DR’s Jacob Rosenkrands vil blæse og have mel i munden

Journalisten Jacob Rosenkrands, der fremstår som idemand og interviewer i TV-programmet »Jagten på de røde lejesvende«, har opstillet en række kontroversielle kriterier for sin programserie på DR’s hjemmeside i artiklen »Neutralitet er ikke et ideal«.

Kriterierne tager form af en slags forsvarsskrift for programmets interviewform og vinkling.

Han forklarer blandt andet, at han har fået et mere nuanceret syn på journalistik, hvor neutralitet ikke er et ideal og journalistiske normer ikke er stedsegrønne sandheder.

Rosenkrands’ atypiske kriterier har resulteret i kraftige reaktioner fra de medvirkende i udsendelserne, især Jens Navntofte og Ruth von Sperling.

Stærkt kritiske indlæg har også trængt sig på i medierne, blandt andet fra Christian Nissen, tidligere generaldirektør i DR, mens markante borgerlige røster indtil videre stort set lader gryden koge i fred.

Et forsvarsskrift der stritter i to retninger

Rosenkrands’ erklærede mål er ifølge forsvarsskriftet at gøre påstandene om »røde lejesvende« i DR mere konkrete ved at »give DR’s seere en mulighed for selv at vurdere beviserne«, og derefter spørge seerne om, de er forargede.

– Jeg synes aldrig, debatten er gjort rigtig konkret. Så jeg havde lyst til at invitere aktørerne ind på slagmarken igen og prøve at hive debatten lidt ned på jorden, så vi, der ikke er en del af kampen, kan få syn for sagen. Og sige: Er det her noget, der forarger os? siger Jacob Rosenkrands.

Han fortsætter:

– Det neutrale er egentlig ikke et ideal, jeg har stillet op for mig selv. Jeg er blevet opmærksom på, at de journalistiske normer ikke er stedsegrønne sandheder. Det er ikke fasttømrede regler.

Rosenkrands opfatter altså ikke sig selv som part i sagen og mener derfor, at han uden risiko kan navigere udenfor de traditionelle journalistiske normer. Han mener i sin egen optik, at han er hævet over problemstillingen og selv kan vurdere, hvornår det er passende ikke at være neutral.

Offer for naivt ræsonnement

Det er på den baggrundsfarve, at seerne skal vurdere beviserne, som af Rosenkrands betragtes som entydige sandhedsvidner, der ikke kan manipuleres. Konteksten kan altså af TV-underholdningsmæssige hensyn manipuleres uden relevans for bevisførelsen.

– Hvis jeg fortæller en historie, der farver DR rødt, så er det fordi, den kan fortælles. På basis af vidneudsagn og på basis af arkivklip. Man kan sikkert også finde eksempler på borgerlige journalister og vinkler i DR’s arkiver. Men billedet af det røde DR har været mere fremherskende end billedet af det borgerlige DR, begrunder Rosenkrands.

Rosenkrands kan som ganske få altså både blæse og have mel i munden samtidig. Han er på den ene side ikke »en del af kampen« og kan derfor tilsyneladende tillade sig at gøre debatten mere konkret på bekostning af neutraliteten og de journalistiske normer.

På den anden side mestrer han samtidig den uneutrale kunst i en sådan grad, at han kan præsentere beviserne for seerne på en måde, hvor de stadig er i stand til upåvirket at vurdere dem.

Det virker som om Rosenkrands har en megalomanisk blind plet i sit ræsonnement eller blot er ramt hårdt af naivitet. Begge muligheder rummer en fare for manipulation af seeren.

»Virker som noget ungdomsredaktionen lavede i halvfjerdserne«

Flere kritikere fremhæver netop faren for manipulation. Spørgsmålet er, om seerne kan vurdere, om programrækken giver et retvisende billede eller blot bekræfter en allerede fastslået opfattelse i samfundet, når objektiviteten obstrueres af programmets erklærede setup og journalistiske form.

