Fagforeninger uenige om børnebesparelser

Grønthøster eller klynger? Københavns kommune har varslet besparelser på 350 millioner kroner på børne- og ungdomsområdet i 2011.

Forældre, pædagoger og ledere er enige om, at grænsen er nået og nu kan der ikke spares mere. Men de er uenige om, hvordan de skal forholde sig til spareforslagene.

Især de to fagforeninger, der organiserer pædagogisk personale og ledere i København, BUPL og LFS, har forskellige holdninger til besparelserne. 
Modkraft har stillet fællestillidsrepræsentant i BUPL Hovedstaden, Erik Steppat og næstformand i LFS, Jan Hoby, tre spørgsmål om børnebesparelserne i København.

Hvad er det værste forslag i spareplanen?

Erik Steppat: I BUPL Hovedstaden tror vi ikke på, at skrivebordsplaner om klyngeledelse (dvs. en ny ledelsesstruktur, hvor administrationen for små institutioner slås sammen) kan udløse neutrale besparelser for 80 millioner kroner Vi betvivler, at der er økonomiske gevinster at hente ved det. Erfaringer andre steder fra viser f.eks., at små institutioner samlet bruger mindre tid til ledelse end store institutioner, men mere tid pr. barn.

Trods viden om det modsatte, prøver politikerne at bilde børn, unge, deres forældre og medarbejderne i de kommunale og selvejende institutioner ind, at der helt uden omkostninger for politikernes egne pædagogiske målsætninger kan fjernes 80 millioner kroner på forhånd.

Udover klyngestrukturfælden ser vi i BUPL Hovedstaden angrebet på fritidshjemmene og grønthøster-besparelser (dvs. generelle besparelser, som institutionerne selv skal finde på sine budgetter), som de værste nedskæringsforslag.

BUPL er imod administrativ sammenlægning af flere institutioner under én administrativ ledelse, LFS mener klyngeledelse kan afbureaukratisere og sætte pædagogik i centrum. Arkivfoto: Mark Knudsen/Monsun.

Jan Hoby: LFS afviser enhver form for grønthøst-besparelse, der betyder afskedigelse af pædagoger og pædagogmedhjælpere. Og vi afviser enhver form for grønthøster, der rammer børnene. Hovedparten af nedskæringer vil være grønthøster, uanset hvordan man italesætter dem.

Derudover er forslaget om afskaffelse af morgenåbning på fritidshjem en socialpolitisk katastrofe og en ren krigserklæring mod fritidshjemmene. Forslaget vil ødelægge den hjemlige hygge, ro og tryghed for alle de børn, hvis forældre skal møde tidligt på arbejde.

Klyngeledelse eller »grønthøster« besparelser. Hvad synes I er værst?

Erik Steppat: Den 1. januar 2011 vil de pædagogiske institutioner under et få 80 millioner kroner mindre økonomi end i 2010 med henvisning til klyngeledelse, færre ledelsespersoner og samling af administration. De 80 millioner kroner, som klyngerne påstås at kaste af sig, bliver fjernet fra dag ét. Bagefter kan vi så skændes om, hvor vidt pengene bare blev fjernet med grønthøsteren eller om grønthøsteren bare havde fået påsat en gul post-it med påskriften »klyngeledelse«.

Grønthøster-besparelser rammer skævt og skjuler konsekvenserne af politikernes beslutninger for dem selv. På samme måde som ideen om klyngeledelse åbenbart skygger for udsynet.

Jan Hoby: Grønthøster rammer altid kerneydelsen! Derfor er institutionssammenlægninger og reduktion af ledelse at foretrække. Institutionssammenlægningerne får ingen indflydelse på børns hverdagsliv i forhold til »kvaliteten« i dag. De fleste forældre vil møde den samme daginstitutionsleder, som de mødte før institutionssammenlægningerne. Blot med den forandring, at vedkommende ikke længere er øverste administrative og økonomiske leder af daginstitutionen.

Problemet opstår, hvis der ikke sker en besparelse ved institutionssammenlægninger og ved reduktion i ledelse. Så bliver omfanget af grønthøsterbesparelserne endnu større. Grønthøster = reduktion af personale = brutalisering af arbejdsmiljøet = flere minusdage for børn.

Vil man tages alvorlig, dur det ikke bare at være pissesur. Det giver ingen indflydelse. LFS tager forvaltningen og politikerne på ordet og kræver reel afbureaukratisering. Vi vil have pædagogikken tilbage til daginstitutionsområdet og administrationen tilbage til forvaltningen.

Hvordan foreslår I, at man finder 350 mio. kr?

Erik Steppat: Det er BUPL Hovedstadens opfattelse, at det ikke er børnene og de unge, der alene skal betale prisen ved de massive nedskæringer. Det er en opgave for hele Københavns Kommune.

Børne- og Ungdomsforvaltningen har med den politiske kurs, der er lagt på rådhuset for årene 2011–2013, et finansieringsbehov på 350 millioner kroner i 2011, 472 millioner kroner i 2012 og 594 millioner kroner i 2013. Nedskæringsscenarierne bygger oven på årtiers fortløbende udhulning af de pædagogiske institutioners økonomi.

Børne- og Ungdomsområdet burde i stedet være genstand for positive investeringstiltag - så ord som pædagogisk kvalitet og udvikling kunne få deres reelle indholdsmæssige betydning tilbage.

Jan Hoby: Der kommer ingen hjælp eller penge fra regeringen. Der er heller ingen hjælp at hente fra økonomiaftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening.

LFS peger på, at 350 millioner kroner kan findes uden ekstra nedskæringer på daginstitutioner, fritidshjem og klubber. Det kan de bl.a. ved at stoppe for brugen af eksterne konsulenter og udviklingskontrakter i Københavns Kommunes forvaltninger.

Vi kræver også de eksisterende tre heldagsskoler afskaffet. Det vil give en varig besparelse på 21 millioner kr. Heldagsskoler er dobbelt så dyre pr. barn som en almindelig skole og fritidshjem.

Og så er der op til 29,3 millioner kr. at spare i administrationstilskud, hvis politikerne reducerer i antallet af selvejende institutioner. LFS ønsker al drift af daginstitutioner forankres i offentligt regi - altså som kommunale daginstitutioner. Den selvejende/private styreform er kommunaløkonomisk fordyrende.