Fem dage til at vælte en regering

[Thailand, Bangkok, 20. marts 2010] Bangkok er igen rammen om politisk uro. Siden militærkuppet i 2006 har ustabiliteten i det politiske landskab mudret Thailands vej fremad, og landet har stået i stampe.

Med en domsafsigelse mod den tidligere premierminister Thaksin Shinawatra har hans støtter med en sidste kraftanstrengelse, kaldt til kamp mod militæret og, som de siger, dets politiske nikkedukker.

I løbet af fem dage vil oppositionen vælte regeringen, lover de.

Rødskjorter fra det nordlige Thailand gør klar til rejsen mod Bangkok. Foto: Anders Schørring.

Dag 1

Lastbilen vugger i takt til musikken. Omkring 15 mennesker, klædt i rødt og med vajende faner, slår takten fast på medbragte bambusstykker.

Langs de 300 kilometer landevej til Bangkok bryder folk ud i jubel, når de ser konvojen på de cirka 500 pickup trucks, lastbiler og busser. Alt fra poser med frugt, mad og kasser med vand og tyggegummi bliver kastet ombord som støtte til de tusinder af demonstranter. Højtalervognen holder ofte ind til siden, og der bliver talt dunder til de mange forsamlede langs vejen.

Munke velsigner demonstranter. Foto: Anders Schørring.

Jo nærmere Bangkok konvojen kommer, des flere mennesker møder frem. Fodgængerbroer over motorvejen er fyldt med jubel og røde flag, og selv de massive militærgrupperinger, der står klar i fuld udrustning, smiler og vinker til de mange biler. Altså når deres øverstbefalende ikke kigger.

Opbakningen til demonstranterne fra UDD, United Front of Democracy Against Dictatorship, er stor.

Alle aldre er repræsenteret. Foto: Anders Schørring.

I 2006 tog militæret magten i Thailand. Den demokratisk valgte regering med premiereminister Thaksin Shinawatra i spidsen blev opløst, og Thaksin blev anklaget for korruption og magtmisbrug.

Det blev starten på et langt og rodet opgør med militærjuntaen og skiftende regeringer på den ene side og Thaksin og hans støtter på den anden.

En munk i en bedevogn er med på hele rejsen for at indgyde lykke. Foto: Anders Schørring.

Dag 2

Alle veje ind til Ratchadamnoen Road, hvor UDD har slået lejr, er spærret.

Ved hvert hjørne står der vagter med røde armbind, vagter udvalgt blandt demonstranterne og kun med et kort sikkerhedskursus og et rødt armbind over den sorte uniformsjakke. De udgør UDDs private hær, her for at holde orden og hindre optakt til ballade.

Fra den store scene bliver der kastet kampråb ud til de over 100.000 forsamlede. Råbene bliver kastet mangfoldigt tilbage og runger imellem de store buddhistiske templer, hvor grupper af munke er kommet frem for at vise deres støtte.

Langs ruten er politiet klar til at gå i aktion, hvis der er tegn på uroligheder. Foto: Anders Schørring.

Kampråbene gjalder videre ud over de mange små floder og videre ned mod Khao San Road, hvor enkelte turister skiller sig ud med hvide ben og et undrende udtryk i ansigtet.

Få ville i 1998, da multimilliardæren Thaksin lancerede sit nye parti Thai Rak Thai – »Thai hjælper Thai« – have troet, at han 11 år senere ville være i Dubai på flugt fra loven. Ingen ville nok tro på, at han gennem videolinks skulle kalde sine støtter til kamp mod styret og opildnede til revolution. En mand, der tidligere havde udtalt, at alle »burde sætte landets interesser først. Alle disse debatter og alle disse forskellige (politiske) meninger er kun for egoister« stod nu, ifølge ham selv, som et symbol for demokrati og frihed.

Medier fra hele verden er i Bangkok for at dække demonstrationerne. Foto: Anders Schørring.

For mange var denne forvandling fra »premierminister C.E.O.«, (et tilnavn han fik på grund af sit motto »Et land er som et firma, et firma er som et land«) til leder af revolutionen, svær at sluge.

Thaksins kamp handlede måske mere om de 430 milliarder, som militæret havde beslaglagt på grund af korruptionsanklager, end om folkets frihed, mente de.

Rødskjorter jubler under et billede af ex-premiereminister Thaksin. Foto: Anders Schørring.

Dag 3

En rød linje snor sig langsomt igennem Bangkoks myldretidstrafik. Demonstranterne er på vej til det 11 infanteriregiments base i den nordlige del af byen, hvor nuværende premierminister Abhisit Vejjajiva sammen med sine topgeneraler har søgt tilflugt, mens demonstrationerne varer.

Området foran kasernen er pakket med demonstranter, og alle veje til og fra området er spærret af de mange fremmødte. Pigtråd og hegn skiller demonstranterne fra en lang række af soldater i kampklar udrustning, der har taget opstilling hele vejen rundt om basen.

Omkring 50.000 soldater er udkommanderet rundt omkring i Bangkok. Foto: Anders Schørring.

Demonstranterne gentager deres krav fra dagen før: 24 timer til at opløse parlamentet og udskrive valg.

Klokken slår 12 middag, og tidsfristen udløber. Der er lige så stille udenfor, som der er inde på basen. Intet sker. Langsomt vender folk om og begynder at gå den lange tur tilbage til Ratchadamnoen. Tilbage for at overveje næste træk i skakspillet om magten.

UDD’s ledere taler til deres støtter på Ratchadamnoen Road. Foto: Anders Schørring.

Fire år efter kuppet er det ikke Thaksins skæbne, der plager hans støtter. UDD er efterhånden blevet en pro-demokratibevægelse i stedet for blot pro-Thaksin. Men da det er en stor del af Thaksins milliarder, der danner grundlaget, er det stadig hans profil der ses på mange af de røde T-shirts.

Som den 65 årige Wackae Ampuch fortæller: »Thaksin skal have lov til at komme tilbage til Thailand som en fri mand, men ikke som premierminister. Jeg vil have et nyt frit valg, uden militær, men med fokus på lighed. Der skal ikke være høj og lav i Thailand, der skal bare være lige«.

Hendes ord rammer dybt i den røde forsamling her på Ratchadamnoen Road, hvor det store Democracy Monument tårner sig op i horisonten.

En rødskjorte viser UDD’s logo frem. Foto: Anders Schørring.

Dag 4

UDD-lederne har opfordret alle til at donere 10 centiliter blod. Blodet vil blive spredt ud foran parlamentsbygningen og foran demokraternes hovedkvarter, som er premierminister Abhisits parti.

UDD forklarer, at Abhisit på den måde aldrig vil kunne komme ind i parlamentet eller sit eget hovedkvarter uden at træde i folkets blod. En symbolsk handling, som tager folket med storm.

Natten falder på over demonstrationen, folk sover overalt, hvor der er plads. Foto: Anders Schørring.

Under plastikpavilloner står sygeplejersker i hvidt. To ældre damer sidder og taler ivrigt sammen. De er de sidste donorer, inden demonstrationen når frem til målet. Gummisnoren spændes stramt om overarmene. mens en behandsket hånd behændigt fører nålen ind i åren. Et lille drag om munden, idet nålen rammer, er det eneste der bryder det stolte smil.

Efter at sprøjten er fyldt, går det stærkt. Sygeplejersken sprøjter indholdet ned i en stor fem-liters beholder. Før fyldt med kildevand som dem, der står på kontorerne, nu med et noget andet indhold. Beholderen er næsten fuld, og som blodet er begyndt at koagulere, ligger der store klumper og skvulper rundt i den brugte beholder.

En af Thailands øverste generaler, Seh Dang, skriver autografer for at vise sin støtte til UDD. Foto: Anders Schørring.

En ung mand kommer sprintende. Han skruer proppen på flasken og hopper bag på en motorcykel. Ind og ud går det igennem den intense trafik. Mens blodet skvulper, baner han sig vej igennem den bagerste del af demonstrationen. Da det bliver for tæt, fortsætter han til fods. Ind og ud imellem de røde trøjer.

