Historiker: DF forpester forskning

– Politisering forpester hele atmosfæren omkring historieforskningen. Det er næsten umuligt at komme med noget som forsker, uden at blive draget ind i det.

Sådan lyder det fra historikeren, lektor dr. phil Kurt Jacobsen som reaktion på injuriesagen imod historikeren Bent Jensen, som journalist Jørgen Dragsdahl vandt ved den foreløbige afgørelse den 7. maj.

Jørgen Dragsdahl lagde sag an mod Bent Jensen, fordi sidstnævnte havde udråbt Dragsdahl til at være KGB-agent på baggrund af oplysninger hentet i PET’s arkiver. Dragsdahl anså anklagen for at være injurier. Han fik støtte af PET-kommissionen, som har gennemgået samme dokumenter i PET’s arkiver, som Bent Jensen har, og som kritiserede Jensens omgang med de historiske kilder.

Kurt Jacobsen mener, at sagen er en udløber af en tiltagende sammenblanding af jura, politik og historie i et ugennemsigtigt morads, som er skadeligt, ikke mindst for historieforskningen.

– Der er et forpestet miljø omkring koldkrigsforskning, blandt andet som følge af Dansk Folkepartis krav til forskningen, siger Kurt Jacobsen til Modkraft.dk.

–Jeg deler ikke den opfattelse, at der er nogen, der har en særlig ytringsret. Det er simpelthen forkasteligt. Historikere må have nøjagtig samme ytringsret som alle andre, siger historikeren Kurt Jacobsen. Foto: Mark Knudsen.

– Bent Jensens holdning og hans korstogsadfærd har gjort, at det bliver betændt hver gang, man begiver sig ind på koldkrigsområdet. Og det virker begge veje. Også Bent Jensen har været offer for rygtesmede, anfører Kurt Jacobsen, der til daglig forsker i virksomhedshistorie ved Copenhagen Business School.

Minder om DDR

– Jeg ville ønske, at politikerne holdt op med at forsøge at styre forskningen eller lægge dele af forskningen for had, som blandt andet Dansk Folkeparti og især brødrene Bisp (Søren Krarup og Jesper Langballe, red.) forsøger. Det er helt utilstedeligt, at man bevilger penge til bestemte forskere for at få et bestemt resultat. Krarup og Langballe ved, hvad resultatet skal blive, og det er det, de betaler for, siger historikeren.

– Det svarer til politikken i DDR i sin tid. Jeg fandt for eksempel i et arkiv i Greifswald et notat, hvor der stod, at historikere skulle iværksætte forskning, der kunne beskrive Østersøen som et »fredens hav«. Når man kender Østersøens historie og alle de krige, der har udspillet sig der, er det jo absurd. Men DDR’s politiske ledere havde brug en historieforskning, der kunne understøtte deres politiske interesse. Det er i princippet det samme, der er sket med oprettelsen af Center for Koldkrigsforskning, siger Kurt Jacobsen.

Center for Koldkrigsforskning blev oprettet ved en folketingsbeslutning i 2006. I januar 2007 påbegyndte centeret sit arbejde med Bent Jensen som leder. Samme måned udtalte han i Jyllands-Posten, at Jørgen Dragsdahl ifølge PET var KGB-agent.

Centeret er oprettet med det formål at undersøge danske statsborgeres adfærd til fordel for fremmede magter under den kolde krig.

Det nye center blev til som følge af Bent Jensens og Dansk Folkepartis og andres udtrykte utilfredshed med rapporten om den kolde krig, fremlagt af Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), som konkluderede, at venstrefløjen ikke gav sig af med at spionere imod eller sabotere det danske samfund.

Center for Koldkrigsforskning fik og har stadig adgang til nøjagtig det samme materiale som DIIS havde haft, i forventning om, at der er mere at finde.

Spion i Svendborg?

Da Dragsdahl vandt sagen imod Bent Jensen i Svendborg, var Søren Krarup (Dansk Folkeparti) efterfølgende ude med et angreb på dommeren for at være forudindtaget.

Under sagen kritiserede dommer Mette Langborg den mangelfulde kildekritik hos Bent Jensen, og ved tilkendegivelsen den 7. maj forud for domsafsigelsen, sagde hun blandt andet, at »forskere i forbindelse med en videnskabelig debat har vide grænser for at fremsætte bedømmelser af andres faglige arbejde, hvis det holdes inden for den faglige kreds. Den omstændighed, at Bent Jensen har offentliggjort sine forskningsresultater i et dagblad, medfører, at han ikke kan påberåbe sig denne særlig udvidede ytringsfihed«. (Citat fra retsprotokollen, offentliggjort 18. maj).

Hun sagde endvidere, at »det fremgår (…) af retspraksis, at journalister har et friere spillerum for fremsættelse af ytringer end andre. Bent Jensen har imidlertid i forbindelse med publiceringen af de omhandlede artikler i Jyllands Posten fremtrådt som forsker og som professor inden for det relevante faglige område. Bent Jensen kan således ikke påberåbe sig straffrihed«. (Citat fra retsprotokollen, offentliggjort 18. maj)

Særlig ytringsret for journalister og forskere?

Efter historikeren Kurt Jacobsens vurdering er der dermed i dommen taget hensyn til, at forskere har et særligt ytringsprivilegium. Dette var et af forsvarer Ole Ravnsbos argumenter for, at Bent Jensens skrev, som han gjorde. Dommen siger så, at denne særlige ytringsret kun eksisterer for historikere i et forskningsmiljø. Men denne skelnen mellem sandhedskriterier i aviser og forskningspublikationer er helt utilstedelig, mener Kurt Jacobsen.

– Det, jeg harcellerer over, er, at der har udviklet sig en idé om, at for eksempel politikere og historikere skulle være i besiddelse af et særligt ytringsprivelegium, siger han.

Kurt Jacobsen henviser til, at der er fældet domme i forbindelse med anklager om racisme, hvor politikere tilkendes en større ytringsret end andre.

Det er en logisk følge af denne særlige ytringsret, at der for de samme personer ikke gælder samme stramme krav til dokumentation for deres påstande, som er gældende for andre.

Forskellige sandhedskrav?

– Jeg deler ikke den opfattelse, at der er nogen, der har en særlig ytringsret. Det er simpelthen forkasteligt. Historikere må have nøjagtig samme ytringsret som alle andre. Og der kan ikke være forskel på forskningsresultatet og formidlingen af samme, udover, at de formelle krav til fremstillingen er forskellige. Er der et problem i formidlingen, er der også i forskningen og omvendt, siger Kurt Jacobsen.

Kurt Jacobsen er bekymret for, at politiseringen og sammenblandingen af jura, politik og historie nu har fundet vej ind i retssalen.

– Dommeren har kritiseret Bent Jensen for ikke at være kildekritisk nok. At han har haft sin egen udlægning af kilderne, og at han har bearbejdet kilderne. Men det er en historiefaglig vurdering, som dommeren ikke har kompetence til at udtale sig om. Hun angriber i virkeligheden kernen i historieforskningen. Man studerer til faghistoriker for at blive i stand til at udlægge begivenheder og bearbejde kilder. Dommeren skal kun anlægge en juridisk vinkel, slutter Kurt Jacobsen.