Magtkampe i fagbevægelsen bremser S og SF

Store ord og langsigtede løsninger var der nok af ved præsentationen af Socialdemokraterne og SF’s plan for fremtidens velfærd. Men det var svært at finde et konkret svar på, hvordan Danmark skal leve op til EU’s krav om økonomisk holdbarhed.

24 milliarder skal der findes på statsbudgetterne, hvis EU skal stilles tilfreds, som Venstres politiske ordfører Peter Christensen formulerer det.

Socialdemokraterne og SF har igennem måneder været bange for at gå alt for detaljeret til værks i den nye plan. Der er oplagte faldgruber og trusler, der lurer lige om hjørnet. Regeringen står parat til at kritisere planen sønder og sammen, for derefter at stjæle forslagene et efter et og måske forsøge at overtrumfe enkelte af forslagene i deres egen kommende plan.

Fagbevægelsen er splittet

Men er det kun den borgerlige regering, der kan ødelægge det for S og SF? Nej.

Fagbevægelsen er netop nu i gang med at forberede fælles krav til en ny S+SF-regering, men der er langt fra enighed.

Screen-shot fra hjemmesiden fairløsning.dk

Hvad mener fagbevægelsen eksempelvis om det nye udspil fra Socialdemokraterne og SF?

3F har meldt meget positivt ud og LO støtter planen fuldt ud. De to stærke organisationer har jo selv været med til at skrive store dele af planen, så en hård kritik fra deres side ville jo nærmest være skizofren opførsel.

Andre store fagforbund som FOA og hovedorganisationen FTF har kritiseret forslaget om øget arbejdstid. Med god grund. Det er især deres kvindelige medlemmer, der nu skal knokle mere. Fra deltid til fuldtid, siger Helle og Villy.

Djævlen ligger i detaljen

Uenigheden i fagbevægelsen går dog ikke kun mellem offentlige og private forbund. Også internt mellem de privatansattes forbund er der splid.

Et godt eksempel på den interne splid er kampen om en ny kædeansvarslov. Altså en lov, der gør bygherren eller hovedentreprenøren ansvarlig for snyd hos underentreprenører og udenlandske firmaer, der snyder med løn og skat mv. Umiddelbart en vindersag for både fagbevægelse og opposition – og så alligevel ikke.

Der er mange magtkampe mellem 3F, LO og oppositionen, der kan spænde ben for den slags kontroversielle ideer. Følg med på rundturen her:

1) Først forsøgte fagbevægelsen at få gennemført en ny regel om kædeansvar ved overenskomstforhandlingerne. Det lykkedes langt fra. Dansk Industri og Dansk Byggeri sagde klart nej: I må da være tossede. Det vidste man godt ville ske – både hos fagtoppen og den politiske top hos Socialdemokraterne og SF.

2) Derfor ventede S og SF med at komme med et udspil om en kædeansvarslov. Det kom til gengæld på fuld kraft i Ugebrevet A4, ligeså snart overenskomsten på det private arbejdsmarked var vedtaget af medlemmerne: ”Bygherren skal betale for underentreprenørens fusk med skat og manglende løn”, sagde arbejdsmarkedsordførerne fra S og SF, der nu ville lovfæste kædeansvaret. Det var sikkert og vist, sagde arbejdsmarkedsordførerne Karsten Hønge og Torben Hansen.

3) Men de to partier havde gjort regning uden vært. Kun Byggefagenes Samvirke udtalte sig i artiklen og støttede en ny lov om kædeansvar. De største byggeforbund, 3F og TIB, var underligt fraværende i den artikel. Men støtter de to forbund ikke en ny lov om kædeansvar?

4) Jo. Det gør dele af 3F og TIB, men der er langt fra enighed. Skal politikerne nu til at blande sig i den danske forhandlingsmodel? Ja, mener dele af fagbevægelsen, eksempelvis Malerforbundet, mens andre forbund får røde knopper ved tanken. Også selv om det er en ny S+SF-regering.

5) Men hvorfor ikke blot støtte en ny lov om kædeansvar, når den nu vil hjælpe fagbevægelsen så gevaldigt, kunne man indvende. Nej. Så simpelt er det ikke. Måske støtter både 3F og TIB en ny lov om kædeansvar. Men det skal ikke være noget som S+SF-politikerne presser ned over hovedet på os, lyder svaret. Det skal være et krav, som vi selv kommer med og fremlægger for en ny S+SF-regering. Vi vil ikke ydmyges af vores egne venner på Christiansborg.

Et skridt frem og to tilbage

Og så tilbage til nutiden: Hvad skete der så med den lov om kædeansvar, som S og SF ellers var så tydelige og klare omkring i Ugebrevet A4? Ja, læs selv hvad S og SF skriver i deres nye udspil om social dumping:

”Det indføres så vidt muligt ”kædeansvar”, så muligheden for at omgå danske overenskomster ved brug af uorganiserede underleverandører begrænses.”

Og i en anden pressemeddelelse fra S og SF:
”Vi vil arbejde for det såkaldte kædeansvar, som det hedder. Løsningen finder vi i fællesskab med parterne”, skriver Ole Sohn og Carten Hansen, hhv. SF’s og S’s gruppeformand, i et fælles blogindlæg på SF’s hjemmeside.

Mon ikke der har været nogle alvorlige og kammeratlige samtaler mellem 3F, S og SF, hvor ’man i fællesskab’ besluttede at ligge en dæmper på alt den der snak om kædeansvarslov?

Det bliver godt nok svært, hvis S og SF kun vil gennemføre noget, som arbejdsmarkedets parter er enige om. Det så vi jo ved de netop overståede overenskomstforhandlinger. De er netop ikke enige om kædeansvaret.

Omvendt kan det sagtens være, at både 3F, S og SF ved, at de ikke få arbejdsgiverne med på forslaget. Men 3F og resten af fagbevægelsen skal jo lige have formuleret et fælles krav om en kædeansvarslov. Først herefter må S og SF officielt gå ud og sige:

”Vi gjorde, hvad fagbevægelsen bad os om. Og det har vi i sinde at gennemføre efter valget - altså i fællesskab med parterne”.

Eller måske bare den ene part: Fagbevægelsen.

Det bliver spændende at se, om fagbevægelsens top er blevet enige med sig selv om, hvad de skal mene, før næste valg er udskrevet.