Det er onsdag og salonen bagerst på Københavns Hovedbibliotek er begyndt at summe. Der er opstillet et utal kulørte stole. Blå, grønne, røde og sorte. Ikke mange røde, flest sorte noterer jeg mig med et skævt smil.
– Nå, alle de røde stole er nuppet.
Salonen løber over af iturevne samtaler og sære personligheder. Selv har jeg iført mig sort skjorte til lejligheden og tager plads kamufleret som en kamæleon på en matchende stol.
– Han har meldt afbud du!
– Han tør nok ikke stå på mål længere.
Et par kæmpe plakater med Rosenkrands’ stålfaste blik henvender sig truende i min retning, men truslen manifesterer sig ikke fysisk og overdøves af projektorens budskab på blå baggrund: »Afbud« og et billede af Morten Hesseldahl i centrum til erstatning.

Jeg overhører en samtale mellem to kvinder et sted i 60’erne.
– Jeg er selv journalist, og jeg forstår det ikke. Det var slet ikke godt nok. De lokaler og den spot i hovedet.
Hovedbiblioteket byder velkommen lidt over fem og beklager afbuddet fra Jacob Rosenkrands.
– Han har meldt afbud i 12. time. Og begrundelsen er pres, arbejdspres. Vi har appelleret til ham, men det er ikke lykkedes os at overtale ham, fortæller ordstyreren.
Så skal alle sidde og se på, at Ole Birk Olesen har en holdning til tusindvis af ting, han ikke aner noget som helst om. Er det ikke fordummende? Har Claus Hjort så ikke netop ret! Nu ser folk X-factor, han har vundet. Oplysningen er forsvundet. I stedet kan man se X-factor eller Ole Birk Olesen på slap line.
Debatkonceptet på Hovedbiblioteket hedder »Tæsk«, men arrangørerne har i titlen gavmildt tilføjet et »om« i titlen. »’Tæsk’ om røde lejesvende«. Morten Hesseldahl præsenteres og får ordet.
– Det er forfriskende at arbejde et sted, hvor man på én uge både kan blive beskyldt for at stå bag en højreorienteret konspiration og samtidig stå bag venstreorienteret propaganda. Jeg fik for eksempel denne mail fra en kvindelig seer, indleder Hesseldahl.
Hun skriver: »Hvis jeg kunne abonnere på DR2, havde jeg opsagt mit abonnement. Programfladen er blevet så ensidig borgerlig, at den skyder unuanceret efter alt, der synes at være humanistisk socialt balanceret og nuanceret. Er DR i dag ledet af mænd præget af 80’er generationen, med et individualistisk orienteret og manglende samfundsarrangement?«
– Hørt!, udbryder en ældre hæs dame ved siden af mig, med al den luft hun kan mønstre.
– Samme uge får jeg påskrevet af Søren Espersen, at »Borgen« er noget af det mest venstreorienterede og lægger alle borgerlige for had, fortsætter Hesseldahl.
– Så ved man, at man er endt det rigtige sted, når man beskydes fra alle sider. DR skal ikke vælge side, men skal kunne rumme modstridende synspunkter, fortsætter Hesseldahl og forsvarer Rosenkrands’ programkoncept.
– Rosenkrands har valgt at tage kritikernes briller på, for at få en forklaring på, hvad der lå bag. Det drejer sig ikke om at bede om tilgivelse eller fælde dom over de medvirkende.
– DR skal som sådan ikke være kontroversiel, men skal kunne rumme kontroversielle synspunkter. Og et sådan er der nogen, der mener, at Jacobs Jagten på de forsvundne lejesvende har været.
– I sidste afsnit bliver perspektivet dog vendt mod den borgerlige kulturkamp og de borgerlige politikere, som man må sige forbrød sig mod det allerhelligste for DR, nemlig armslængde princippet, konkluderer Hesseldahl.
– Du kom til at sige »Jagten på de forsvundne lejesvende«, bemærker ordstyreren muntert.
– Nå ja, det er der jo i sig selv en pointe i, svarer Hesseldahl inden mikrofonen begynder sit vandring gennem forsamlingen mod en debattør i 30’erne.
Hvornår får vi en mediedebat om vores nutidige problemer. Det støver næsten ud af munden på mange af de, der sidder her. De har sagt de samme ting i 40 år.
– Synes du, at det lykkedes programserien at beskrive, hvordan DR var dengang?, spørger debattøren.
Hesseldahl: Nej det synes jeg ikke, for den satte sig ikke for at beskrive hele DR. DR var formentlig mest borgerlig dengang. Men der var et fænomen, som man kaldte de røde lejesvende, og det har man forsøgt at identificere.
