Prikkerunder koster liv

Finanskrise og offentlige besparelser medfører fyringsrunder og forringede arbejdsvilkår. Det er en farlig gift for befolkningens sundhedstilstand – for når prikkerunderne florerer, har de ansatte nemlig en større risiko for at få hjertekarsygdomme.

Værftet lukkede og hjertet svigtede

Da værftsarbejderne på Helsingør Skibsværft stod uden arbejde, efter at værftet drejede nøglen om i 1983, konstaterede man efterfølgende, en markant stigning i hospitalsindlæggelser på grund af hjertekarsygdomme blandt de fyrede.

Endnu mere bemærkelsesværdigt var det, at deres alkohol og rygeforbrug var faldet efter lukningen, og livsstilsvaner kunne dermed ikke forklare stigningen af hjertekarsygdomme.

Forklaringen var højst sandsynligt en øget stress-belastning som følge af den kritiske arbejdssituation.

Hjertekarsygdom er den hyppigste dødsårsag i Danmark og dækker en samlet betegnelse for en lang række sygdomme, der opstår i hjertet og arterierne.

Rygevaner og fedme er ikke dækkende forklaringer på den stigende tendens til hjertekarsygdom på kriseramte arbejdspladser.

De mest almindelige sygdomme i hjertet er iskæmiske hjertesygdomme, der skyldes åreforkalkning i de blodårer, der omgiver hjertet, og som viser sig som enten hjertekrampe eller blodprop i hjertet.

Dødelighed blandt kommunalt ansatte

At arbejdsløshed er dårligt for helbredet er der måske ikke så meget nyt i. Men det er ikke kun dem, som bliver fyret, der er i alvorlig risiko for at blive syge, de tilbageværende ansatte er også udsatte.

Her er Helsingør Skibsværft ikke et brugbart eksempel, eftersom at alle de ansatte blev afskediget, da værftet lukkede. I stedet kan man vende blikket mod nord og se på. hvad der skete i Finland, der i 1990´erne gennemgik en finansiel krise, der blandt andet indebar fyringer i det offentlige.

En grundig undersøgelse blandt finske kommunalt ansatte konkluderer, at ansatte, hvis kollegaer bliver fyret, er i forhøjet risiko for at dø på grund af hjertekarsygdom. Undersøgelsen gjorde også et andet fund. Risikoen stiger med omfanget af afskedigelserne, dvs. at jo flere procent af de ansatte der fyres, jo større risiko for hjertekarsygdom-død.

På arbejdspladser med en personale-reduktion på mere end 18 procent havde de tilbageværende ansatte dobbelt så stor risiko for at dø af en hjertekarsygdom set i forhold til arbejdspladser, hvor der ikke blev skåret i personalestyrken.

De fyrer folk på Herlev

Når Gitte ser andre sygeplejersker blive prikket en for en, så lurer uvisheden, for når det er sket før, kan det ske igen, og måske bliver det hende næste gang. Samtidig stiger arbejdsbelastningen som følge af for få hænder, da der skal løses langt flere arbejdsopgaver end tidligere. og hun har fået mindre indflydelse på sin arbejdsdag. Arbejdsfællesskabet halter, fordi folk har mangel på overskud. Alle frygter, at det er dem, der får sparket næste gang.

Dette er et opdigtet eksempel baseret på forskning om hvilke stress-faktorer, der bevirker at folk bliver syge, når der fyres. De tilbageværende ansatte oplever, at arbejdskravene stiger, samtidig med at deres indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse bliver mindre. Samtidig opleves en lavere social støtte fra kollegaer og ledere samt en større uvished, når arbejdspladsen gennemgår disse gennemgribende forandringer.

Blandt andet viser endnu en undersøgelse fra Finland, at mangel på forudsigelighed i arbejdet er en livstruende stressfaktor, der forøger risikoen for akut myokardie infarkt (blodprop).

Et samfundsproblem

Kedelige økonomiske termer som effektivisering og rationalisering har en menneskelig slagside, der i bedste fald medfører en stigning i sundhedsudgifterne og i værste fald koster menneskeliv.

I de førnævnte undersøgelser har man taget højde for en lang række risikofaktorer for hjertekarsygdom, og både rygevaner og fedme er ikke dækkende forklaringer på den stigende tendens til hjertekarsygdom på kriseramte arbejdspladser.

Det understreger, at omgivelser, vi arbejder under i dagligdagen, har en kæmpe effekt på vores helbred, og at det derfor er det vigtigt, at disse sundhedsproblemer ikke indskrænkes til et spørgsmål om individuel helbredsadfærd og i stedet mødes med kollektive løsninger.

Litteratur:
Chandola, Tarani, Eric Brunner, Michael Marmot: »Chronic stress at work and the metabolic syndrome: prospective study«. IN British Medical Journal, 332:521-525, 2006.

Kivimäki, Miki, Jussi Vahtera, Jaana Pentti ogJane E Ferrie: »Factors underlying the effect of organisational downsizing on health of employees: longitudinal cohort study«. IN Bristish Medical Journal.Vol. 320, 2000.

Väänänen, Ari, Aki Koskinen, Matti Joensuu, Mika Kivimäki, Jussi Vahtera, Anne Kouvonen Paavo Jappinen: »Lack of Predictability at work and Risk of Acute Myocardial Infarction: An 18 – Year Prospective Study of Industrial Employees«. IN American Journal of Public Health, Vol. 98 (12), 2008.

Vahtera, Jussi, Mika Kivimäki, Jaana Pentti, Anne Linna, Marianna Virtanen, Pekka Virtanen og Jane E Ferrie: »Organisational downsizing; sickness absence, and mortality: 10-town prospective cohort study« IN British Medical Journal, 328: 555, 2004 .

Iversen, Lars, Sabroe, Svend, Damsgaard, Mogens T.: »Hospital admissions before and after shipyard closure«, IN British Medical Journal, 299: 1073, 1989.