Folk flytter sig hurtigt, når de først får øje på hans værdifulde last. Endelig er han fremme ved den forreste lastbil. Flasken løftes op på ladet og hæves triumferende, mens demokraternes hovedkvarter dukker op i det fjerne.

Demonstranterne er nået til basen hvor Premierminister Abhisit holder til. Foto: Anders Schørring.

Stemningen er eksplosiv, da de forreste når frem til politikæderne. De sortklædte vagter får æren af at bære blodet frem, og syv mand hver med deres fem-liters dunk træder frem. De bagerste skubber på for at se hvad. der sker, politiet skubber tilbage. Tusinder af mennesker er på kogepunktet.

Mens natten falder på, stiger kampråbene. Snart er der ikke andet end skubben tilbage og så ryger proppen af den første dunk. Blodet flyder ud over trappen. De andre dunke følger efter. Blod skvulper hen over gulvet, bliver kastet op ad væggene, ruller hen over fødderne på politi og presse, blodstænk flyver igennem luften og rammer alle i nærheden.

Pigtråd og soldater spærrer indgangen til basen. Foto: Anders Schørring.

Folk råber, det er en rus. Fem røgelsespinde bliver tændt, og med en bøn bliver de lagt i den røde pøl. Med kampråb går folk videre, stadig uden sejren, men med fornyet energi lysende ud af øjnene. Én dag til deadline.

Folkehelt kaldte de, der nød godt af hans magt, ham. Populist var det stempel, Thaksin fik af alle andre.

Ordet populist skulle dog først oversættes, da der ikke fandtes et ord med den betydning på thailandsk. Et nyt ord til en ny type politik.

Blod bliver doneret. Foto: Anders Schørring.

Thaksins baggrund var dog mere klassisk for Thailands politiske elite. Uddannet i USA. Tætte familiære bånd til både militær og politi og ud af en familie kendt for deres mange forretninger.

Thaksin sørgede for lige og billig adgang til lægehjælp for alle og fik penge til at flyde ud til især de fattige nordlige farmere. Det var også her, han hentede størstedelen af sin vælgerskare.

At han så samtidig brugte sin nye politiske magt til at pleje sine egne interesser i sit tele-imperium Shin Corporation, er en anden historie.

Demokraternes hovedkvarter bliver forbandet. Foto: Anders Schørring.

Dag 5

Et tordenvejr ruller ind over Bangkok. Bulder og brag flænser lydmuren og overdøver demonstranternes højtalervogne.

I løbet af de sidste par dage har flere og flere af rød-skjorterne forladt Bangkok. Hjem til familie, arbejde og en økonomi, der skal passes. Omkring 50.000 er tilbage og i dag på vej til Abhisits private hjem på Sukhumvit Road.

En butiksansat giver sin sympati til kende. Foto: Anders Schørring.

Her, midt i Bangkoks moderne business distrikt, er opbakningen ikke lige stor. Demonstranterne har søgt ly for den tunge regn under højbanens spor og holder deres egen fest, mens ansatte i de funklende stormagasiner, der ligger side om side, det ene større end det andet, kigger nysgerrigt på fra vinduerne. Et par hundrede meter herfra bliver det sidste blod hældt ud over porten ind til premierministerens have.

Demonstrationen går i opløsning, folk forsvinder lige så stille, og oprydningshold klædt i hvidt kommer til. Røde affaldssække bliver fyldt med blodindsmurt affald af mænd og kvinder i hvide masker.

Sundhedspersonale gør klar til at vaske blodbadet væk. Foto: Anders Schørring.

Politi sidder langs fortovet med opknappede beskyttelsesveste, og et par enkelte pressefolk rapporterer foran deres kameraer. Mens solen langsomt begynder at kigge frem, tager regnen de sidste par bloddråber med sig ned i kloakken.

Premierminister Abhisit har samme dag udtalt at han ikke forhandler med demonstranter. Endnu et kapitel er skrevet i den efterhånden tykke bog om Thailands politiske ustabilitet.

Men nok ikke det sidste.

Anders Birger Schjørring er pressefotograf.

Regnvandet hjælper på oprydningsarbejdet. Foto: Anders Schørring.