Kommunalvalg: Markant venstrefløjsfremgang

SF var kommunalvalgets store vinder tirsdag den 17. november. Partiet fordoblede på landsplan sin andel af de kommunale stemmer til godt 14 procent i alt.

Fremgangen var ikke kun koncentreret om de større byer - men en generel tendens, der slog igennem overalt. Partiet cementerede sin stilling som det næststørste parti i Århus og København efter Socialdemokraterne, og det tredjestørste i de fleste store provinsbyer - og med en markant forøgelse af mandatantallet til følge; i København med ikke mindre end seks, så partiet har i alt 13 borgerrepræsentanter.

SF’s fremgang skete dog i meget stort omfang på bekostning af de politiske allierede socialdemokrater, radikale og enhedslistefolk, der alle gik tilbage på landsplan.

Værst gik det ud over Socialdemokraterne, der for tredje gang under Helle Thorning-Schmidts ledelse, måtte se partiet kommunikeret ned på et historisk lavt niveau. Tilbagegangen var mindre markant for de radikale og socialisterne i liste Ø, men den kostede ikke desto mindre mandater mange steder.

Kommunalvalget den 17. november 2009 blev et markant venstreskred vælgermæssigt - ikke mindst gennem fordoblingen af SFs stemmestal. Foto: Mark Knudsen/Monsun.

Oppositionen af Socialdemokrater, radikale, SFere og Ø-folk kunne trods alt på landsplan hente godt 50 procent af stemmerne hjem, mod omkring 43 procent til regeringspartierne og Dansk Folkeparti.

Og SF’s fremgang betyder, at Socialdemokraterne nu kan sætte sig på mindst 55 borgmesterposter mod 45 ved valget i 2005.

Beskeden tilbagegang kostede Ø mandater

Enhedslisten kunne på landsplan notere en andel på 2,3 procent af samtlige afgivne stemmer. Det var en tilbagegang på knap en halv procent – og formentlig et resultat som Ø-folkene har sukket af lettelse over, da det er opnået selv om partiet ikke har stillet op i alle kommuner.

Men tilbagegangen har kostet partiet forholdvis mange mandater: Mest markant har tilbagegangen nok været i forstadskommunen Gladsaxe lige nord for København, hvor listen mistede to mandater og i de næste to år må nøjes med en enkelt repræsentant i kommunalbestyrelsen.

Det er formentlig resultat af at Søren Søndergaard, der er tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten og nuværende Europaparlamentsmedlem for Folkebevægelsen, ikke stillede op for Enhedslisten i Gladsaxe denne gang og derfor ikke kunne trække ekstra stemmer.

Også i Odense, Frederiksberg og Albertslund måtte listen, trods en mere beskeden tilbagegang, notere mandattab. Partiet opnåede her henholdsvis 4,9 procent, 6,3 procent og 6,9 procent - alt sammen tal, der ligger pænt over landsgennemsnittet - men partiet må alligevel nøjes med repræsentation af enkeltpersoner.

Ø-fremgang i København

Kun i København lykkedes det Ø-folket at opnå stemmemæssig fremgang. Partiet forøgede her sin stemmeandel med 1,4 procent og opnåede i alt knap 11 procent af stemmerne. Det placerer partiet som det tredjestørste i kommunen - efter Socialdemokraterne med knap 30 procent og SF med godt 22 procent af stemmerne.

Valgfest i Enhedslistens lokaler i Studiestræde i København. Foto: Martin Mounzer.

Trods fremgangen for enhedslistesocialisterne mundede det ikke ud i flere mandater - gruppen i Borgerrepræsentationen er fortsat på seks personer.

København var ikke den eneste kommune, hvor lokale forhold fik valgresultatet til at afvige fra landstendenserne.

Århus opnåede Socialdemokraterne et fantastisk resultat med hele 41 procent af alle afgivne stemmer. Det hindrede dog ikke SF i næsten at tredoble sin stemmeandel ved at gå godt 11 procent frem til 17,5 procent af stemmerne og forøge mandattallet fra to til fem. Enhedslisten fulgte her stort set landstendensen og gik tilbage med godt en halv procent, men uden at det betød mandatudsving: Listen fortsætter som enlig ø i byrådet.

Hillerød: Fællesliste fordobler mandattal
Hillerød er et andet eksempel på afvigelse fra landstendenserne. SF gik her nok frem ligesom på landsplan - fra et til tre mandater - men det var langt fra nok til at opveje tilbagegangen for Socialdemokraterne, der næsten halveredes med et mandattab fra 15 til otte.

Og selv om også den tværsocialistiske liste, Fælleslisten, hvor de lokale enhedslistefolk lader sig repræsentere, opnåede næsten ni procent af stemmerne og fordobledes til to mandater, kunne det ikke holde et borgerligt flertal stangen.

Ingen kommunistisk succes

Mens der i stemmefordelingen nok var lokale udsving og det enkelte steder lykkedes lokale lister at slå igennem, var det ikke tilfældet for de mindre venstrefløjsgrupperinger, der forsøgte sig.

Kommunister af forskellige varianter stillede op i flere kommuner, men opnåede ingen steder op på stemmetal af betydning. I Århus og København fik de kommunistiske lister således ikke mere end 0,2 procent af stemmerne.

Heller ikke de mere brogede lister, som ikke mindst de københavnske stemmesedler var fulde af, opnåede repræsentation eller stemmeandele af betydning.

Christianialisten klarede sig her bedst med knap én procent af stemmerne, mens kuriøse partier som Sunshine-partiet, Liberalsocialisterne, Den Lille Mand, Schiller Instituttets Venner og Pærepartiet slet ikke fik noteret nogen procentandel, når stemmerne optælles med én decimal.

Det mere anarkistiske partiet Kærlighedspartiet og Nihilistisk Folkeparti, kunne med henholdsvis 0,2 og 0,4 procent til sammenligning notere en vis større succes.