Kommentar: Larmende tavshed om overgreb mod kurdisk TV

Tavsheden i kølvandet på lukningen af ROJ-TV har været larmende. Der er imidlertid vægtige grunde til at bryde tavsheden og protestere. For det første for at støtte kurdernes nationale rettigheder, herunder retten til en kurdisk TV-station, og for det andet – som led i kampen for ytringsfrihed – at protestere mod det seneste skræmmende eksempel på, hvad terrorlovgivningen kan indebære.

Modbydelige diktaturer undertrykker kurderne

30 millioner kurdere har i årtier levet som en undertrykt national minoritet under nogle af verdens mest modbydelige diktaturer spredt mellem fire lande i Mellemøsten. Kun kurderne i Irak har i de sidste tyve år bl. a. under FN’s beskyttelse nydt en vis frihed.

Det er ikke kun diktaturer som Iran og Syrien, der undertrykker kurderne. Tyrkiet lader ikke diktatur-staterne noget efter. Tyrkiets massive pres gennem flere år for at lukke ROJ-TV lykkedes forleden.

Imdat Yilmaz er direktør for ROJ-TV, som den danske justitsminister vil lukke. Foto: Lars Kamp Mortensen/Monsun.

Selvom Tyrkiet er både kandidat til EU og mangeårigt medlem af Nato, som efter sigende skal beskytte vestlige demokratiske værdier, har skiftende regeringer i Ankara i mange år undertrykt kurdernes nationale, kulturelle og sociale rettigheder.

Fanatiske nationalister ønsker »Tyrkiet for tyrkerne«

For snart 30 år siden gennemførte det tyrkiske militær et kup mod det folkevalgte parlament. Militæret indførte en grundlov, der stort set gælder den dag i dag og som bl.a. bliver brugt til at fastholde fanatisk nationalisme – »Tyrkiet for tyrkerne« – og konsekvent undertrykke de mange etniske mindretal, især kurderne. Den ny grundlov, som netop har været til afstemning, giver ikke anerkendelse til kurderne.

Den kurdiske region med 15 millioner etniske kurdere sættes fortsat i undtagelsestilstand, de kurdiske medier forbydes og politikere og journalister idømmes langvarige fængselsstraffe. 4.000 landsbyer er blevet jævnet med jorden.

Lige nu er over 4.000 kurdiske børn sat i fængsel, og over 200 folkevalgte lokalpolitikere, 1.500 aktivister og over 100 journalister er fængslet for hvad regeringen kalder anti-tyrkisk virksomhed og som vi kalder at arbejde for kurdisk identitet og minoritetsrettigheder.

»Våbenhvile er vejen frem«

Jeg kan huske, at der på Enghave Plads for nogle år siden var malet ”det er surt at være kurd” og i dag er det mildest talt, hvad vi på dansk kalder en udtalt jysk underdrivelse.

Det er ikke mærkeligt, at nogle kurdere vælger væbnet modstand mod den massive tyrkiske undertrykkelse. Andre, mere fredelige kurdere, har valgt at tage kampen op ved at etablere kurdisk satellit-tv, nemlig ROJ-TV.

Det er en tv-station med nyheder, underholdning, kultur osv. Og selvfølgelig kommer konflikterne mellem kurderne og de lande, de lever i, også under grundig behandling.

Beskyldningerne om, at ROJ-TV står for propaganda og ensidighed er blevet afvist flere gange af det danske Radio- og TV-nævn. Ingen har udtrykt det klarere end dets formand Christian Scherfig.

Erfaringen fra kurdiske organisationers mangeårige væbnede kamp tyder på, at der ikke findes en militær løsning på den tyrkisk-kurdiske konflikt. Vejen frem på en løsning går over våbenhvile til forhandling for at sikre kurdernes rettigheder. Konflikten kan kun løses gennem forhandling.

Ærkebiskop Tutu støtter forhandlinger med PKK

Den sydafrikanske ærkebiskop Desmond Tutus skrev for nylig et brev til Tyrkiets premierminister Tayyip Erdogan:

»Vi er bekymret over optrapningen af konflikten mellem det tyrkiske og kurdiske folk, hvor uskyldige unge mennesker fra begge sider mister livet. Vi ved af erfaring, at ingen kan kalde sig sejrherre i en sådan konflikt. (...)

Fredelige forhandlinger er den eneste holdbare løsning på problemerne i Mellemøsten. Vi er overbevist om, at det kurdiske spørgsmål kun kan løses gennem fredelige forhandlinger«.

Lukningen af ROJ-TV går stik imod opfordringerne til våbenhvile og forhandling.

Lukning af ROJ-TV er et skræmmende eksempel på terrorlovgivningen

Den anden hovedgrund til at protestere er, at ROJ-TV er det seneste, skræmmende eksempel på, hvad terrorlovgivningen kan indebære.

»Ytringsfriheden kan ikke gradbøjes.« Sådan lød det igen og igen fra tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen under den såkaldte Muhammed-krise i 2005-2006.

Onde tunger siger, at tiltalen mod ROJ skyldes, at Fogh har presset på. Da han blev generalsekretær for NATO efter hård tyrkisk modstand benægtede han, at han havde lovet tyrkerne at fjerne ROJ-TV fra den danske sendeflade - tyrkerne hævdede, at det havde han netop lovet. Jeg ved ikke om det er sandt.

Men jeg ved, at sagen om ROJ-TV viser det, som kritikere gang på gang påpegede, da terrorlovene blev vedtaget: Solidaritet med befrielsesbevægelser gøres kriminelt. Hvis det går, som tiltalen lægger op til, er det snart også kriminelt at dække en virkelighed, som involverer en organisation på EU’s terrorliste, hvis denne organisation overhovedet kommer til orde.

Tiltalen mod ROJ-TV viser, hvor meget terrorlovgivningen har indskrænket ytringsfriheden i Danmark. Hvis medier ikke længere har pressefrihed til at bringe interviews og reportager fra kamphandlinger, så er det en meget alvorlig indskrænkning af ytringsfriheden

En dom og efterfølgende lukning af ROJ-TV vil være et brud med den måde, som vi i Danmark hidtil har håndteret det ofte dilemmafyldte farvand mellem pressefrihed og medieansvar. De nye terrorbestemmelser, der nu anvendes mod ROJ-TV gennemhuller medieansvarsloven og sætter dermed på alvorlig vis pressefriheden under pres.

ROJ-TV må sikres ytringsfrihed

Justitsministerens terrorsigtelse af ROJ-TV vækker derfor undren. Retten til ytringsfriheden må være udgangspunkt for en sag som denne. ROJ TV må have de samme betingelser som alle andre medier i Danmark. Ytringsfriheden gælder altså også for ROJ TV, hvis de i øvrigt overholder dansk lovgivning.

Tyrkiet har længe ønsket ROJ-TV lukket. Men Danmark skal ikke tage stilling til en lukning af en tv-station på baggrund af en politisk konflikt mellem Tyrkiet og kurderne. Sammen med bl.a. FN-forbundet støtter den Danske Helsinki Komité op op om »Støttekomitéen for ytringsfrihed«, der arbejder for at sætte fokus på ytringsfrihedens vilkår i Tyrkiet.

Vi må ikke håbe, at en tilsvarende komité med fokus på Danmark ikke bliver nødvendig. Men med sigtelsen mod ROJ-TV kan man kun frygte det.

Kommentaren er en bearbejdet og forkortet udgave af en tale som Tue Magnussen – bestyrelsesmedlem i FN-forbundet og den danske Helsinki-komité – holdt lørdag den 11. september 2010 ved en demonstration på Axeltorv i København i protest mod lukning af ROJ-TV.