Folketingets partier gør sig selv til rige onkler

Hvert parti i Folketinget får fremover sin helt egen pose ulandshjælp, som er øremærket til politiske partier i udviklingslande. Det er konsekvensen af en ny lov, som Folketinget har vedtaget torsdag den 20. maj.

75 millioner kroner bliver barberet væk fra ulandshjælpen og i stedet lagt i hænderne på de danske partier selv. Pengene skal i løbet af tre år gives videre til politiske partier i fattige lande i samarbejde med et nyt »Institut for Flerpartistøtte«. Hensigten er at støtte politiske partier, der skal sikre demokratisk udvikling i ulande.

SF og Enhedslisten har været lodret uenige om det nye tiltag. Enhedslisten stemte som det eneste parti i Folketinget imod.

Alle partier i Folketinget bliver nu til rige onkler, som skal uddele millionbeløb til politiske kammerater i fattige lande. Kritikere frygter at det vil gå helt galt. Illustration: Rich Uncle, maskot for den amerikanske udgave af brætspillet »Matador«

– Det lugter lidt af missionær, når danske partier skal eksportere vores liberale demokratimodel, skriver Enhedslistens udenrigspolitiske medarbejder Eva Flyvholm i en kommentar på u-landsnyt.dk.

Eva Flyvholm mener, at de politiske partier skal blande sig udenom, og at det i stedet er befolkningerne i ulandene, der skal støttes i deres ønsker om demokrati.

Advarsel: Danske partier vil blive snydt

Flere bistandsorganisationer har i høringssvar været stærkt kritiske overfor den nye parti-støtte. Foreningen Afrika Kontakt advarer ligefrem om risiko for korruptions-skandaler, når danske politikere fremover skal sende penge til søsterpartier i fjerne lande.

– Partipolitik i Afrika er ikke det samme som i Danmark. Tit er partier blot kampagner for at få en enkeltperson valgt, siger foreningens formand Signe Bjerre til Modkraft.

Afrika Kontakt er en frivillig forening med rødder i anti-Apartheidbevægelsen, som har over 30 års erfaring i græsrodsarbejde med afrikanske partnere. Signe Bjerre mener, at de danske partier får svært ved at finde partier, som minder om dem selv i Afrika, og at risikoen for misbrug af penge er stor.

– Politiske partier i Afrika er kendt for en høj grad af korruption. Det vil være stort set umuligt at få tjek på, hvordan penge bliver brugt i fx et lille liberalt parti i Mocambique.

– Vi kommer til at se nogle rigtigt grimme eksempler på misbrug af de her midler i løbet af nogle år, siger Signe Bjerre.

SF vil satse på Latinamerika

SF’s ordfører på området, Hanne Agersnap, er dog glad for den nye ordning.

– Det er ét ud af mange virkemidler, der kan mindske korruption og fremme pluralistisk dialog, hvor meninger kan brydes. De politiske partier rummer unge og samfundsengagerede mennesker, og det er ikke så tit, at de bliver støttet, siger hun til Modkraft.

SF’s Hanne Agersnap mener at støtte tll politiske partier i fattige lande kan skabe mere skub i demokratiet. Foto: Flickr

Hanne Agersnap erkender imidlertid, at det kan blive særligt svært at finde politiske samarbejdspartnere i de fattige lande, hvor der er allermindst demokrati.

– Der er nogle lande, hvor det slet ikke kan lade sig gøre. Det vil nok være lettere i Latinamerika end i Afrika, siger hun og peger på det socialistiske regeringsparti i Bolivia, MAS, som en partner, det vil være »let« at støtte for SF.

Professor: Skrot loven

Hanne Agersnap fremhæver, at den nye danske ordning kombinerer »søsterparti-støtte«, men en tværpolitisk støtte, der skal komme forskellige partier i modtagerlandet til gode på tværs af politiske skel.

Men det er ifølge professor Jørgen Elklit fra Århus Universitets Institut for Statskundskab slet ikke nogen fordel. Han har i en kronik i Berlingske Tidende den 26. marts direkte opfordrede til at skrotte loven. Ifølge professoren er det ikke påvist, at det gavner demokratiet, når partier i fattige lande får penge fra partier i fx Norge eller Sverige.

Begge lande har forsøgt sig med en lignende form for demokratibistand enten i form af tværpolitisk støtte eller som direkte hjælp til søsterpartier. Særligt i Norge har ordningen været voldsomt omstridt.

Den ansvarlige minister endte med at lukke »Senter for Demokratistøtte«, da en uafhængig undersøgelse viste, at ordningen nærmest fungerede som en rejsefond, der gav norske politikere flybilletter til eksotiske rejsemål.

Demokrati ikke som at grave en brønd

Hanne Agersnap mener imidlertid, at de danske politikere har lært meget af de dårlige erfaringer fra Norge. Hun er heller ikke urolig over, at det har været umuligt at måle demokratiske fremskridt i modtagerlandene som følge af hjælpen fra de svenske og norske partier.

– I mange af dén slags udviklingsprojekter, hvor det ikke lige drejer sig om at grave en brønd, kan det være svært at påvise en effekt. Det gælder indenfor det sociale, og ved inddragelse af kvinder og udvikling af demokrati, at det er svært at måle, hvad der kommer ud af det, siger Hanne Agersnap.