September måned byder blandt andet på fotoudstilling om kvinder der er kommet i klemme i udlændingeloven, fødselsdags-markeringer for Folkets Hus og kunstnergruppen Pink Army, følsomme svenske ungdomsfilm og ikke mindst en kompromisløs døds metal festival i Ungdomshuset.
Modkraft bringer et ufuldstændigt overblik til inspiration...
Torsdag den 9. september afholder café Under konstruktion fødselsdag, da Folkets hus fylder 39 år. I Indbydelsen står følgende: »Folkets Hus blev slumstormet d.12.september 1971 og det er nu 39 år siden! Vi fejrer fødselsdagen d.9.september med lagkage, velkomstbowle, kongespil og DJ’s.Arrangementet starter kl.17 i Café under Konstruktion til en mondæn fejring af næsten 4 årtier med kamp, politik, fest og farver. Vi glæder os til at se dig!«
Fødselsdag i folkets hus.
Den 9. september
kl. 17:00 - kl. 02:00
Stengade 50, 2200 København N
Arrangør: Café under Konstruktion
I september kan også opleves filmen »Louise Michel« – en broget blanding af sideløbende handlinger, skjulte og åbenlyse historier og temaer der rækker fra globalisering, kapitalisme til kønsspørgsmål.
Handling: En tekstilfabrik i en lille fransk provinsby lukkes og med konspiratorisk mine, beslutter en gruppe kvinder at bruge deres afskedshonorar på en lejemorder, der skal dræbe deres forhenværende boss.
Louise Michel
Vester Vov Vov,
Absalonsgade 5,
1658 København V
Fotoudstillingen SYV er lavet i fællesskab af fotografen Tina Enghoff og ligestillingskonsulenten Uzma Ahmed Andresen, og er resultatet af et mangeårigt intensivt arbejde om at indsamle historierne fra kvinder på blandt andet krisecentre.

Titlen refererer til den såkaldte »Syvårsreglen«, der vedrører de kvinder, som er kommet til landet gennem ægteskab, og forudsætter at de kan udvises, hvis de bliver skilt efter kortere tid end syv år.
Den er gennem fotokunstens poetiske fortolkning, et stiltiende krav om at belyse reglens uretfærdige grundvilkår, og fortælle historierne om de urimelige skæbner reglen i disse tilfælde medfører.
SYV fotoudstilling
Det Nationale Fotomuseum
Søren Kierkegaards Plads 1
Frem til den 11. september
Killtown Deathfestival er tre dages infernalsk dødsmetal i Ungdomshuset.
Festivallen er lavet efter D.I.Y principper - Dvs. at alt er antikommercielt, og ingen af de medvirkende bands, eller folk bag festivallen tjener penge på det.
Festivalen byder på 21 internationale live acts med et fokus på Skandinavien, horror filmprogram, kunstinstallation og billige øl.

Her en smagsprøve på danske Corpus Mortale, som gæster festivalen.
Kill-town Death fest
Ungdomshuset, Dortheavej 61
2400 København NV
16-19. september
3-dages billet: 300kr, torsdags-billet: 100kr, fredag+lørdags-billet: 150kr.
Læs mere her:
http://www.myspace.com/killtowndeathfest
http://www.killtowndeathfest.dk
Lukningen af Stengade30 sidste sommer efterlod et gabende tomrum på den københavnske musik- og klubscene.

Nu åbnes der omsider atter for dørene; huset kan igen fyldes med mennesker og fortsætter med en progressiv musikprofil. Det sker med en åbningsfest den 18. september.
Om festen skriver Stengade: »Stengade skydes i gang med en genre-eksplosion og
et inferno af party og passion. Med et virvar af bands og farverige indslag byder huset velkommen til alle jer, som har ventet. Nu er ventetiden ovre!«
Line-up’et er blandt andet: WHITE PONY+VOMIT SUPREME+OD DØDSPRINSEN +BOLVÆRKET +WAQAR+PLADEVENNERNE+DJ RITA BLUE & BOMBMAUDE+DJ LAND& RONNIE HOTMAN+KARMAKANONEN+HAVBLIK AUDIO+THE ALMOST WORLD FAMOUS BITSCHSLAP MAGAZINE DANCING COMPETITION
Stengade,
Stengade 18,
2200 København N.
Hold dig opdateret på Stengades hjemmeside.
Pink Army blev grundlagt i 2007 af kunstneren og aktivisten General Roseus.
De politiske budskaber der går forud for kunstprojektet er klare og simple at beskrive: Et fredsskabende projekt der vender sig mod al krig.
Pink Army er et internationalt kunstkollektiv og har udover i Danmark også frontløbere andre steder i Europa og USA. Idealismen resulterer i naiv og humoristisk gadekunst; en hær af pinkmalede tinsoldater, tanks og våben, der myldrer frem i det offentlige gaderum.

Gennemgående for det politiske kunstprojekt er ironien, der i samspil med det fantasifyldte drømmeudtryk, henfører en til barndommens opfattelse og fortolkning af verden og dens uforståelige konflikter.
Som en fejring af projektets 3-årige levetid, inviteres der til en udvidet udstilling, hvor den pinke farve kan opleves i alle afskygninger.
Se mere om Pink Army her:
Udstilling: Pink Army: Artist Collaboration Against War
Bolsjefabrikken,
Ragnhildgade 1,
2100 København Ø.
Frem til den 19. september.
I september bringer Cinemateket en række svenske ungdomsfilm, under navnet »Svenskjävlar«. Historierne indeholder ofte en socialrealistisk bevidsthed og danner et dybfølt og kærligt billede af outsiderne, de mere anderledes unge, og deres fravær fra den anden verden og fællesskaber, som de er i opposition til.
Ofte er filmene tilsat en ironi og en dyster sort humor, der i kombinationen med de ofte tragiske personlige historier og stærke billedside, portrætterer en mere skæv vinkel af den klassiske fortælling om identitetskabelse, der er at finde i ungdomsfilmen.
Se traileren for filmen »Lad den rette komme ind«:
Svenskjävlar - Ni nye svenske film
Cinemateket
Gothersgade 55
1123 København K
Visninger: 15/9-19/9, 21/9-26/9, 29/9
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96