Annonce

19. august 2010 - 17:31

Skolelukning: Forældre slås mod spøgelsesby

– Livet skal ikke suges ud af vores landsby!

Sådan lyder budskabet fra 100 forældre, der er klar til at kæmpe for deres lilleskole i Korsholm. Favrskov Kommune har taget skolen med i sit sparekatalog, der skal skrælle 42 millioner kroner af børne- og skoleområdet på næste års budget.

Tirsdag aften forsøgte forældrene at råbe politikerne op på et borgermøde med de lokale byrødder i panelet.

– Vi har en fantastisk lille, tryg skole uden lange afstande. Skolen en vigtig platform for en lille landsby som vores, fordi folk mødes på kryds og tværs, fortæller Boris Wortmann, der har to børn på skolen og er formand for forældrebestyrelsen på Korsholm Skole til Arbejderen.

Imødet deltog også Anne Louise Mørkbak,mor til to børn i anden og fjerde klasse.

– Vi frygter, at en lukning af skolen vil betyde at børnefamilier fremover ikke vil flytte til byen. Desuden er skolen samlingspunkt for en række sociale aktiviteter som fællesspisning og marked, siger hun til Arbejderen.

Læs hele historien hos dagbladet Arbejderen.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce