En milliard mennesker er migranter; altså næsten hvert sjette menneske har forladt sin bopæl og søgt til andre egne eller andre lande.
740 millioner er migranter og flygtninge inden for hjemlandenes grænser, mens omkring 200 millioner er søgt til et andet land.
Mennesker flytter af mange forskellige grund, og rapporten fra FN-organisationen UNDP påpeger, at den enorme økonomiske og sociale ulighed i verden er hovedårsagen til migrationen. Krige, konflikter og uro driver desuden millioner af mennesker væk fra deres hjem og til andre egne eller andre lande.
»Også koblingen mellem migration og klimaforandring kommer stadig højere op på dagsordenen som eksempel på de negative konsekvenser af et ændret klima«, skriver UNDP.
FN’s forskere konstaterer grundlæggende, at migration i massemålestok har negative årsager. Men de beskriver også positive sider. De mange migranter sender store pengebeløb til familierne i hjemlandet. Pengeoverførslerne »overstiger den samlede officielle udviklingsbistand på globalt niveau, og er derfor et vigtigt aspekt i opnåelsen af FN’s 2015-mål om blandt andet at halvere fattigdommen’, skriver UNDP.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96