Tidligere generaldirektør i DR, Christian Nissen, mener, at netop denne uneutrale tilgang giver programmet nogle af de samme slagsider, som det ønsker at afsløre.

– Jeg er kritisk over for programmet. Hele setup’et virker helt typisk som noget, ungdomsredaktionen lavede i halvfjerdserne. For eksempel har de inviteret folk ind med en skjult dagsorden, skriver Nissen i internetportalen Mediawatch.

DR’s Kulturredaktør Morten Hesseldahl er ikke enig med Nissen i, at vinklingen giver en slagside, han deler derimod Rosenkrands’ kriterier.

– På DRs hjemmeside fremgår det, at Jacob Rosenkrands ikke havde som ideal at være neutral i programmet »Jagten på de røde lejesvende«, men det er ikke ensbetydende med, at man har dømt folk på forhånd, siger han til Berlingske.

Er det ikke? Ikke at være neutral betyder i normal sprogbrug, at man har en holdning til sagen, man balancerer ikke, men hælder til den ene side. Her er sagen de medvirkendes politiske ståsted og dette ståsteds indflydelse på deres journalistiske neutralitet.

Kan man bare vælge ikke at være neutral i en sag om folks politiske ståsted, det vil sige at have en holdning til sagen, uden samtidig at have foretaget en dom om dette ståsted?

Det forudsætter i bedste fald en raffineret begrebsforståelse, som i givet fald bør formidles til seerne, hvis de skal kunne vurdere personerne. I værste fald dækker det over en underliggende dagsorden, som kan være alt lige fra blå, rød eller bare rumme et ønske om at forarge og trække seere til skærmen.

Men DR’s kulturredaktør Morten Hesseldahl mener alligevel, at kriterierne holder og at Navntofte ikke behøver at frygte, at han er stemplet som rød lejesvend på forhånd.

– Han kan tage det helt roligt, man er jo ikke ude på at hænge ham op på noget kriminelt, forsikrer Hesseldahl.

Den lader vi lige stå et øjeblik.

»Det er ganske enkelt grov manipulation«

Søndag den 19. september gik det så løs. I første afsnit hudfletter Rosenkrands den mangeårige DR-journalist Jens Nauntofte og den tidligere redaktør af DR’s daglige radioprogram Orientering Ruth von Sperling samt den tidligere souschef for Børne- og Ungdomsafdelingen, Per Schultz-Jørgensen.

Både Navntofte og Sperling har efter at have set udsendelsen kritiseret vinkling, journalistisk form og kronologi i udsendelsen, mens Schultz har været tavs.

– Der er nogle klare journalistiske problemer ved programmet. Det er manipuleret, og der er tale om manglende etik, siger Sperling til dagbladet Information.

Også Navntofte føler sig krænket og har truet med at melde DR til pressenævnet. Han mener ikke, at præmissen for programmet har været klar, og at Rosenkrands misbruger materiale, som Nauntofte har produceret før sin ansættelse i DR for at kunne knytte betegnelsen rød lejesvend til ham.

– Det er ganske enkelt grov manipulation. Da Jacob Rosenkrands kontaktede mig, sagde han ikke noget om røde lejesvende. Han fortalte blot, filmen handlede om DR i den givne periode. Jeg blev ganske enkelt lokket i en fælde, siger Nauntofte til Information.

Rosenkrands vil dog ikke acceptere Navntoftes udlægning.

– Nu siger han, det kun må handle om hans arbejde i DR i filmen. Han har helt frivilligt udleveret alle sine værker, og derfor undrer det mig meget, han ikke har protesteret tidligere i forløbet, siger han til Information.

Reaktionerne bør vel ikke undre Rosenkrands, de må forventes i forlængelse af hans journalistiske kriterier. Så er vi forargede, som Rosenkrands retorisk spørger? Tja, måske bare skuffede.

Anden del af »Jagten På De Røde Lejesvende« vises søndag den 26. september kl. 21.50 på DR2.