Annonce
Landmand advarer: GMO-produktion kan ikke rulles tilbage
Trods tvivlsomme erfaringer i USA og Canada har Miljøministeriet givet tilladelse til at biotekfirmaerne Monsanto og Syngenta kan lave forsøg med dyrkning af genmodificeret majs på friland i Danmark.
I USA og Canada har Monsantos patenterede gener spredt sig uhæmmet til andre planter, og biotekgiganten er blevet kendt for at holde landmændene under stort pres med konstante trusler om retssager i millionklassen.
Dansk fødevarepolitik står ved en skillevej, mener den canadiske landmand Percy Schmeiser, der besøgte Danmark i efterårsferien på invitation af Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening.
– Der er ingen vej tilbage, når man først har indført GMO, siger han.
GMO-majs på forsøgsbasis i Danmark
Der er ifølge netavisen Effektivt Landbrug i øjeblikket forsøg med GMO-majs på åbne marker fire forskellige steder i Danmark. Miljøminister Troels Lund Poulsen har godkendt forsøgsudsætninger af genmodificerede majssorter NK603 og GA21 fra Monsanto og Syngenta.
- – Hensigten med GMO var aldrig at øge fødevareproduktionen, men at overtage kontrollen med verdens frøproduktion og fødevareproduktion, siger Percy Schmeiser, der her ses i sin rapsmark. Foto fra www.percyschmeiser.com.
Foreningen af Danske Biologer frarådede i Miljøstyrelsens høring, at man gav tilladelse til forsøg med den genmodificerede majs.
Fødevareministeriet fremhæver i en rapport fra september 2009 genteknologi, som en metode til at reducere forbruget af sprøjtemidler, men den egenskab NK603-majsen indeholder, gør at den bedre kan tåle sprøjtegiften Roundup.
Konsekvenserne i Canada efter indførelsen af GMO i 1996 har ifølge Percy Schmeiser da også været, at forbruget af sprøjtemidler er tredoblet .
GMO-planter har spredt sig over hele Canada
Indførelsen af GMO har haft enorme konsekvenser for Canada. Erfaringer fra Canadas vidtstrakte landskaber viser ifølge Percy Schmeiser, at man ikke kan kontrollere spredningen af GMO, heller ikke med anvendelse af sikkerhedszoner.
Er et agrokemisk firma, der udvikler genmodificerede planter. De producerer sprøjtegiften Roundup. Monsanto producerede oprindeligt også giftstoffet Agent Orange, der blev anvendt af amerikanerne i vietnamkrigen til afløvning af junglen og var et led i bekæmpelsen af Viet Cong.
De patenterede egenskaber i GMO-planterne har spredt sig ikke bare til andre sorter, men også til andre planter.
De patenterede egenskaber, der gør planterne resistente over for glyfosat, som er den aktive ingrediens i Roundup, er nu fundet i en særlig aggressiv ukrudtsplante kaldet Pigweed, der breder sig uhæmmet i USA.
En føderal ret i Kansas har i september afvist Monsantos Roundup-tolerante sukkerroer med henvisning til faren for genetisk forurening af beslægtede vilde planter.
I retten mod verdens største agrokemiske firma
Den genetiske forurening af andre planter med Monsanto-gener har betydet, at landmænd i USA og Canada er blevet truet med retssager i millionklassen af Monsanto, når de genmodificerede planter dukker op på deres marker.
GMO er en forkortelse for genmodificeret organisme og betyder, at man tilfører en organisme arvelige egenskaber, som ikke kan opnås ved almindelig forædling. Man kan blandt andet gøre en plante mere tolerant over for tørke, saltvand eller sprøjtegifte.
Størstedelen af alle GMO-afgrøder er herbicidtolerante, dvs. de kan tåle sprøjtegifte mod ukrudt. De genmodificerede egenskaber kan overføres til planternes vilde slægtninge.
Landmanden Percy Schmeiser er en af de landmænd, der har betalt prisen for Monsanto GMO-planter. Det har kostet ham dyrt. Indtil videre er prisen en halv million dollars i en serie retssager, der har varet i over ti år.
Han har mistet sin egen raps-sort, som han selv har udviklet og forædlet gennem 50 år, og han er blevet hevet i retten af Monsanto for patentbrud og uberettiget brug af firmaets genmodificerede raps.
Mistet retten til sine egne frø
I 1998 fandt repræsentanter for Monsanto GMO-rapsplanter, som havde forvildet sig ind på Schmeisers jord fra naboernes marker. Selv om GMO-planterne på Percy Schmeiser mark var der imod hans vilje som et resultat af genetisk forurening, bestemte den føderale ret i Saskatoon, Saskatchewan, at Schmeisers egne rapsfrø ikke mere tilhørte ham, men Monsanto.
Sagen gik videre til Canadas højesteret, hvor Monsanto forlangte en million dollars for patentbrud og sagsomkostninger. Samtidig forsøgte Monsanto at få beslaglagt Schmeisser jord og ejendom for at forhindre ham i at tage lån i ejendommen til retssagen.
Monsanto ejer sit gen uanset hvor det forekommer
Den canadiske højesteret anerkendte, at Monsanto ejer alle organismer, hvori deres patenterede gen forekommer, også selvom det er resultatet af genetisk forurening fra krydsbestøvning mellem GMO-planter og almindelige planter.
Et meget omdiskuteret forsøg udført af den østrigske prof. Jürgen Zentek har vist, at mus fodret med GMO-majs NK603 x MON 810, i tredje og fjerde generation havde reduceret fertilitet og vægt i sammenligning med mus, der havde fået almindelig majs.
Forsøget er meget omdiskuteret. Zentek mener selv, at man skal være forsigtig med at konkludere noget ud fra forsøget, men at sagen bør undersøges nærmere
Det blev anset for en stor sejr for Monsanto.
Men højesteret bestemte også, at Percy Schmeiser ikke er tvunget til at betale for GMO-planterne på hans marker, da han ingen nytte havde af dem. Til gengæld skulle han selv betale sagsomkostningerne.
Truer landmænd over hele Canada
Percy Schmeiser fortalte under sit besøg i Danmark i oktober 2009, hvordan agenter fra Monsanto overvåger ham og hans kone. Han siger, at han bliver ringet op af landmænd fra hele Canada, der fortæller hvordan de med trusler om sagsanlæg på alt mellem 100.000 og trekvart mio. dollars trues til tavshed. Noget lignende skal være tilfældet i USA.
I 2005 dukkede de patenterede GMO-raps igen op af sig selv på en af hans brakmarker. Denne gang trak Percy Schmeiser Monsanto i fogedretten og forlangte, at de betalte de 640 dollars, som oprydningen af GMO-rapsen havde kostet ham.
Monsanto er ansvarlig for genetisk forurening
Fogedretten slog endelig fast i 2008 i en principiel dom, at eftersom Monsanto havde retten til alle organismer med det patenterede gen i sig, havde de også ansvaret for alle oprydningsomkostninger.
Det kan være en vigtig dom. For Monsantos patenterede gen er forvildet ud i hele Canada og USA’s produktion af majs, raps, bomuld, soja og i vilde planter.
GMO afgrøder har medført fald i udbyttet
Fødevareministeren Eva Kjer har i flere omgange udtrykt store forhåbninger til GMO. Den 7. september opfordrede hun på et ministerrådsmøde i EU til at gøre op med nultolerancen over for GMO. Argumentet er kommende fødevaremangel.
Vegetabilske varer skal mærkes, hvis det indeholder GMO, men hvis GMO anvendes som dyrefoder skal kødet ikke mærkes. Dansk konventionelt kød, æg og mælk er i stor udstrækning baseret på importeret GMO-soja fra bl.a. Argentina. Kun økologiske dyr er ikke opdrættet på grundlag af GMO-foder.
Ministerens begejstring kan muligvis skyldes, at hun i september var på besøg hos Monsanto.
På ministerrrådsmødet argumentered Eva Kjer for anvendelse af genmodificerede planter på grund af frygten for kommende fødemangel og sult. GMO betragtes som en potentiel måde at øge udbyttet og reducere pesticidforbruget.
Erfaringerne med indførselen af GMO i Canada og USA i 1996 tyder dog på det modsatte.
Ifølge Percy Schmeiser er udbyttet af raps og sojabønner i Canada faldet med henholdsvis 10 og 15 procent efter indførslen af GMO i 1996.
Han tror dog heller ikke, at det er målsætningen.
– Hensigten med GMO var aldrig at øge fødevareproduktionen, men at overtage kontrollen med verdens frøproduktion og fødevareproduktion, siger han.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96
Debat
Annonce
