Annonce

16. december 2009 - 15:15

Oprindelige folk brænder mødetegn til COP15

»I har ikke noget at give os i kampen mod klimakrisen. Tværtimod må I hente styrken hos os, hvis I ønsker livet på jorden skal fortsætte«, var budskabet fra græsrødder for oprindelige folkeslag ved aktion onsdag den 16. december.

Ledere fra klimaorganisationer, der repræsenterer oprindelige folkeslag i Asien, Afrika og Sydamerika, aktionerede onsdag morgen ved Bella Center Metro’en i protest mod, at deres stemme ikke bliver hørt under klimatopmødet.

Flere af dem brændte deres mødetegn, da de ikke mere har adgang til Centret efter en kraftig reduktion i deltagerantallet.

»Vi behøver ikke et mødetegn for at blive hørt,« lød budskabet.

JPEG - 205.7 kb
Oprindelige folk skal ikke lære at bekæmpe klimaforandringer af Verdens ledere, det er dem der skal lære af de oprindelige folk, skriver græsrodsledere i en pressemeddelelse. Arkivfoto fra Peru: Toke Nyborg/Ibis.

I en deklaration græsrods-lederne udsendte senere på dagen hedder det.

»Vi er ikke her for at kræve noget som helst af de politiske ledere, der er samlet her i København for at forhandle deres klimaaftale. Vi – græsrodsbevægelser i skovene, blandt kvinder, småbønder, nomader og fiskere – er ressourcestærke. Vi ved, hvordan vi udnytter ressourcerne fornuftigt, da vi er centre for økologisk indsigt. Derfor har I intet at give os i kampen mod klimakrisen. Tværtimod, hvis I ønsker bevare liv på denne jord, er det jer, der må hente styrken hos os.«

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce