Farvel kammerat

Niels Wegeland (1954-2010) blev torsdag den 2. september bisat fra Blågårds Kirke på Nørrebro. Niels har siden 1979 været faglig aktiv stilladsarbejder, ikke mindst inden for arbejdsmiljøområdet. Modkrafts faglige sektion bringer her talen, som John Ejebjærk-Jakobsen, formand for Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920, holdt ved Niels Wegelands begravelse.

Niels indsats for stilladsbranchen har været uvurdelig. Han insisterede stædigt og vedholdende på, at arbejdsmiljø, uddannelse, information og faglig styrke var altafgørende for stilladsbranchens fremtid.

Niels har irriteret mange af os – mange gange!!

Blågårds Kirke, torsdag den 2. september. Foto: Svend Espensen.

Han insisterede på, at vi skulle forstå betydningen og nødvendigheden af det lange seje arbejde med arbejdsmiljøet. Han insisterede på, at vi skulle forstå, hvad man kunne bruge BST [bedriftsundhedstjeneste, red.], APV [arbejdspladsvurdering, red.] og mange, mange andre mærkelige forkortelser til.

Selvom flere hundrede stilladsarbejdere kunne bede ham om at koncentrere sig om, at vi skulle have mere i løn, så holdt han fast – og det var irriterende!

I løbet af årene blev det stilladsklubbens politik og nu er det branchens politik. Selv arbejdsgiverne har måttet give Niels ret.

Flere hundrede mennesker deltog i Niels Wegelands begravelse. Foto: Svend Espensen.

Men det er jo ikke kun stilladsbranchen der har haft gavn af Niels indsats.

Han har knoklet med arbejdsmiljøet – stort set overalt! På græsrodsniveau i Danmark og i Europa. I fagforeninger og i fagforbund og ikke mindst de tværfaglige sammenhænge.

Men Niels var også irriterende på andre områder.

Han fastholdt at stilladsklubben skulle bakke op om græsrødder og aktivister – vi skulle bygge scener og boder, når nogen var aktive.

Gravøl på Blågårds Plads, Nørrebro. Foto: Svend Espensen.

»De fortjener vores opbakning – og de er der jo, når vi har brug for dem – aktivisterne!«

Niels var irriterende, når han kom for sent om morgenen, men han blev tilgivet, når vi hørte at han havde siddet og arbejdet til klokken 4 om morgenen…

Niels var irriterende, når han kom for sent til vores møder – der skulle lige bygges en scene!!

Niels var irriterende, når han aftenen før ringede og sagde at »i morgen skal vi bygge to scener og jeg kan kun nå den ene.«

Men det var altid til et godt formål og det lykkedes altid. Selv når Manu Chaus band skulle spille ude på pladsen, og Niels havde glemt en trappe op til scenen – så nåede vi det!

Kollegerne holdt af Niels og hans store indsats, og derfor var de parat til at bakke op – også i sidste øjeblik.

Foto: Svend Espensen.

For Niels var den anti-fascistiske kamp, den faglige kamp, den internationale solidaritet, arbejdsmiljøarbejdet og opbakning til aktivisterne hele hans liv.

For ham var politik og kultur det samme, og utallige er de koncerter, vi har været til. Musikken var for Niels udtryk for oprør mod magten, og han elskede når Rage Against The Machine og alle de andre hardcore rebeller kom til Danmark. For Niels var Strictly’s koncerter i den Grå Hal indbegrebet af det gode og sociale liv.

Niels nød det sociale samvær og var i gang døgnet rundt.

Det koster, og derfor står vi her i dag – alt, alt for tidligt.

Men der er mange gode minder fra de mange år med Niels, og det gør ikke noget at være irriterende, bare man er det på en god måde.

Vi tænker på Jutta, Niels’ Jutta, som nu er alene.

Æret være Niels’ minde.

Niels Wegeland 1954-2010. Privatfoto.