FN vil nu efterforske omstændighederne omkring sænkningen af et sydkoreansk flådefartøj den 26. marts, oplyser den amerikanske avis Christian Science Monitor.
I sidste uge kom der en rapport fra en vestlig ekspertkommission, som i Sydkorea har analyseret hændelsen, nogle torpedodele og det bjergede skib.
Kommissionens rapport konkluderer, at »beviserne peger massivt på den konklusion«, at skibet Cheonan blev ramt af en torpedo fremstillet i Nordkorea.
Nordkorea afviser skarpt at stå bag angrebet, på det sydkoreanske skib. Nordkoreas regering kræver at dets eksperter får adgang til bevismaterialet for kunne analysere det og svare på anklagerne.
Det er den komité, der i dag fører tilsyn med den internationale FN-styrke stationeret i Sydkorea, som vil se på bevismaterialet. Styrken i Sydkorea er helt overvejende fra USA.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96