Kl. 15.01
Der er omkring 20 betjente tilbage ved Østerport. Og en lille gruppe på omkring ti demonstranter i farverige kostumer - personer, der der ud til at være kommet for sent til demonstrationen.
Se video fra dagens demonstration hos Modkraft.TV.
Se video fra demonstrationen hos Graswurzel.tv
Modkraft stopper livedækningen.
Kl. 14.41
Trafikken begynder nu igen at kunne passere forbi Østerport og Folke Bernadottes Allé, fordi politikæderne er opløst. Og de tilbageholdte er sendt væk i busser.

Der er fortsat grupper af presse og demonstranter omkring Østerport. Men der er ikke optræk til nye demonstrationer. Modkrafts udsendte anslår antallet til omkring 50-100 personer, heraf mange pressefolk.
Kl. 14.24
De sidste tilbageholdte demonstranter i futtog er blevet sat på en bus og kørt væk. Politiet har - baseret på erfaringerne og kritikken fra demonstrationen lørdag den 12. december - haft liggeunderlag med ud til dagens anholdelser. Demonstranter i futtog har fået lov at sidde på liggeunderlagene.
Kl. 13.59
Ifølge politiet er en gruppe demonstranter sluppet væk. Dem leder de nu efter.
Der er fortsat masser af politi ved Folke Bernadottes Alle. Der er ingen mulighed for at demonstrere, men mange hænger alligevel ud i området.
En bus med anholdte er lige kørt væk
Da politiet delte demonstrationen i to, fik de forreste demonstanter at vide, at de kunne komme igennem poliltikæderne, hvis de lod sig visitere. Omkring 30 personer slap på den måde gennem kæden, mens de kunne se at folk bag dem blev anholdt og sat i kæder, fortæller et par af aktivisterne.
Ifølge samme aktivister er sideruderne i den beslaglagte højttalervogn knust.

Kl. 13.35
De omkring 50 demonstranter, der blev skubbet op på fortorvet, bliver nu anholdt. Et har stykker er blevet lagt på jorden og visiteres.
Andre steder er anholdte blevet sat i »futtog«. To busser er begyndt at blive fyldt med anholdte.
Demonstrationen er forsat helt omringet og dækket af politistyrker.

Kl. 13.31
Det går voldsomt til. Demonstranter, der ikke er anholdt skubbes ind på fortorvet, efter at de havde forsøgt at danne en kæde.
Omkring 50 demonstranter er plukket ud til anholdelse, resten har fået besked om at sætte sig.
Førstehjælpere har fået lov til at gå. Der er forlydender om brug af knipler inde i demonstrationen og om at mindst en er kommet til skade.
Kl. 13.19
Politiet optræder meget aggressivt. Flere journalister og fotografer er uden anledning blevet sprøjtet med peberspray i hovedet af en betjent, som beskrives som »ustyrlig«
Nede i bagenden af demonstrationen er politiet begyndt at plukke enkeltdemonstranter ud. De visiteres. Politiet har desuden konfiskeret banneret med »Hit the Production«-teksten.

Kl. 13.13
Politiet har nu kørt højttalervognen væk efter noget håndgemæng. Demonstrationen er stadig på Folke Bernadottes Alle omringet af politi.

Kl. 13.09
Politiet har »besat« højtalervognen. Der er omkring 100 betjente helt tæt på den. Over megafoner har politiet bedt demonstranterne om at »trække væk, så vi kan arbejde, så kan demonstrationen fortsætte«.
Betjentene skubber demonstranter tæt på højttalervognen væk.
Kl. 13.07
Demonstrationen er drejet ned ad Folke Bernadottes Alle, en vej der fører ned til havneområdet.
Politiet lukker demonstrationen helt inde på Folke Bernadottes Alle, så den ikke kan komme hverken frem og tilbage. Den er helt omringet af hollændervogne og mandskabsvogne.

Kl. 13.01
Demonstrationen er nået til Østerport. Politistyrkerne har helt omringet demonstrationen. Der er omkring 400 demonstranter.
Langs demonstrationen er der også et par hundrede iagtagere, formentlig sympatisører, der følger optoget, men som det massive politiopbud sandsynligvis afholder fra at tilslutte sig hoveddemonstrationen.
Kl. 12.51
Demonstrationen er nået frem til USA’s ambassade. Den er pakket endnu tættere ind af politistyrker - Modkrafts udsendte anslår antallet af mandskabsvogne til omkring 30-35.
Fra højtalervognen har man opfordret demonstranterne til at holde sammen og danne kæder. »Vær ikke bange for politiet, vi har ret til at demonstrere« lyder det på engelsk fra vognen.
Kl. 12. 47
Demonstrationen er nået til Lille Triangel, hvor den gør stop. Den er tæt dækket op af politiet til fods og ti mandskabsvogne bag demonstrationen.
Ved den amerikanske ambassade længere nede af Dag Hammerskjolds Alle er der 100 betjente og fire mandskabsvogne.
Målet for demonstrationen kan meget nemt være Mærsk - det er det eneste selskab, der har hovedsæde i den retning, som demonstrationen nu bevæger sig.

Kl. 12.41
Demonstationen har sat sig i bevægelse - den går ned ad Østerbrogade mod Lille Triangel og søerne. En demonstrationvogn er ankommet blandt andet med et banner, hvor der står »Hit the Production«. Der er uddelt løbesedler blandt de fremmødte hvor flere aktionsmål er nævnt, blandt andet Mærsk.
Politiet følger demonstrationen langs siderne af den. Betjentene her er iklædt hjelme.
Kl. 12. 31
Mellem 200 og 400 demonstanter er samlet ved Trianglen. De fleste har samlet sig ved Østre Allé, der løber op langs Fælledparken - det virker som et oplæg til at demonstrationen går i gang.
Politiet er trukket i gule veste, ifølge Modkrafts udsendte et tegn på at der lægges op til en dialog mellem politi og demonstranter om hvordan demonstrationen skal forløbe.

Kl. 12. 13
En aktionsgruppe med navnet Hit the Production har søndag den 13. december indkaldt til en kollektiv aktion med det erklærede formål at lukke Københavns Nordhavn. Men lidt over klokken 12, hvor en demonstration der skal udvikles sig til en blokade, er indkaldt er højst 100 personer dukket frem, og der er ingen tegn på større tilstrømning til aktionen.
Aktionen ser på den måde ud til at ligne fredagens Don’t Buy the Lie-aktion, som også kun samlede et begrænset antal deltagere - heller ikke selv om mange udenlandske aktivister er strømmet til København i weekenden og aktionenen nu foregår uden for almindelig arbejdstid.
Med aktionen vil aktionsgruppen gøre opmærksom på sammenhængen mellem produktionsmåde og klimakrise.
»Klimakatastrofen er ikke et resultat af en tilfældighed og den er ikke kun en miljøkatastrofe, der foregår på Nordpolen. Vores økonomiske system, måden varer bliver produceret og måden de bliver transporteret og til slut forbrugt, er rod til klimaforandringerne«, skriver aktionsgruppen på sin hjemmeside htp.noblogs.org/
Aktivisterne vil klokken 12 samles på Trianglen på Østerbro. Herfra vil man bevæge sig ned mod havnen for at etablere en »masseblokade«.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96