Annonce

FagligtArbejderbevægelsen og arbejdskamp
28. oktober 2010 - 18:03

Malerforbundet takker nej til 3F

Malerforbundets kongres i Aalborg har takket nej til en invitation til at blive en del af fællesskabet i 3F. I stedet satser forbundet på at trimme sin organisation, så der fremover er kun er seks afdelinger mod de nuværende elleve.

Forbundsformand Jørn Erik Nielsen sagde ifølge 3f.dk i sin beretning ellers, at tanken om optagelse i 3f kunne »være fristende, også set i lyset af at man på den måde kommer ideen om et stærkt bygningsarbejderforbund nærmere«, men at man alligevel satsede mere på overlevelse af sit eget forbund.

JPEG - 33.1 kb
Malerne arbejder videre på fagligt arbejde i eget regi med et nej tak til 3F’s invitation til fusion. Foto: Mark Knudsen/Monsun.

Han lod dog en dør til en fremtidig fusion stå åben med en bemærkning om, at hvis omorganiseringen af Malerforbundet ikke blev brugbar og effektiv, »så tror jeg, at toget er kørt for et selvstændigt malerforbund«.

De delegerede på kongressen bakkede massivt op om Malerforbundets fortsættelse som selvstændigt forbund.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce