Krigsmodstandere vil sætte Afghanistan fri

– Taleban vil spille en rolle, selv om vi bliver i Afghanistan indtil 2025. Taleban er del af den pashtunske kultur, og læren af krigen er, at det ikke er muligt at fjerne dem fra jordens overflade med militære midler, siger SF’s udenrigsordfører Holger K. Nielsen til dagbladet Information.

Han er blandt fire modstandere af krigen mod og besættelse af Afghanistan, som avisen tirsdag den 24. august har afkrævet svar på konsekvenserne af en tilbagetrækkelse af de udenlandske tropper, som har været i det krigshærgede land siden 2001.

Gennemgående i svarene fra Frank Aaen (Ø), Holger K. Nielsen (SF), forfatteren Carsten Jensen og professor i samtidshistorie Poul Villaume, er, at vi må acceptere, at den fundamentalistiske Taliban-bevægelse på godt og ondt kommer til at spille en central rolle i Afghanistans fremtid.

»Det bliver ikke noget kønt syn«

SF ønsker at trække de danske tropper hjem fra Afghanistan. Ikke i morgen, men »i løbet af et par år, senest i 2015,« fortæller Holger K. Nielsen.

Modstanden mod Danmarks krigsindsats har længe været en ensom kamp. Men krigsmodstanderne mener, at det er tid til at se virkeligheden i øjnene. Foto: Fredsvagten.

– Jo længere vi bliver, desto større bliver risikoen for, at Taleban overtager, vurdere SF’s udenrigsordfører, som dog ikke vil afvise at bevægelsen får indflydelse efter en tilbagetrækning.

– Målet med den nuværende indsats er at nå en forhandlingsløsning, hvor Taleban nødvendigvis må indgå. Det erkender alle. Man er naiv, hvis man tror, det ikke får nogen betydning for den afghanske befolkning. Det bliver ikke noget kønt syn. Det må vi forberede os på, siger han til Information.

Læs artiklen »Holger K.: ’Taleban er kommet for at blive’«.

Carsten Jensen: Taliban giver sikkerhed

Forfatteren Carsten Jensen argumenterer også for en tilbagetrækkelse, selvom det kan betyde at religiøse fundamentalister, der er berygtet for blandt andet en brutal undertrykkelse af kvinder, kommer tilbage til magten.

– Ja, men det betyder ikke, at jeg går ind for den totale undertrykkelse, som Taleban står for. Jeg vil ikke et sekund foregøgle, at der kommer noget lykkeligt ud af at trække sig ud, lyder det fra Carsten Jensen.

Den populære forfatter og krigsmodstander, Carsten Jensen, har ingen illusioner om de eventuelle konsekvenser af en militærtilbagetrækning fra Afghanistan. Foto: Isak Hoffmeyer.

– Jeg tror ikke, at afghanerne ønsker Taleban tilbage, men de tror heller ikke på, at vi vinder. Taleban gav i det mindste befolkningen en form for sikkerhed. Man kunne køre på landevejene, de overfaldt ikke tilfældige mennesker. Det var hovedsageligt folk i de vestliggjorte byer, der blev udsat for forfølgelse, siger han til Information.

Han afviser ikke, at den militære besættelse af landet har medført enkelt fremskridt. Men har mener alligevel at der er mere retorik end substans i de officielle argumenter for krigen.

– Det er da et flot resultat, at millioner af piger er kommet i skole, men der er jo ingen fremtid for dem. Den kvindefrigørelse, som retorisk spiller så stor en rolle, gør vi reelt ikke ret meget for at fremme. Og hvad med de 10.000 eller 30.000 afghanere, der har mistet livet. Skal vi ikke lige tænke på dem en gang imellem? spørger han.

Læs artiklen »Carsten Jensen: ’Vi har uopretteligt forkludret den krig’«.

Professor: Lyt til afghanerne

Professor i samtidshistorie Poul Villaume fra tænketanken RIKO, Rådet for International Konfliktløsning, mener, at alternativet til en militær besættelse er en våbenhvile og en fredsproces, der omfatter Taleban.

– Vi skal holde op med at satse alt på militære løsninger og i stedet indlede en centralasiatisk fredskonference, som omfatter alle aktører i området, også Taleban.

Poul Villaume mener, at Danmark må se virkeligheden i øjnene og begynde at lytte til det afghanske folk. Også hvis det giver magt til Taliban.

– Ja, det er prisen for at få fred. Og det er det, afghanerne vil have. Jeg synes, det er på tide, at vi begynder at lytte til, hvad afghanerne vil have. Vi kan ikke diktere, hvad man skal gøre i Afghanistan. Det er en misforståelse, siger professoren.

Han vurderer dog, at udviklingen i Afghanistan kan blive lysere end mange frygter når det gælder de militante islamister.

– Jeg tror ikke, det bliver det samme som sidst, de var ved magten. Der er kommet nye og yngre kræfter til, anden generationstalebanere kalder man dem, folk som er mere moderne og mere klar til f.eks. at lade kvinder uddanne sig og arbejde. Det afgørende for mig er, at et flertal af afghanerne ønsker forhandlinger med Taleban, hvis det kan føre til fred. Afghanerne er trætte af 30 års krig, og det kan man jo godt forstå, siger Poul Villaume.

Læs artiklen »Poul Villaume: ’Tilbyd våbenhvile og se, hvad der sker’«.

Ø: FN-styrker skal sikre fred

Enhedslistens udenrigs- og forsvarspolitiske ordfører, Frank Aaen, ser helst at de udenlandske tropper trækkes ud af Afghanistan straks. Den militære tilstædeværelse styrker nemlig Taliban, mener han.

FN må på banen for at sikre fred i Afghanistan, mener Enhedslistens Frank Aaen. Foto: Mads Nissen.

– Jo længere, vi udskyder en tilbagetrækning, desto stærkere bliver Taleban. Vi har nu brugt 2.000 milliarder kroner på krigen, og det eneste, vi har fået ud af det, er, at Taleban har fået mere og mere indflydelse. Og det vil de blive ved med, så længe vi har militære styrker i landet, siger Frank Aaen.

Enhedslisten ønsker at FN-styrker skal overtage sikkerheden i landet.

– Vi må fremme lokale fredsaftaler med de oprørsgrupper, som findes i Afghanistan, og så må vi sørge for, at der kommer en international fredskonference, som omfatter Indien og Pakistan. Rivaliseringen mellem de to lande er en af hovedårsagerne til Talebans styrke. Når fredsaftalerne er på plads, kan en neutral FN-styrke med styrker fra muslimske lande sørge for, at de bliver overholdt , lyder det fra partiets udenrigs- og forsvarspolitiske ordfører.

Frank Aaen tvivler på at en tilbagetrækning vil betyde, at Taliban overtager Afghanistan. Men den risiko er han parat til at løbe.

– Jeg tror ikke, de vil have Taleban tilbage, men de vil til gengæld gerne af med besættelsesstyrkerne. Det bliver ikke nemt under nogen omstændigheder, siger Frank Aaen.

Læs artiklen »Frank Aaen: ’Ikke alle talebanere er lige fanatiske’«.