Efter nedskæringer: Fagforening og Enhedslisten har røde ører

Der har været stor diskussion og heftig kritik af nedskæringerne på børneområdet i København. Modkraft.dk bringer et forkortet interview fra Socialistisk Information med to centrale personer, der har måttet lægge ryg til kritik fra forældre og personale efter det upopulære budgetforlig: Enhedslistens socialborgmester, Mikkel Warming og næstformand for Landsforeningen af Socialpædagoger (LFS), Jan Hoby.

Borgmesteren fortryder

Som Enhedslistens borgmester var Mikkel Warming centralt placeret i selve budgetforhandlingerne. I baglokalet havde han dog, ud over sine enhedslistekolleger i Borgerrepræsentationen, både repræsentanter for et par fagforeninger – hvilket nogle medier efterfølgende har haft meget ondt af – og Enhedslistens Københavnsbestyrelse, som var dem, der – enstemmigt – traf den endelige beslutning om at indgå i forliget.

Hvorfor valgte Enhedslisten København. – efter din opfattelse – at gå med i forliget om budget 2010?

– Enhedslisten København havde på forhånd udstukket nogle klare
prioriteringer. Vi vidste på forhånd, at der var tale om et kriseår, med et stigende antal børn og handicappede – og generelt et stigende udgiftspres på det sociale område, der allerede nu har et efterslæb. I den situation satte vi os for at redde dels børne- og unge-området, dels det sociale område.

– Man skal i den forbindelse lægge mærke til, at den demografimodel, der bruges i den københavnske budgetmodel, sikrer, at budgetterne hæves, når der bliver flere børn i hhv. skoler og institutioner – på »normalområdet«, vel at mærke. Derimod ikke på specialområdet – når der f.eks. bliver seks gange så mange børn med en autisme-diagnose i løbet af 12 år, for nu at nævne et eksempel. Derfor var det sociale område i udgangspunktet presset helt ud over kanten.

– Enhedslisten fik disse prioriteringer igennem i forhandlingerne, så vi faktisk mente at have et budgetforlig, der for det første sikrede den nødvendige udbygning af skoler og daginstitutioner til de mange nye børn. For det andet gav det sociale område et helt nødvendigt løft, så forholdene for de svageste kan blive en lille smule bedre, og for det tredje igangsatte en række nødvendige krisetiltag i forhold til den stigende arbejdsløshed osv.

Venstrefløjens deltagelse i budgetforliget i København, beskyttede ikke mod nedskæringer på børneområdet. Forældredemonstration ved Københavns Rådhus mandag den 9. november. Foto: Mark Knudsen/Monsun.

Når du siger, at »I mente at have« et budgetforlig, der opfyldte dette, så mener du…?

– Økonomien på børne- og ungeområdet, dvs. skoler og daginstitutioner m.v., var enormt svær at gennemskue. Derfor holder Enhedslisten også løbende møder med de pædagogiske fagforeninger, LFS og BUPL, og faktisk også B&U-forvaltningen, netop for ikke at overse nogle problemer på dette felt. Faktisk sad fagforeningerne, som det senere er beskrevet i aviserne, på mit kontor hele den nat, hvor budgettet blev forhandlet. Og var sparringspartnere for partiet.

– Forvaltningen talte kun om, at der manglede penge til anlæg – og hér lykkedes det faktisk at hente en hel milliard hjem i forhandlingerne. Vi lyttede som sagt også grundigt til, hvad vore venner i bevægelserne sagde, og de anbefalede ikke, at vi ikke skulle gå med – nærmest tværtimod.

– Men efterfølgende viste det sig så, da besparelserne skulle udmøntes i forvaltningen og B&U-udvalget, at der var tale om besparelser i en størrelsesorden, som ikke kunne klares – eller i hvert fald ikke blev klaret – alene ved nedskæringer på såkaldt »kolde hænder«, dvs. administration o.l. Pludselig skulle det ramme den enkelte institution, det såkaldte »trappetillæg«, så det ville gå ud over normeringerne.

– Det ville vi på ingen måde være med til!

– I hele forløbet, før, under, efter – ikke mindst efter – budgetforliget, har vi været i meget tæt kontakt og dialog med både de faglige organisationer og forældreorganisationen. Stort set alt, hvad vi har foretaget os, er foregået i tæt samarbejde med dem.