– Jeg tænker på billedet af Navntofte på den her tank. I de sidste par krige jeg har set på DR, har der været billeder af journalister, embedded hedder det vistnok, på vores egne tanks i den her krig. Og det har ikke medført samme kritiske problemstilling, fortsætter debattøren.
– Diskussionen forekommer mig, at være en fortsættelse af de stedfortræderkrige, som man førte under den kolde krig. Det er svært at få en samfundsdebat. Nu er det din, min og Jacobs generation, der skal fortsætte den stedfortræderkrig i et metaunivers. Hvornår får vi en debat om vores nutidige problemer?

Hesseldahl: Jeg mener ikke det ene udelukker det andet. 3. afsnit forholder sig til den nuværende regerings håndtering af DR. Brian Mikkelsen videresendte en mail til Christian Nissen fra et regeringsseminar, hvor det fremgår, at Per Stig Møller foreslog, at det var DR, man skulle privatisere i stedet for TV2. Fordi man var utilfreds med dækningen af Irakkrigen. Det er da aktuelt.
Det kan godt være, at Bent Jensen og Bent Blüdnikov står i rulleteksten som debattører, men der bliver jo ikke gået kritisk til dem! De får lov til at sidde og gnække uimodsagt: Ja Koplev mener nok noget andet i virkeligheden.
Hesseldahl: Men jeg synes, at det er uhyre vigtigt, at vi kigger tilbage. Det er nødvendigt, at de unge kigger uden indblanding fra de gamle.
– Ja, men det var ikke det, der skete her. Det var de gamle fjendebilleder, de gamle stedfortræderkrige, som blev genopført, afslutter debattøren inden mikrofonen går videre til en yngre debattør i 20’erne
Han mener ikke DR er i stand til at levere objektiv journalistik i dag.
– Hvorfor bliver Claus Hjort ikke modsagt når han søndag siger: Ja førhen kunne man få information og oplysende programmer i den bedste sendetid. Det kan man ikke mere? Han ser det som en sejr, at folk ser X-factor. Fantastisk ikke?, fortæller han frustreret.
Hesseldahl: Jeg tror aldrig, det kan blive objektivt. Men man kan tilstræbe det. Vi skal ikke være tandløse, men objektive.
Holdningerne er mange og spænder lige fra kritik af titelvalget »Jagten på de røde lejesvende« til formvalget, som er bevidst uneutralt. Der er også kritiske universitetsanekdoter om det daværende studenterklima fra en ældre mageligt udseende herre i blazer og rød skjorte.
En anden debattør i 60’erne, der tidligere har arbejdet som valgobservatør synes, at det er urimeligt, hvad Hesseldahl i medierne er blevet beskyldt for.
Hesseldahl: Jeg kan love dig for, at hvis der kommer nogen og pitcher ideen »De sorte svin« så vil jeg meget gerne kigge på det.
– Det er hårdt at anklage dig for at være blå lejesvend, da alle dine år på Dagbladet Information, må stå som et modbevis på det, konkluderer han.
Jeg spejder længselsfuldt efter mikrofonen og tænker for mig selv, at han må have været ude af landet og observere andet end de hjemlige medier.
Ellers ville han vide, at Hesseldahl sammen med Bent Blüdnikov og Bent Jensen, der begge netop medvirker i programmet, var medstiftere af den borgerlige tænketank CEPOS.
Hesseldahl har sågar delvist rost Pinochets militærdiktatur i Chile så sent som i 2006 og for nylig bekræftet det overfor Modkraft. Så måske er det ikke skudt helt ved siden af. Men det når ikke at blive ikke nævnt på debatmødet.
– Jeg vil gerne høre om du er enig i, at mange programmer i dag lægger mere vægt på form end indhold?
Hesseldahl: Jeg tror det er rigtigt, at form spiller en større rolle i hele mediebilledet. Jeg skal gerne medgive, at ind imellem tager formen overhånd i ønsket om at formidle og komme ud over rampen.
En debattør vil gerne læse et længere stykke op for Hesseldahl, og høre hans kommentar.
Hesseldahl: Jeg kan kun bekræfte, at når tidligere studieværter går ind i politik så går de ind i Venstre eller Konservativ. Det er bestemt ikke rimeligt at sige, at DR er domineret af nogen venstrefløj. Ikke dengang og heller ikke i dag!
– »Lige så lidt som der for socialister er grund til at deltage i det almindelige borgerlige hylekor over RAF (Rote Armee Fraktion), der tilslører deres kamps politiske indhold og dens baggrund i den tyske kapitalismes undertrykkelsesapparat (…) så er De Røde Brigader dog et mere realistisk alternativ til RAF. Der er her tale om en væbnet kamp, der overvinder nogle af RAF’s grundlæggende abstraktioner«
– Ved du, hvem der har sagt det? spørger debattøren og tilføjer, at De Røde Brigader var dem, der i 1973 kidnappede Fiats personalechef.
Hesseldahl: Nej
– Det er Ralf Pittelkow! Ham bruger I som reklame for Jeres udsendelse blandt dem, der er kritikere af de røde lejesvende. Hvorfor er I ikke kritiske overfor at bruge ham som reklame for Jeres udsendelse?
Hesseldahl: Fordi han jo står på linie med Poul Schlüter, Erhard Jakobsen og Morten Messerschmidt og har haft meget klare gentagende kritikpunkter.
– Ja, men det han siger svarer jo fuldstændig til det, I kritiserer Jens Navntofte og de andre for! De synspunkter havde han jo.
Hesseldahl: Det viser bare, hvor utrolig omstillingsparat han er.
Mens Hesseldahl og andre smiler af den sidste bemærkning, gives mikrofonen videre til en velklædt kvinde i 60’erne.
– Jeg er et borgerligt menneske. Jeg er også journalist og var i pressen, da det her stod på. I den tid var der nogle bestemte, der havde ret, og det var meget svært at gå op imod de dogmatiske. Men jeg havde glædet mig til at se de udsendelser og holder meget af Rosenkrands, forklarer hun.
– Men jeg synes ikke det lykkedes for Jer. Det blev så inkvisitorisk. I fik ikke åbnet for den tid. Det kunne have været sjovere, hvis man ikke havde hængt folk op i en krog. Hvorfor tog man ikke de daværende chefer ind og spurgte, hvorfor de gav lov?
Hesseldahl: Per Stig Møller var jo med i udsendelsen og blev så rasende, at han bad om at få kameraerne slukket. Mens andre er fravalgt. Men det er jo den vinkel, der er lagt.
– Men det gør, at diskussionen bliver som her, hvor folk forsvarer de samme mennesker igen og igen, konkluderer hun bebrejdende.
Hesseldahl: Jeg mener over lange stræk, at DR var et borgerligt sted. Der var enkelte programmer som Jacob drager frem. Men det er rigtigt, at DR er et borgerligt foretagende.
Tiden løber, og vi er allerede gået over tiden, men det lader ikke til, at nogen har opdaget det, heller ikke Hesseldahl, der indvilliger i at gå mere over tid, og en anden debattør tager ordet igen.
– Vi har diskuteret sådan her i 40 år. Det jeg gerne vil vide er, hvor er de røde lejesvende henne i dag? Hvor er socialister eller dem, der mener noget andet end, hvad der er comme il faut, hvor er de henne i dag?
– Hvor er der en rød kommentator henne i DR i dag? Hvis man har den præference, kan det være svært at få øje på! Den er passé den her diskussion, for alle andre end journalister!
Debatten er slut, folk finder frakkerne frem og blotter igen de farverige sidepladser. Inden jeg går, ser jeg en ældre dame gribe fat i ærmet på en af debattørerne og udbryde
– Vel talt unge mand!
Se »Tæsk« på Hovedbibliotekets hjemmeside.
Modkraft modtog fredag formiddag en kommentar fra Hesseldahl. Modkraft står ved formuleringerne i reportagen, men bringer efter aftale kommentaren i sin fulde ordlyd herunder.
Kære Thomas Fauth Hansen, kære Modkraft,
Nu må I ærligt talt holde inde med at beskylde mig for helt eller halvt at hylde Pinochet. Jeg har tydeligt gjort opmærksom på, at jeg finder, at han var en slyngel, der burde have været retsforfulgt, og at der ingen undskyldning var for hans overgreb på det chilenske folk.
Hvis det kan ses som en hyldest, så vil jeg gerne se, hvordan en kritik lyder.
Hvad jeg til gengæld gerne vedstår er, at jeg finder, at det var i Chiles interesse, at man fik en markedsøkonomi og dermed en beskyttelse af privat ejendom frem for de konfiskationer og den planøkonomi, som den godhjertede, men i øvrigt i mine øjne talentløse Allende, var ved at gennemføre med støtte fra en revolutionær og svært bevæbnet venstrefløj.
Det behøver man virkelig ikke at være rabiat højreorienteret for at synes. Mig bekendt er der langt ind i SF en forståelse af markedskræfternes fortræffelighed.
Uanset hvad, så synes jeg, det burde være muligt at diskutere disse spørgsmål, uden at vi udstyrer hinanden med meningsløse mærkater.
Bedste hilsener
Morten
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96