Koka-bekæmpelse fordriver befolkningen

Maria Flor og Pedro Nel Buirtrago har forladt deres gård i den lille landsby La Unión i Catatumbo-regionen i Colombia. De kan ikke længere få afgrøderne til at gro, efter at regeringen siden 2003 flere gange årligt og med fuldt overlæg har oversprøjtet området med kraftige plantegifte. Pedro arbejder nu som daglejer i koka-produktionen.

– Sprøjtningerne brænder hele bjerget væk, planterne udtørrer og floderne tørrer også ind, når planterne forsvinder, siger Pedro Nel Buirtrago, der har oplevet selv at få hovedpine og langvarigt hududslet efter sprøjtningerne.

Regeringen i Colombia har siden 1986 jævnligt oversprøjtet ulovlige afgrøder, dvs. koka-planter. Siden år 2000, hvor Plan Colombia, der er en amerikansk finansieret plan, der formodes at være et led i War on Drugs blev sat i gang, er oversprøjtningerne blevet udført langt hyppigere og over større landområder. Oversprøjtningerne sker fra fly, der flyver lavt – 15-60 meter over jorden.

Det anslås fra officielle kilder, at 57.600 ha land hvert år oversprøjtes. Det gælder også land, hvor bønderne ikke dyrker koka.

Både koka-planter, spiselige afgrøder som bananer og kakao, græsmarker med kvæg, skov, boliger og vilde dyr og planter bliver ramt. Sprøjtemidlet forurener drikkevandet og giver sygdomsproblemer for både mennesker og dyr.

Stærk gift uden test

Siden igangsættelsen af Plan Colombia er de anvendte sprøjtemidler blevet langt mere koncentrerede. Den gift, der bruges, består bl.a. af de samme stoffer som findes i Round-up – nemlig glyfosat i sin saltform »isopropilamina (IPA)« blandet med bl.a. Cosmo-Flux 411F, som næsten firedobler Round-up’ens biologiske aktivitet.

Giften anvendes i en 26 procent opløsning – ved ukrudtsbehandling i USA anbefales en én-procent opløsning. Den anvendte blanding er ikke blevet testet for bieffekter på dyr, men den bliver alligevel brugt direkte i områder, hvor der bor mennesker.

Oversprøjtningerne har bl.a. forårsaget irritation af øjne og hud, diarré og opkastninger, og en række luftvejslidelser som bronkitis, astma og lungekræft. Muligvis er de også årsag til aborter.

I 2008 døde en mand tre-fire dage efter, at han udenfor var blevet ramt af oversprøjtninger. Han døde af voldsomme forgiftninger.

Udover de sundhedsmæssige konsekvenser er der også de miljømæssige: Forurening af vand og luft, nedvisning af planter og truslen mod biodiversitet; både flora og fauna.

Flere dagsordener

Regeringens officielle begrundelse for oversprøjtningerne er, at de vil udrydde koka, som i stigende omfang dyrkes i store dele af Colombia, men sagen er mere kompliceret end som så.

Catatumbo-regionen, der ligger nær grænsen til Venezuela, er meget rig på naturressourcer. Foruden kul, olie, uran og guld er her også en rig biodiversitet og meget store vandressourcer. Det gør området ekstra interessant i forhold til udvinding af kul, hvortil der skal bruges meget vand.

En af verdens største kulreserver på 720 km² ligger lige under jordoverfladen i den del af Catatumbo, der grænser helt op til Venezuela. Regeringen har derfor store økonomiske interesser i området, og bønderne mener, at oversprøjtningerne er et bevidst led i regeringens forsøg på at få dem til at forlade området, så der kan udvindes kul.

En blodig historie

Colombia har efter 60 års borgerkrig mellem skiftende højreorienterede regeringer og venstreorienterede guerillagrupper en uhyggelig blodig tradition med i bagagen. Den brutale historie har lært bønderne i Catatumbo, at regeringen sjældent varetager deres interesser.

Gennem årtier har de været udsat for overgreb, og deres område er meget forsømt bl.a. med manglende udvikling af den almindelige infrastruktur, som veje, skoler og sundhedsklinikker.

Der er mange eksempler på, at bønder er blevet dræbt eller anholdt og udpeget som guerillasoldater. Ofte sker der det, at en bonde forsvinder, og et par dage efter hører man, at hæren endnu engang har sejret og fået ram på en oprører.

Ifølge bondeorganisationen ASCAMCAT er der fra december 2004 til nu 68 bønder i Catatumbo, der er blevet dræbt og forklædt som oprørere – de såkaldte falske positiver, som hæren benytter sig af for at fremvise, at de har fået ram på folk fra en af modstandsbevægelserne, såsom FARC eller ELN.

Bønderne tør derfor ikke færdes alene mere, men er altid i grupper, og lederne færdes helst med international ledsagelse.

En ny rapport fra den Colombianske Statsadvokat viser, at efterretningstjenesten DAS i årtier har registreret almindelige lovlige borgere, bl.a. fagforenings-ledere og ledere af den lovlige opposition. Oplysningerne er blevet videregivet til paramilitære grupper, der efterfølgende har chikaneret og dræbt tusindvis med udgangspunkt i disse lister.

Det førte både til en bølge af mord i 1980’erne og igen i 1999-2004, i det der kaldes den paramilitære periode.

Flere dyrker koka

Også bønderne i Catatumbo er blevet chikaneret. Op mod 11.000 bønder menes dræbt i den paramilitære periode, og yderligere 114.000 bønder menes fortrængt fra Catatumbo til byer og nabolande. De, der er tilbage, har svært ved at leve af landbrug. Regeringens giftsprøjtninger gør det meget vanskeligt at dyrke de traditionelle afgrøder.

Ironisk nok er koka en af de få planter, der stadig kan vokse i området.

En del af bønderne har derfor måttet slå sig på produktion af koka, da der p.t. ikke er mange andre måder at tjene penge på. Dyrkningen af koka til ulovligt brug har oplevet en opblomstring siden starten af 1990’erne. Dengang blev der dyrket ca. 4000 ha. I dag dyrkes ca. 40.000 ha. Regeringens strategi til udryddelse af koka har altså tilsyneladende haft den stik modsatte effekt.

Bønderne i området forsøger nu at komme i dialog med regeringen og de lokale myndigheder om at få lavet en positiv udviklingsplan for området. Bonden José Gregorio Balaguera har opgivet sin gård pga. oversprøjtningerne og bruger nu al sin tid på at kæmpe for retten til at bevare sin jord.

– Vi kæmper på fredelig vis indtil regeringen hører på os. Vi kæmper for vores rettigheder, for retten til at blive på vores jord, for vores kultur og for respekt for livet og naturen, siger han og afslutter:

– Er her ikke smukt – mærk hvor ren luften er.

Spørgsmålet er hvor længe.

Jette Hagensen er medarbejder i Det Økologiske Råd

Artiklen har tidligere været bragt i tidsskriftet Global Økologi, nummer 3, september 2009.