Annonce

21. januar 2010 - 19:34

Tre dages musik for Haiti

Københavns spillesteder danner de næste dage rammen om flere store støtte-arrangementer til fordel for ofrene for jordskælvet i Haiti. Modkraft bringer her et ufuldstændigt overblik.

Torsdag

Torsdag den 21. januar kan man opleve jazz, hip hop og elektronisk musik på MS Stubnitz, når festbåden slår dørene op for »Haiti Aid Night« i samarbejde med bistandsorganisationen Ibis og Copenhagen Jazz Festival.

På scenen vil aftenens vært, poeten og forfatteren Claus Høxbroe, blandt andet præsenterer Quadron, Painted Daisies og Astrid Engberg efterfulgt af dj’s og rappere fra den københavnske undergrund. Arrangemnetet starter kl. 20:00 og vare hele natten.

Entreen på 60 kroner (80 kroner efter midnat) går ubeskåret til Ibis og den haitianske organisation Alliance 2015.

JPEG - 31.6 kb
DJ Djuna Barnes fyrer op under pladespillerne til støtte for ofrene for jordskælvet i Haiti. Det samme gør et utal af andre kunstnere de næste tre dage i København. Foto: Trailerparkfestival.

Fredag

Dagen efter - fredag den 22. januar - skal man til Nørrebro hvis man ønsker at støtte ofrene for jordskælvet i Haiti. Et brag af et støttearrangement finder sted i medborgerhuset Støberiet under overskriften »Støt Haiti«.

Arrangementet starter kl. 18 for familier og musikelskere, der ikke skal være ude hele natten. Man kan blandt andet opleve den danske karma-kugle Master Fatman og en af landets bedste jazztrommeslagere Kresten Osgood og hans orkester Hvad er klokken?.

Når klokken slår 22 ændre arrangementet karakter til det mere kluborientrede hvor man på to forskellige scener opleve blandt andet kan opleve Lucy Love, 2000F (Ohoi!), Ane Trolle (Balstyrko) og en række andre dj’s.

Entreen på 100 kr. går ubeskåret til Ibis.

JPEG - 53.6 kb
Der er noget for enhver smag til de københavnske støtte-fester for Haiti de næste par dage. Fotocollage.

Lørdag

Hvis man er forhindret i at støtte-feste inden weekenden, så er muligheden der igen lørdag.

I Den Grå Hal på Christiania har De Medvirkende og Beatbox Booking i samarbejde med fristaden trommet nogle af landets største rocknavne sammen, ud fra devisen »med et par opringninger kan vi donere meget mere, end vi selv har råd til«.

Resultatet er blevet et stjernespækket line up med blandt andre The Crooked Spoke, Lulu Rouge, Mikael Simpson & Sølvstorm, Trentemøller og The Rumour Said Fire.

Denne aften går overskuddet til Læger Uden Grænser og entreen er minimum 100 kroner. Dørene åbner kl. 19 og musikken begynder kl. 20.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce