Annonce

26. marts 2010 - 12:13

USA-Pakistan: Ni timers møde og 21 døde

USA og Pakistan forstærker et langsigtet samarbejde. USA får mere støtte til sin krig i Afghanistan og til gengæld får atommagten Pakistan penge, våben og måske engang en atomaftale ligesom Indien.

Udenrigsminister Hillary Clinton sagde efter møder med den højtstående delegation fra Pakistan, at dialogen mere end noget andet handler om sikkerhed og kampen mod terror:

– Pakistan er i frontlinjen i kampen mod voldelig ekstremisme, som truer os alle.

Mens mødet foregik i Washington mistede mindst 21 mennesker i Pakistan livet. Ikke ofre for de angivelige terrorister, som fru Clinton taler om, men ofre for USA luftangreb ind over grænsen fra Afghanistan og ofre for det pakistanske militærs offensiv i stammeområderne i grænselandet til Afghanistan.

Siden Barack Obama rykkede ind i Det Hvide Hus har USA gennemført 90 bombeangreb med førerløse dronefly ind i Pakistan. Den arabiske tv–station Al–Jazeera opgør antallet af dræbte til over 830.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce