Antimilitarister: Regeringen misbruger faldne soldater

Søndag den 5. september afholder det officielle Danmark for anden gang en national flagdag for udsendte danske soldater.

Ud over luftning af Dannebrog på flagstænger over hele landet, vil dagen blive markeret med en mindegudstjeneste for faldne soldater i Holmens Kirke i København, efterfulgt af en parade for udsendte soldater, politibetjente, hjemmeværnsfolk og beredskabsfolk på Christiansborg Slotsplads. .

Paraden har fordrevet Fredsvagten, der i snart ni år dagligt har demonstreret modstand mod krigene i Afghanistan og Irak med regnbuefarvede flag og bannere fra Slotspladsen. Fredsvagten må søndag tage opstilling på den anden side af kanalerne ved Slotspladsen.

Regeringen vil fejre krig

Men også antimilitarister i organisationen Nej til Krig har i år taget initiativ til alternative arrangementer.

Aktivister fra organisationen er lørdag den 4. september på gaden med antikrigsmateriale i Odense og Århus. Og søndag den 5. september afholdes desuden en demonstration på Kultorvet i Københavns centrum for tilbagetrækning af Nato-styrkerne fra Afghanistan.

Her vil krigsmodstanderne hejse det afghanske, irakiske og danske flag på halv for at vise, at krigene, udover 32 faldne danske soldater, har resulteret i tusinder af civile dødsfald og millioner af mennesker på flugt.

Regeringen bruger den årlige Nationale Flagdag til at skabe opbakning til krigen i Irak og Afghanistan, lyder kritikken fra krigsmodstandere. Foto: Forsvaret.dk.

– Forsvarsministeriet og regeringen misbruger den menneskelige sympati for de udsendte soldater til at støtte krigsførelsen i Afghanistan, begrunder Lene Junker fra landskoordineringen i Nej til Krig det alternative arrangement over for Modkraft.dk.

– Det bliver kaldt en dag til ære for soldaterne, men det bliver brugt til en fejring af krigene i Irak og Afghanistan. Regeringen ser det ikke som to forskellige ting, men det er vi altså andre der gør, siger hun.

Medvind for antimilitarister

Den officielle flagdag blev indført i 2009, uden følgeskab af alternative arrangementer. Ifølge Lene Junker går krigsmodstanderne i år på gaden, fordi bevægelsen lige nu oplever medvind.

Medvind. I mange år var krigsmodstan en ensom kamp. Men nu er vinden vendt i befolkningen. Foto: Fredsvagt.

– I Danmark har modstandere mod krigen i Afghanistan for første gang kunne mønstre flertal i meningsmålinger i sommeren. I juli måned var der et beskedent flertal på 49 mod 41 procent, og i denne uge er det kommet op 55 mod 26 procent, siger hun.

– Det er også noget, vi kan mærke i antikrigsbevægelsen. Vi har på det sidste oplevet en tilstrømning af nye og unge kræfter til bevægelsen. Og når vi går gaden får vi god respons og bekræftes i, at modstanden mod krigen er det rigtige. Det giver mere energi, mener Lene Junker.

Krigsmodstand forandret

Er det ikke et paradoks, at USA trækker sig ud af aktive krigshandlinger i Irak, samtidig med, at antikrigsbevægelsen ikke længere kan mobilisere til massedemonstrationer mod krigen?

– Jo, det kan man godt sige. Men det kommer an på, hvordan man måler krigsmodstanden. Tilbage i 2003 kunne bevægelserne mobilisere millioner af mennesker i demonstrationer over hele verden imod krigene. Det kan man ikke i dag. Men der har faktisk hele tiden været en stabil, men passiv modstand mod krigsdeltagelsen. I store lande som England, Frankrig og USA har krigsmodstand ligget på mellem i befolkningerne på mellem 60 og 75 procent af befolkningen.

Lene Junker har ikke løsningen på hvordan fredsbevægelsen presser magthaverne til at stoppe krigen. Men hun tager gerne debatten. Foto: Verdensmarch

– Det har ikke været rart for de krigsførende lag, at modstanden har været så udbredt, men det har på den anden side heller ikke hindret dem i at fortsætte krigene. Det er en enorm udfordring for antikrigsbevægelsen at forvalte den situation. Og det diskuteres internationalt, hvordan krigsmodstanden igen kan forvandles til aktivitet og et stop for krigene. Det er der ingen, der kan give løsninger på endnu, heller ikke jeg, vurderer den garvede krigsmodstander.

Fokus fra Irak til Afghanistan

En årsag til at krigsmodstanden ikke længere giver sig så aktivt udtryk, er ifølge Lene Junker, at fokus er flyttet fra Irak til Afghanistan.

– Betingelserne for mobilisering er anderledes i dag, end da vi skabte bevægelsen imod især Irak-krigen i 2003. Der er siden blevet skabt en mere permanent krigstilstand. Det giver en anden politisk situation at arbejde i forhold til, hvor det er sværere at mobilisere, siger hun.

– Men den passive modstand er altså fortsat, blandt andet på grund af dem mange døde soldater, de omfattende civile drab og den langsomme erkendelse af, at Taliban står langt stærkere end vestmagterne vil stå ved. Det sidste er noget, jeg absolut ikke bryder mig om, men det udstiller håbløsheden og illusionerne i den militære strategi, som Anders Fogh Rasmussen, generalsekretær for Nato, plæderede for ved sit besøg her i Danmark i august.

Krigsmodstand ind i velfærdsdemonstrationer

Hvad skal der ske efter arrangementerne på søndag?

– Vi arbejder videre med to sigtepunkter, for det første de folkelige demonstrationer imod regeringen ved Folketingets åbning den 5. oktober, og for det andet ni-årsdagen for invationen i Afghanistan den 7. oktober – det sidste med lysarrangementer og mindehøjtideligheder for de døde.

I forhold til Folketingets åbning vil Nej til Krig have inddraget kritikken af Afghanistan-krigen, selv om fokus her mest handler om økonomi og velfærd.

– Men vi kan jo pege på, at Afghanistan krigen koster 2,3 mia. kroner om året. De penge kunne jo bruges til genopbygning, udviklingen af alternativ energi eller af velfærd. Vi argumenterer også for at planerne om at bruge 20 mia. kroner til nye fly må droppes.

– Og selv om vores fokus vil være på Afghanistan-krigen, vil vi da ikke lade være med at gøre opmærksom på at forsvarsforliget, der koster 20-22 mia. kroner årligt, er betinget af dansk permanent krigsdeltagelse.

Læs artiklen »Krigsmodstandere vil sætte Afghanistan fri« hos Modkraft.

Læs emnelisten og linksamlingen »Afghanistan - krig og besættelse« hos Tidsskriftcenteret.