Nepenthes: »Det var ikke et militærkup, det var et statskup«

Den danske miljøorganisation Nepenthes kom sidste år i politisk uvejr, da en udsendt repræsentant for organisationen i Mellemamerika viste stor forståelse for, at det honduranske militær arresterede den folkevalgte præsident, Manuel Zelaya, og satte ham på et fly ud af landet.

– Hvis der er nogen, der har vist sig loyale over for lovens bogstav, så er det militæret, citerede Ritzau Jørgen Riis Pedersen for at sige.

– De demokratiske institutioner viste sig at fungere, sagde han.

Det fik flere danske solidaritetsorganisationer til at reagere. I en udtalelse fra Internationalt Forum, Mellemamerika Kommiten og ALBA-gruppen udtrykte de »bestyrtelse« over Jørgen Riis Pedersens udtalelser.

»Det er dybt problematisk, at en dansk organisation pludselig bakker op om militærets vold mod civilbefolkningen og en lovlig valgt regering« udtalte Gudrun Pedersen, landssekretær i Internationalt Forum i udtalelsen.

Nepenthes måtte samme dag derfor meddele, at Jørgen Riis Pedersens udtalelser ikke var udtryk for organisationens holdning til situationen i Honduras.

Det var ikke et militærkup, men et statskup, der blev gennemført i Honduras juni 2009, mener formanden for Nepenthes Kristian Jørgensen.

»Nepenthes forholder sig som miljøorganisation udelukkende til den skovpolitiske situation i Mellemamerika og påvirkning af denne«, skrev Nepenthes, og understregede, at hverken Nepenthes eller Jørgen Riis Pedersen »bakker op om militærets vold mod civilbefolkningen«, som det var blevet fortolket af danske græsrods-organisationer.

Hermed kunne der være sat et punktum i en lille sag om forhastede udtalelser og misforståelser.

Beretning: ikke »decideret militærkup«

Men på Nepenthes årsmøde i maj konkluderede organisationens formand, Kristian Jørgensen, i sin beretning, at Nepenthes repræsentant i Honduras havde ret i sin analyse og at landet ikke havde været udsat for et militærkup:

»Analysens konklusion var, at det ikke var militæret, der tog magten, men i stedet den honduranske højesteret og kongres, der havde givet militæret ordren«, hed det i formandens vedtagne beretning. Og: »Da den værste uro havde lagt sig i Honduras, begyndte størstedelen af verdenssamfundet også at løsne op på retorikken, og den brede konklusion var, at der ikke var tale om et decideret militærkup«.

Læs Kristian Jørgensens beretning på hjemmesiden for Nepenthes

Den analyse holder Kristian Jørgensen fast i overfor Modkraft.

– Det var ikke et militærkup, der fandt sted i Honduras, men et statskup. Det har jeg selv Hillary Clintons ord for. Militæret satte nok Zelaya på et fly og fløj ham til udlandet, men det skete på initiativ af stærke kræfter i senatet og højesteret. Det, der foregik, var ikke et militærkup i klassisk forstand, det er der nu bred enighed om i verdenssamfundet, siger han.

Er verdenssamfundet det samme som USA?

– Nej.

USA måtte i august opgive at få Honduras genoptaget i Organisationen af Amerikanske Stater pga. modstand fra de latinamerikanske lande. Hvordan stemmer det overens med den analyse, du lagde frem i maj?

– Det har jeg ærligt talt ikke fulgt med i. Og det er også lidt underordnet i forhold til min beretning. Udgangspunktet var her, at andre græsrodsorganisationer umiddelbart efter Zelayas afsættelse havde kritiseret os for at støtte et militærkup gennem en række automatreaktioner, der virkede meget koldkrigsagtige. Her overfor fastholdt jeg i beretningen, at det var nødvendigt med flere nuancer, og at det er faktuelt forkert at kalde Zelayas afsættelse et militærkup.

Vold kan stamme fra både højre og venstre fløj

Siden kuppet er der er der kommet indberetninger fra menneskeretsorganisationer om op mod 50 mord, som man formoder er politisk relaterede. Hvordan hænger det sammen med den analyse?

– Som du siger, er der tale om formodede politiske mord. Der foreligger ingen sikker dokumentation for motiver og bagmænd. Det er rigtigt, at der er meget vold og mange drab, men der er ingen, der med sikkerhed ved, hvem der har haft fingeren på aftrækkeren. Volden kan lige så godt komme fra venstre som fra højre fløj.

Tager afstand fra statskup

Når I ikke vil kalde begivenhederne i Honduras for et militærkup, skal det så forstås som opbakning til det nuværende regime?

– Nej, overhovedet ikke. Vi støtter slet ikke den proces, der er foregået i landet.

Det kunne godt lyde som om, I er ude på at neddæmpe kritikken af det nuværende regime. Måske for at få bedre arbejdsmuligheder i landet?

– Nej, det er helt forkert. Jeg er helt enig i, at statskuppet var forkasteligt. En præsident skal ikke afsættes ved hverken militær- eller statskup. Det skal ske ved demokratiske valg.

Det er svært at forstå formuleringen i din beretning som andet end opbakning til regimet?

– Jamen, det er det ikke. Vi støtter hverken statskup eller militærkup. Men det store spørgsmål er nu, hvordan man kommer videre. Hvordan demokrati kan stimuleres og udvikles i Honduras.

Nepenthesudsending: Kupmagerne forsøgte at holde sig inden for loven

Det er dog ikke kun Kristian Jørgensens beretning, der har bragt usikkerhed om hvad miljøorganisationen, der har bevarelse af jungleområder som kernesag, mener om situationen i det mellemamerikanske land.

Jørgen Riis Pedersen, Nepenthesrepræsentanten, der i juni 2009 åbenlyst forsvarede kupmagerne i Honduras, er siden fremkommet med i bedste fald tvetydige udsagn om begivenhederne i landet.

I maj 2010 havde Jørgen Riis Pedersen i et indlæg i et årsskrift for den velrenommerede dokumentationsgruppe IWGIA (International Work Group on Indigeneous Affairs), der udløste diskussion med den spanske akademiker og medlem af FN’s permanente forum for indianske folks anliggender, Bartolomé Clavero.

Jørgen Riis Pedersen skrev i IWGIA’s årsskrift:

»Den 28. juni blev præsident Zelaya, under anklage for højforræderi og en række forseelser mod den samme grundlov, som han havde svoret at forsvare, fjernet og erstattet af parlamentets formand – i noget, som de oprindelige folks organisationer anså som et statskup. Desværre, og selv om disse begivenheder blev holdt nok så meget indenfor lovens rammer, besluttede hæren den 28. juni om morgenen, i stedet for at fængsle Zelaya, at udvise ham fra landet. Dermed begik den en fejl af gigantiske dimensioner, ved at bringe sig i skærende modsætning til den samme grundlov, som militærfolkene påstod at forsvare. Bagefter forklarede de, at grunden til hans afsættelse skulle findes i selve grundloven, der stadfæster princippet ’overfor et større onde, vælg da et mindre onde’. Hæren sagde, at den ville undgå et blodbad på honduransk jord – som da også sandsynligvis ville have sket – mellem præsident Zelayas tilhængere og dem, der forsvarede respekten for grundlovens bogstav.«

(Mundo Indígena 2010, IWGIA, s. 112, rapporten kan downloades som pdf-fil her)

FN-repræsentant: Kuplegitimering skæmmer årsskrift

Jørgen Riis Pedersens udlægning af situationen i Honduras i IWGIAs årsskrift blev kritiseret af Bartolomé Clavero.

Han beklagede på sin blog, at IWGIA med denne »fodfejl« skæmmer »den bedste eksisterende guide til de oprindelige folks situation på hele planeten«.

I en mailudveksling med Jørgen Riis Pedersen, som Clavero offentliggør på sin blog, beskylder han Jørgen Riis Pedersen for at retfærdiggøre et statskup, der har undergravet menneskerettighederne i Honduras og har umuliggjort en grundlovsreform, som også de oprindelige folks organisationer i Honduras kæmpede for.

Pedersen svarer igen, at »intet kan retfærdiggøre et statskup«, men at det skal forstås »ud fra den politiske og sociale sammenhæng, som danner ramme for det skete«.

Blandt disse omstændigheder hører ifølge Pedersen, at hverken Zelaya eller kupregeringen nogensinde har taget de oprindelige folks sag alvorligt, og at de indianske organisationer er svage, splittede og stort set holdes i gang af udenlandske donorer.