Kommentar: Biobrandfarlig anbefaling

Tirsdag den 28. september udgiver den danske Klimakommission sine anbefalinger til hvordan, Danmark kan bevæge sig mod et fossil-frit samfund.

Klimakommissionen blev nedsat af regeringen i marts 2008, som på baggrund af kommissionens anbefalinger vil udforme et nyt energiudspil, der skal erstatte energiforliget 2008-2011.

Men EU’s nuværende strategi, som dikterer rammen for den danske energilovgivning, er på konfliktkurs med fødevaresikkerheden i en lang række u-lande. EU medlemslandene har forpligtet sig til at 10 procent af deres transportenergi i 2020 skal komme fra vedvarende energi. Og dette mål vil medlemslandene hovedsagligt nå ved brug af biobrændstof.

Men det, der er en løsning for os i den vestlige del af verden, er en katastrofe for andre: Biobrændsel skaber sult for verdens fattigste.

Og det har politikerne både internationalt, i EU og i Danmark lukket øjnene for.

Skaber sult

Når vi bruger fødevarer som majs, hvede og palmeolie til produktion af biobenzin og diesel, presser det priserne på fødevarerne op, hvilket især er et problem for verdens fattigste.

OECD vurderer at 1/3 af de stigende priser på landbrugsvarer i de kommende år (2008-2017) vil skyldes vores produktion af biobrændstof.

Endvidere bruges marker i u-landene, der ellers blev brugt til fødevareproduktion, nu til produktion af energi-afgrøder.

Bare i Afrika er 1,1 mio. hektar land (et område på størrelse med Belgien) overgået til produktion af biobrændstof.

Ikke en klimavenlig løsning

Biobrændstof giver med sit navn, der begynder med ’bio’, indtryk af at være et klimavenligt brændstof. Men faktisk er der mange alvorlige miljøproblemer forbundet med produktionen.

Et af dem er, at man omdanner skove og andre områder med naturlig bevoksning til marker, hvor man dyrker afgrøder til biobrændstof. Derudover udleder den kunstgødning, der bruges til produktion af biobrændstof, stoffet N2O som, i forhold til drivhusgasudledning, er 300 gange stærkere end CO2.

Energi og konflikt

Men hvorfor er der så en så stor interesse for biobrændstof? Et af svarene er måske, at prisen på en tønde olie er ved at have nået omkring 80 $.

Vi føler, at vi står i en presset situation i forhold til at få nok energi. Og en presset situation på energi-fronten kan være farlig. Manglen på energi kan få stater til at gøre ting, de ellers ikke ville gøre. Måske kommer det af en frygt for at miste vores bekvemmeligheder. Måske kommer det af politikernes frygt for at miste magt.

Men uanset hvad årsagen er, så lad os håbe, at vores mangel på energi ikke ender i yderligere kynisme over for verdens fattigste.

Allerede nu strækker problemerne sig fra stigende madpriser, madmangel, mennesker der er blevet tvunget til at afgive deres jordlodder, brudte løfter fra biobrændstof-virksomheder om jobmuligheder til de lokale, m.v.

I mange henseender er biobrændstof på vej til at udvikle sig til en ny form for vestlig kolonialisme.

Hvor ligger ansvaret?

Problemstillingen er global og den handler til dels om, at der på et internationalt plan bliver fastlagt konkrete mål for reduktioner af CO2-udslip – men samtidig fastsættes der ikke regler om, hvordan reduktionerne skal foretages.

Denne manglende vilje – eller måske mod – til at sætte de krav, der skal til for at skabe bæredygtige rammer for biobrændsel, kan blive et stort problem for vores globale samfund – miljømæssigt såvel som menneskeligt.

Klimakommissionens rapport er et bud på, hvordan procentdelen af vedvarende energi kan øges i Danmark, og hvordan vi på længere sigt kan blive uafhængige af fossile brændstoffer.

En vigtig debat skydes hermed i gang. Godt! Lad os få mest muligt ud af den!

Lad os være et eksempel på et EU-land, der ikke tager den nemme løsning på at opfylde de 10 procent vedvarende transport-energi i 2020. Lad os være et foregangsland, når det handler om energi.

Derfor afholder Mellemfolkeligt Samvirkes aktivister tirsdag den 28. september en aktion foran DGI-byen – hvor Klimakommissionens rapport lanceres – som opfordrer regeringen til at tænke socialt, innovativt og klimavenligt.

Jo før vi ser i øjnene at biobrændstof ikke er en bæredygtig løsning, jo bedre. Så kan vi i stedet lede blikket hen mod at finde socialt og miljømæssigt bæredygtige løsninger på vores energiforbrug.

Signe Brandt Andersen, Frida Dunger Johnsson, Anne Marie Simonsen og Louise Barry er aktivister i Mellemfolkeligt Samvirke