Italiens LO, CGIL, truer nu med generalstrejke i protest mod regeringens nedkæringsplaner i det offentlige.
– Jeg vil bede forretningsudvalget om at godkende og siden planlægge en generalstrejke med snesevis af regionale demonstrationer i juni måned, siger Guglielmo Epifani, leder af CGIL ifølge AFP,
CGIL (Confederazione Generale Italiana del Lavoro) omfatter omkring seks millioner medlemmer og er Italiens største LO, tidligere tilknyttet landets kommunistparti, PCI.
Forbundet har allerede annonceret en særskilt generalstrejke for offentligt ansatte den 12. juni.
Italiens to andre mindre LO’er, den katolske CISL og det socialdemokratiske UIL, har udtrykt forsigtig forståelse for Berlusconiregeringens nedskæringer.
Den italienske regering vedtog tirsdag aften en sparepakke og sluttede sig til rækken af lande i eurozonen, der har besluttet at skære dybt i den offentlige sektor for at bringe underskuddet på statens budget ned.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96