»Selvmordsbombere kommer i helvede«
Disse ord kom fra den britiske Shaikh Tahir ul-Qadri efter han i går udtalte, at han ville udstede en islamisk dom, en såkaldt fatwa. En fatwa udstedes af en autoritet inden for Islam til vejledning for muslimer i specifikke og aktuelle spørgsmål.
Shaik Tahir ul-Qadri er shaikh ul-Islam, en af de højeste postioner inden for islamisk retslære. Han er også grundlægger af Minhaj ul Quran, en islamisk græsrodsorganisation med afdelinger i mange lande, heriblandt Danmark.
Fatwaen fordømmer selvmordsbombninger og andre religiøs begrundede terror handlinger, skriver den britiske avis The Independent.

Læs artiklen »Islamic scholar says suicide bombers will ’go to hell’« på The Independents hjemmeside
Der er udstedt flere fatwaer mod terrorhandlinger siden 11. september. Shaikh Dr. Tahir ul-Qadris 600-side lange tekst er dog den første der vil være til rådighed på engelsk og online. I fatwaen argumentere Shaikh Dr. Tahir ul-Qadri for at selvmord og andre terror handlinger er »fuldstændige imod islamisk lære«.
At fatwaen er tilgængelig på nettet er vigtigt for Shaikh Tahir ul-Qadri, da mange terrororganisationer spreder budskaber på internetsider. Fatwaen skal være med til at underminere den »jihadist« stemning, der dyrkes på radikale islamiske hjemmesider.
Talsmand for Minhaj ul Qurans britiske afdeling, Shahid Mursaleen, beskriver fatwaen som et forsøg på, at »så tvivl hos wannabe ekstremister«.
Shahid Mursaleen mener, at fatwaen er med til at forhindre, at selvmordsbombere anses som martyrer.
– Ekstremistiske grupper med base i Storbritannien rekrutterer unge ved, at hjernevaske dem til at tro, at de kommer i paradis. Shaikh Qadris fatwa vil fjerne den faktor, siger han til The Independent.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96