Men kunne man ikke have forudset det? Der står jo i forligsteksten noget om »effektiviseringer« og »reduktion i enhedsprisen« – primært »ved reduktion i elementer, der ikke berører voksen/barn-ratioen, subsidiært ved afskaffelse af kompensationsordninger f.eks. trappetillæg«?

– Vi var overbeviste om, at de effektiviseringer kunne klares uden at ramme børnene. Det er en kendsgerning, at enhedsprisen på de københavnske daginstitutioner ligger 20-24.000 kr. over gennemsnittet i de seks andre store byer i landet. Forvaltningen vurderer, at ca. 10.000 kr. kan forklares med dyrere grunde, bygninger osv., men resten er ikke til at forklare – heller ikke med en bedre normering, som man jo i så fald godt kunne forsvare.

– Derfor troede vi på, at der var et »fedtlag« som kunne skrælles af, uden at det gik ud over børnene.

Dvs. at den såkaldte grønthøsterbesparelse på daginstitutionsområdet på 2,79 procent f.eks. heller ikke var noget, I oplevede som en del af det forlig, I skrev under på?

– Vi må erkende, at vi i det hele taget ikke til bunds havde gennemskuet økonomien på B&U-området – som jo i en længere periode har været kaotisk og er gået fra katastrofemelding til katastrofemelding. Bortset fra det er jeg ikke overbevist om, at hele den udmeldte besparelse på institutionerne bliver til virkelighed i løbet af året, når de administrative rationaliseringer slår igennem i løbet af året.

– Men for at svare på dit spørgsmål: Nej!

Man hører også om en – lidt mindre - grønthøsterbesparelse på skoleområdet? Og tillidsmænd på kulturhuse og biblioteker klager over personalenedskæringer dér?

– Besparelsen på skoleområdet er en del af den samme 200-mio.kroners besparelse på B&U-området, som vi har snakket om hele tiden. Angående kultur- og fritidsforvaltningens udmeldte besparelse, er det også en, der burde kunne findes på administration og ledere – men måske blot med en vis forsinkelse.

– Havde vi vidst, hvad vi ved i dag om B&U-området, ville vi ikke have skrevet under.

– Vi kan godt begå fejl. Det er risikoen, hvis man forsøger at forandre verden. Kun den, der intet foretager sig, og står henne i hjørnet med et Nej-skilt, laver ingen fejl. Men så forandrer man heller ikke noget…..

Vil det sige, at hvis I havde vist, at budgettet indeholdt forringelser, der ramte almindelige københavnere, ville I ikke have været med i forliget?

– Det afhænger af, hvordan forringelser defineres ... for det er klart en forringelse for nogle at slanke administrationen. Bl.a. for en række konkrete HK’ere og DJØF’ere, der også er almindelige mennesker! Det er de voldsomme serviceforringelser, vi ikke vil være med til.

– Vi skal være med til at prioritere, også når det er svært. Der er aldrig bare »penge nok« – heller ikke under socialismen!

– Og lad mig så tilføje, at – i modsætning til, hvad I har skrevet i Socialistisk Informations leder – så er jeg overbevist om, at en blandt flere grunde til, at vi gik frem i København, er at vi hér står for en knivspids mere ansvarlighed og en knivspids mindre vagthund, end Enhedslisten gør generelt. Men vi råber op, når det er nødvendigt – som f.eks. da man ville afskaffe kompensationsordningerne!

Fagforeningsboss: Vi blev bondefanget

Jan Hoby, næstformand i LFS, der organiserer pædagoger og medhjælpere på de kommunale børneinstitutioner i København, var inviteret som en del af en slags »baggrundsgruppe« for Enhedslistens forhandlere, da de afsluttende forhandlinger om forliget foregik. Ved offentliggørelsen af budgetaftalen sidst i september, lød der da heller ikke umiddelbart protester fra LFS.

– Træerne vokser ikke ind i himmelen, men lidt er bedre end intet, mente Jan Holby, der dog advarende tilføjede:

– Djævlen er begravet i teksten.

Socialistisk Information har spurgt Jan Holby om, hvordan han nu [december 2009, red.] ser på budget 2010.

– Først og fremmest er det et krisebudget, der afspejler regeringens skattestop og ønske om at begrænse den offentlige service – kort sagt: minimalstats-strategien. Det kommunale selvstyre er grundlæggende set sat ud af kraft.

– Men det er til gengæld positivt, at der er flyttet historisk mange penge fra administration til drift, fortsætter Jan Holby.

– Der bliver virkelig skåret dybt i dét, man kan kalde »rockwool-laget«, den såkaldte udviklingsafdeling, og i de voldsomt mange eksterne konsulenter, der har været centrale i Københavns Kommunes dyrkelse af »New Public Management« og »top-down«-styring. Man har sidste år brugt 446 mio.kr. på eksterne konsulenter! Det er absolut positivt, at budget 2010 gør op med dette og flytter pengene til kerneydelsen.

Men de såkaldt »administrative besparelser« har også betydet fyring af en gruppe arbejdmiljøkonsulenter…?

– Helt rigtigt. Arbejdsmiljøarbejdet er stort set smadret. Og selv om der er flyttet mange penge, er der alligevel tale om historisk store nedskæringer på både daginstitutioner og skoler. Det sociale område fik en pose penge, som der var hårdt brug for – men da der så også skulle skaffes penge til de mange nye pladser på skoler og daginstitutioner, som der er behov for, blev de skaffet ved at skære i enhedsprisen, dvs. ved regulære nedskæringer.

Og det er vel ikke så positivt…?

– Bestemt ikke. Budgetforliget er som helhed langt fra imponerende. Og hvis ikke man havde insisteret på at få de borgerlige partier med i forliget, kunne man have minimeret nedskæringerne på daginstitutionsområdet ved også at skære på »deres« områder, sundhed samt kultur- og fritidsområdet.

Men hvad mener du om, at Enhedslisten gik med i forliget?

– Hvis du spørger mig som Enhedsliste-medlem, må jeg jo konstatere, at Enhedslistens deltagelse er i klar forlængelse af den parlamentariske strategi, som et flertal af medlemmerne har besluttet. En linje som siger, at man skal tage det sure med det søde.

Oplevede du det ikke som et problem, da dine medlemmer protesterede mod et forlig, som Enhedslisten var en del af?

– Enhedslisten reagerede jo eksemplarisk, da der blev reageret med en éndages-strejke og ikke mindst en lang række forældreaktioner, herunder blokader. Og takket være aktionerne blev kommunalvalget et velfærdsvalg. Derfor gik både S, SF og Enhedslisten frem. Det blev ikke et valg om bandekriminalitet eller for den sags skyld om asylpolitik.

– Og så lykkedes det jo faktisk at forhindre, at kompensationsordningerne, de såkaldte »trappetillæg«, blev skåret væk!

Men kompensationsordningerne var jo så kun en del af nedskæringerne?

– Ja, der er stadig betydelige nedskæringer tilbage, også ude på institutionerne. Der er således en »grønthøster-besparelse« på 2,79 procent på alle daginstitutioner – og lidt under 2 procent på alle skoler. For at få plads til de flere børn, har man skåret i enhedsprisen. Man har fodret hunden med halen.

– Man må også sige, at Enhedslisten i situationen blev bondefanget. Man så kun tallene, som så pæne nok ud – men ikke den endelige tekst, som for alvor var problematisk. Det bør være sidste gang, det foregår på den måde.

– I bund og grund er det et nedskæringsbudget, der afspejler den spændetrøje, regeringen har lagt kommunen i.

Er der så ikke brug for, at venstrefløjen netop præsenterer et oprør mod den spændetrøje, frem for at tage ansvar for udmøntningen?

– Det er helt sikkert, at det opgør bør tages næste år. Ellers er venstrefløjen bare »røde nedskæringsforvaltere«. Det lykkedes i år at skaffe en pose penge til de handicappede og socialområdet, hvor København har ligget langt under landsgennemsnittet. Det var et valg, og Enhedslisten har valgt at kæmpe for de allersvageste.

– Men Enhedslisten har betalt en høj pris for det – og blev kun reddet af at stå fast på kompensations-ordningerne.