Er der ligeløn i Danmark? Tja...

KOMMENTAR

Den rapport, som Lønkommisionen har offentliggjort fredag den 28. maj er resultatet af en forhandling mellem parterne på det offentlige arbejdsmarked. Kommissionen bestod af parterne selv. Så hvad kunne man ellers forvente? Rapporten er både blottet for de store overraskelser og for konkrete anbefalinger.
Her er en guide til de helt åbenlyse mangler i rapporten:

Den høje løn er væk

De højestlønnede fag i den offentlige sektor er underligt nok fraværende i Lønkommisionens rapport. Det er de, fordi Kommissionens medlemmer selv har bestemt om deres faggrupper skulle være med i de lønsammenligninger, der er lavet på tværs af fag. Det mest åbenlyse eksempel er nok lægerne. Rapporten viser kun lønnen for gruppen af yngre læger.

Dansen rundt om ligelønnen

Kommissionen kommer i sin rapport ikke frem til et svar på det spørgsmål, som alle vil have svar på: Får mænd og kvinder ligeløn?

Hvorfor får kvinder for lidt i løn? Ifølge Lønkommissionen er »det kønsopdelte arbejdsmarked« den store skurk. På billedet demonstrerer FOA-medlemmer under storkonflikten i 2008. Foto: Mark Knudsen/Monsun

Det skyldes overvejende, at arbejdsgiversiden har haft en helt klar interesse i, at svaret ikke er NEJ. Lønkommissionen væver rundt i den juridiske definition på ligeløn: at mænd og kvinder skal have ligeløn for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. Og efterlader læseren uden en klar opfattelse af, hvad »arbejde af samme værdi« vil sige.

Hæver man sig op over juraen, viser rapporten dog med al tydelighed, at det offentlige arbejdsmarked har et strukturelt uligelønsproblem: De traditionelle mandefag aflønnes højere end de traditionelle kvindefag – alt andet lige dvs. når der er taget højde for uddannelse, anciennitet og geografi.

Hvordan får vi mænd til at arbejde med mennesker?

Lønkommission udnævner ”det kønsopdelte arbejdsmarked” som den store skurk i forhold til, at der er lønforskelle mellem mænd og kvinder: Mænd og kvinder arbejder simpelthen i forskellige fag. Og de fag og funktioner, som mænd varetager, er bare bedre lønnet end det arbejde kvinder udfører.

Teknik vs. mennesker:

»Grupper, der arbejder inden for det tekniske område, og som har en overvægt af mænd, aflønnes højere end de udvalgte grupper, der arbejder inden for omsorgsrelaterede fag, og som har en overvægt af kvinder. Tendensen ses tydeligst i sammenligningerne blandt grupperne med en mellemlang videregående uddannelse«

Kilde: Lønkommissionen

Desværre forholder rapporten sig ikke til, hvordan vi får ændret på det billede. Det gør den ikke, fordi et opgør med det kønsopdelte arbejdsmarked er et opgør med de eksisterende lønrelationer mellem mandefag og kvindefag. Og det er et opgør, som kun repræsentanter for de klassiske kvindefag er villig til at tage. Så længe, at kvindefagene er dårlige lønnet, så får vi ikke mændene over i de fag. De kan jo tjene lige så meget som ufaglært i et mandefag.

Ikke et ord om retfærdighed

Rapporten forholder sig på intet tidspunkt til rimeligheden og retfærdigheden i de eksisterende lønforhold i den offentlige sektor – og som læser er det svært at danne sig et overblik over lønrelationerne. Især når de højtlønnede grupper i den offentlige sektor har unddraget sig de vigtige lønsammenligninger med lavere lønnede grupper.

Der er heller ingen stillingtagen til, om det er rimeligt eller retfærdigt, at de fag, som kvinder arbejder i, aflønnes lavere end de fag, som mænd arbejder i.

En Kommission uden anbefalinger

Lønkommissionen svinger sig op til på halvanden side, at anbefale et ”serviceeftersyn” af den offentlige sektor. Men serviceeftersynet giver ingen konkrete anbefalinger til, hvordan vi – med lønnen som redskab – skaber en attraktiv offentlig sektor for både mænd og kvinder.

Men hvad kunne man forvente? Kommissionen har bestået af parterne selv. Og når nu det ikke er lykkedes gennem overenskomstforhandlinger for alvor at ændre de eksisterende lønrelationer. Så ville det overraske, hvis Kommissionen gav ammunition til sådan et opgør.

FAKTA OM: Lønkommissionen

Lønkommissionen blev nedsat af regeringen i efteråret 2008 efter konflikten på det offentlige arbejdsmarked et halvt år før. Kommissionen blev sammensat af parterne på det offentlige arbejdsmarked bistået af fire uafhængige eksperter og med bestyrelsesformand for DR, Michael Christiansen for bordenden.

Kommissionen fik bl.a. til opgave at kortlægge de offentlige ansattes løn og sammenligne lønnen i kvindefag og mandefag for at finde ud af, om der er problemer med ligeløn på det offentlige arbejdsmarked.

Kommissionen skulle også se på, om overenskomstsystemet og ny løn er med til at fastlåse lønforholdet mellem forskellige faggrupper på det offentlige arbejdsmarked.