Skinforhandlinger

Det lyder så godt, den 2.september starter direkte fredsforhandlinger i Washington under ledelsen af Mellemøstenkvartetten og med deltagelsen af Netanyahu og Abbas.

Mubarak og Jordans konge Abdulla, der begge er økonomisk afhængig af USA, skal også deltage i forhandlingerne.

I en analyse af den realistiske situation af den årelange konflikt mellem Israel og Palæstina har Herbert Pundik i Politiken fremhævet, at de planlagte forhandlinger kommer næppe til at handle om de centrale problemer i Mellemøsten: Jerusalems fremtid, grænserne og flygtninge.Derfor mener Pundik, at der bliver tale om Fantom-forhandlinger.

Han skriver: »hvis det står til Netanyahu, og måske til Obama, vil forhandlinger fortsætte til dommedag.«

Det er ikke første gang, at amerikanske præsidenter har tvunget palæstinenserne til forhandlingsbordet. Det skete under Clinton og Bush for at sikre deres indenrigspolitiske interesser.

Det var kun præsident Carter, der som mægler i internationale konflikter har tvunget Israel til, efter seksdagekrigen, at trække sig tilbage fra egyptisk jord. Og det skabte fred.

Nu vil USA indenfor et år afslutte fredsforhandlinger. der falder sammen med Obamas genvalgskampagne.

Men fra mange sider anses det for urealistisk. Lasse Ellegaard, som er mellemøstkorrespondent for Information, skriver, at palæstinenserne blev banket til forhandlingsbordet af USA. Abbas har i halvandet år afvist at forhandle medmindre to forudsætninger er opfyldt: Stop for udbygning af jødiske bosættelser på Vestbredden og i Jerusalem.

Men nu skal der føres forhandlinger uden forhåndsbetingelser. Det kræver Netanyahu.

Ellegaard bemærker: »forhandlinger er kommet i stand ved at vride armen om på Abbas, der er trukket til forhandlingsbordet som en hest til krybbe, der højst har krummer at byde på.«

Det er meget deprimerende for alle, som ønsker, at fredsprocessen fører til resultater. Man må med bekymring følge Fantom-forhandlingerne i Washington.