Vestlige styrker erobrer afghansk fantom-by

Propagandakrig eller ej? ISAF-styrkers erobring af den afghanske by Marja er blevet betegnet som et vendepunkt i krigen mod Taliban. Men er Marja en rigtig by på størrelse med Esbjerg eller snarere en samling bondehuse spredt over et større landområde?

Den nyudnævnte danske forsvarsminister, Gitte Lillelund Bech (V) proklamerede fredag den 13. marts, at de vestlige styrker er på vej mod en sejr over Taliban i Afghanistan. Hun blev umiddelbart efter bakket op af Bent Fabricius, der er formand for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark.

Forsvarsministerens udtalelser skete med henvisning til meningsmålinger om øget afghansk tro på fremtiden og udvidelsen af antallet af især amerikanske styrker i landet.

Bent Fabricius henviste til den seneste offensiv, Operation Moshbarak, hvor 15.000 soldater, især fra USA, Storbritannien og Afghanistan, skal have trængt Taliban tilbage i Helmandområdet og erobret byen Marja.

Journalist: Sejrsmelding er dramatisk misinformation

Operation Moshtarak blev indledt den 12. februar og er det første større forsøg på at lave en offensiv efter, at præsident Barack Obama i slutningen af 2009 besluttede at indsætte yderligere 30.000 soldater i Afghanistan. Omkring en tredjedel af de nye styrker er ankommet til landet.

Allerede den 14. februar kunne militære talsmænd fortælle om omfattende fremskridt for den militære offensiv. De optimistiske meldinger problematiseres dog af flere amerikanske iagttagere af militæroffensiven.

Soldater fra den afghanske hær på en tankstation uden for Marja, 14. februar 2010. Officielt foto fra USA’s Marinekorps.

Den amerikanske journalist og historiker Gareth Porter kalder på nyhedssitet IPS det amerikanske militærs meldinger om Operation Moshtarak for »et af de reneste og mest dramatiske stykker misinformation i hele krigen, tilsyneladende med det formål at fremstille offensiven som en historisk vendepunkt i konflikten«.

Gareth Porter kritiserer det amerikanske militær for at fremstille Marja som en by med 80.000 indbyggere og et logistisk centrum for Taliban i Helmand. Hvis det angivne indbyggertal er korrekt, er Marja større end Danmarks femtestørste by, Esbjerg, der har omkring 71.000 indbyggere.

Men Marja er knap nok en by, skriver Porter, det er snarere »nogle få klynger af bondehuse midt i et stort landbrugsområde«. Porter bygger sine påstande på en anonym talsperson fra de internationale ISAF-styrker, der kalder Marjah for et »landligt samfund«, der udgøres af en samling landsbygårde.

Talsmanden siger, at Marjas befolkning kun kan opgøres til nogle titusinde, hvis man medtager landsbyer, der er spredt ud i et 200 kvadratkilometer stort landsbrugsområde.

Ikke desto mindre har militære talsmænd udpeget Marja som en by med en stor befolkning ved flere lejligheder. Efter Operation Moshtaraks begyndelse kunne den militære talsmand, løjnant Josh Diddam, den 14. februar meddele, at vestlige soldater nu havde indtaget »hovedparten af byen«, men at oprørere fortsat opretholdt modstandslommer i enkelte »bydele« (neighborhoods).

Gareth Porter mener, at beslutningen om at fremstille Marja som en by må tilskrives hærledelsen – og indgå i en bevidst mediestrategi for oprørsbekæmpelse.

Dansk ekspert: Marja er vigtig, men måske ikke en rigtig by

Den udlægning tror Peter Dahl Thruelsen, der er forskningsmedarbejder ved Forsvarsakademiet dog ikke på. Han er dog enig i, at Marja næppe kan kaldes en by i vestlig forstand.

– Jeg har ikke selv været i Marja, men ud fra de erfaringer, jeg har fra besøg andre steder i landet, og ud de billeder, jeg har set, er det da sikkert rigtigt, at Marja ikke er en by som København, siger forskeren til Modkraft.

– Den har nok langt mere landsbyagtig præg med gårde og marker omkring, ligesom Gereshk, hvor de danske styrker holder til. Men det ændrer ikke på byens betydning som knudepunkt for Taliban.

Vil du afvise, at det amerikanske militær bevidst har overdrevet byens størrelse?

– Ja, det ville undre mig meget. Jeg vil snarere tro, at de har anvendt en upræcis terminologi, men jeg kan ikke se noget formål i at manipulere med indbyggertal. Hvis man har overdrevet noget, er det snarere antallet at talibanere i området, hvor man måske har overvurderet, hvor mange væbnede krigere, der er under våben, mener Peter Dahl Thruelsen.

Manual for propagandakrig

Journalisten Gareth Porter er dog overbevist om at USA’s militær med fuldt overlæg misinformerer om erobringen af Marja.

Han henviser til en rapport fra det amerikanske militær, der blev revideret under general David Petraeus ledelse i 2006, »Counter-insurgency Field Manual«. Her opstilles »informationsoperationer« som en centralt led i oprørsbekæmpelse, blandt andet ved at etablere »kontraoprørs-fortællinger« (COIN narratives – COIN er en forkortelse for Counter-Insurgency, kontraoprør).

COIN-manualen fremhæver nyhedsmediernes betydning for direkte påvirkning af »holdningerne hos nøglepublikummet til kontraoprørerne, deres operationer og det modstillede oprør«. Og den taler om »en krig om opfattelser, der konstant styres ved hjælp af nyhedsmedierne«.

Iscenesættelsen af propagandaen omkring Helmand-offensiven og erobringen af Marja er derfor næppe udført af tilfældige militære talspersoner, skriver Porter, den er snarere iværksat i overensstemmelse med COIN-manualen og iværksat af »højere instanser«.

Washington Post: Offensiv til ære for amerikansk opinion

Det er ikke kun Gareth Porter, der har argumenteret for at operation Moshtaraks formål snarere har været propagandistisk end militært.

Den amerikanske avis Washington Post skrev den 27. februar, at udpegningen af Marja som et centralt mål for de internationale styrker ikke så meget skulle findes i militære kriterier som i påvirkningen af opinionen i USA.

Avisen skrev, at det primære mål for offensiven i Helmand var at »overbevise amerikanere om at en ny æra var opstået i den otte år lange krig«. Amerikanske militærmyndigheder i Afghanistan »håber en stor og påfaldende sejr i Marja vil overbevise den amerikanske offentlighed om, at de behøver mere tid til at vise, at ekstra tropper og nye taktikker kan give bedre resultater på slapmarken«.

Det sekundære mål var ifølge artiklen overfor afghanerne at vise, at de internationale styrker kan beskytte dem mod Taleban. Formålet med angrebet på Marja skulle ifølge Washington Post derfor heller ikke findes i den objektive situation i landet, men snarere i behovet at bevise at Obama-regeringens nye Afghanistan-strategi kan frembringe sejre.

Forsvarsakademiets Peter Dahl Thruelsen mener dog, at Washington Post er helt på galt spor.

– Området omkring Marja har været umuligt for Nato-styrkerne at komme ind i på grund af Talibans styrke i området. Og offensiven er ikke noget man bare iværksætter, det er en større militær operation, som det tager mindst 3-4 måneder at planlægge, siger han til Modkraft.