Forførte socialister?

Det tyske blad Jungle World har interviewet Sahra Wagenknecht fra PDS om Berlins nye regeringskoalition mellem det socialdemokratiske SPD og det reform-socialistiske PDS - Partei des demokratischen Sozialismus.

Sahra Wagenknecht er en af de heftigste kritikere af dette samarbejde mellem SPD og PDS. Hun er med i ledelsen af PDS og er medlem af »Kommunistisk Platform«, den største oppositionsgruppe i partiet.

Den mobiliserer omkring 10% af partiets medlemmer. Blandt dem mange tilhængere af det tidligere østtyske enhedsparti SED.

De kritiserer indædt koalitionsaftalen mellem PDS og SPD. Hvad er de vigtigste kritikpunkter?

PDS gik til valg på at være partiet for social retfærdighed, der ikke vil løse Berlins problemer ved at belaste de socialt svageste dele af byens befolkning. Forhøjelse af grundskatten, stigning i priserne på vand, nedskæringer på mange områder af eksistentiel betydning, fyringer i den offentlige sektor – det er ting, som forsat bør være tabu for PDS.

Intern modstand

Vil der udvikle sig en modstand mod koalitionen indenfor PDS?

Det går jeg ud fra. For samarbejdsaftalen er jo kun det første skridt, dermed er koalitionsarbejdet jo ikke slut. Man må observere meget nøjagtigt og reagere indenfor partiet, hvis der føres en politik, som ikke kan forenes med grundprincipperne i et venstrefløjsparti. Jeg tror, der ligger masser af diskussioner og kontroverser foran os.

Hvordan vurderer De Deres chancer i disse kontroverser? Gysi er meget populær, han tiltaler mange mennesker.

Hvis det virkelig tiltalte mange folk, og det var en vidunderlig politik, så var der jo intet at kritisere.

Men jeg frygter, at de mennesker der sætter deres lid til PDS, fordi de tror, at det parti vil gøre tingene anderledes, vil blive meget skuffede og på et eller andet tidspunkt vil håbet slå om i resignation. Der findes jo erfaringer fra andre europæiske lande, hvor venstrefløjen har været med til at regere og på et eller andet tidspunkt er blevet jaget ad helvede til af vælgerne.

Forførelse

Hvad er Deres forklaring på, at oppositionelle partier som De Grønne i 80’erne eller PDS i dag med voksende succes opgiver den oppositionelle grundholdning? Hvorfor er det altid realpolitikerne, der vinder?

Endnu er PDS ikke De Grønne, og vi sender endnu ikke tyske soldater ud i verden. Jeg håber inderligt, at PDS ikke ender der, hvor De Grønne er endt. Men uden modstand vil det gå i nøjagtig den retning.

Der opstår et vist sus, en vis forførelse, når man tror, at man har chance for at komme til magtens centrum.

Det beskrev Tucholsky allerede for mange år siden: »De troede, at de sad på magten, og var kun med i regeringen.«

Genforeningsfloskler

Gregor Gysi betegnede Berlins koalition som »Chance for at genforene byen«. Hvad mener De om denne genforeningsretorik?

Jeg synes, det er helt ved siden af. De forskellige bydele er en sag for sig, men grund-problemet er, at mellem socialhjælpsmodtageren i Neukölln og de, som sidder i deres villaer i Grunewald, kan der af grunde, som muren intet har at gøre med, ikke skabes nogen enhed.

PDS ville stå sig godt ved at tage disse sociale modsætninger op, i stedet for at indlede sig på sådanne genforeningsfloskler.

Viser det ikke også, at der er tale om en lignende proces som med De Grønne? Af De Grønne har man også altid forlangt, at de skulle distancere sig fra ballademagere og bekende sig til den liberal-demokratiske grundorden.

Processen kan nok sammenlignes, men jeg er ikke en person med et fatalistisk historiesyn som tror, at vis en sag er begyndt på en måde, så ender den også sådan. PDS har en anden grundsubstans, flertallet af medlemmerne er i partiet, fordi de ikke vil affinde sig med kapitalismen og har forestillinger om andre mål.

Hvornår er smertegrænsen nået for Dem, således at De måtte sige: »Det er ikke længere mit parti, det kan jeg ikke være med til, jeg melder mig ud«?

Hvis PDS – for at vælge et ekstremt eksempel – stemte for indsatsen af tyske soldater et eller andet sted i verden, ville sådan et punkt være nået for mig.

Men jeg synes ikke, det har nogen mening at definere smertegrænser, som en kanin, der stirrer på slangen. Jeg overvejer, hvordan jeg kan bidrage til at forhindre, at PDS går en vej, hvor venstreorienterede og kommunister ikke længere kan gå med, slutter Sahra Wagenknecht.

Noter

* PDS fik ved sidste delstatsvalg i Berlin 365 839 stemmer der svarer til 22,6 % af det samlede stemmeantal. I Østberlin stemte hele 47,6 % af befolkningen på PDS.

* Kurt Tucholsky var blandt mellemkrigstidens mest markante venstreorienterede forfattere og journalister i Tyskland.

Dette interview er oversat og redigeret af folk fra autonomi-kollektivet.

Interviewet er lavet af journalist Stefan Wirner og offentliggjort i den tyske venstreradikale avis Jungle World nr. 4, 2002.

Læs originalartiklen i Jungle World