Finanslovsstramninger splitter opposition

Med en ny aftale mellem regeringspartierne, Venstre og Konservative, samt Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne får Danmark den strammeste indvandringspolitik i Europa. 24 års reglen opgeares nu med et ganske omfangsrigt pointsystem.

Systemet går ud på, at der skal optjenes point på sprog, uddannelse og erhvervsevne for at få familiesammenføring, også selv om man er fyldt 24 år. Eksempelvis vil der nu blive krævet en bankgaranti på 100.000 kroner for at få sin ægtefælle til landet

Planen er, at eftertragtede indvandrere dermed slipper lettere igennem nettet. Omvendt bliver det langt sværere for andre, som ikke lever op til kravene.

Pakistanske og somaliske kvinder – nej tak

Ifølge Ritzau er Pia Kjærsgaard ikke i tvivl om, hvilken gruppe indvandrere, hun ikke vil have ind i landet.

Danmark har med den nye aftale opnået europæisk rekord i stramninger på indvandringsområdet mener Dansk Folkeparti. Foto: Gabriela Manzur.

»Den fuldstændig uuddannede, tilhyllede kvinde fra Pakistan eller Somalia – eller hvor ved jeg – har ingen mulighed efter det her for at komme til Danmark. Også selv om de indtil nu gældende krav er opfyldt«.

Også Dansk Folkepartis integrationsordfører Peter Skaarup glæder sig over stramningerne, der ifølge hans parti slår europæisk rekord i disciplinen stramninger.

»Det er jo sådan, at Danmark takket være regeringen og Dansk Folkepartis politik har været foregangsland i Europa for en række vigtige beslutninger om indvandringspolitikken«, siger han til Ritzau og tilføjer, at hans parti har fået imødekommet et krav om en undersøgelse af, hvad indvandring koster det danske samfund.

Uenighed i S/SF-lejren

Modtagelsen af forslaget er blandet hos de to store oppositionspartier, der som udgangspunkt ellers har stået sammen på udlændingefronten, siden SF accepterede i 2007, at en ændring af 24-årsreglen ikke skulle indgå i et kommende regeringsgrundlag mellem Socialdemokraterne og SF .

Socialdemokraterne er grundlæggende positive overfor regeringens, DF’s og de kristeliges forslag til et nyt pointsystem. Partiets retspolitiske ordfører Karen Hækkerup kalder tiltaget »spændende«, fordi der er flere problemer med 24-årsreglen i dens nuværende form.

Anderledes ser det ud i SF. Mens integrationsordfører Astrid Krag ser positivt på et pointsystem, er andre dele af partiet mindre begejstrede.

– Det er så trist at se, hvordan regeringen påtager sig at stikke retningslinjer ud for, hvem unge må gifte sig med, baseret på så gammeldags patriarkalske logikker, som man i Mellemøsten ville gnide sig i hænderne over, siger Kamal Qureshi i DR-nyheder.

Socialdemokraterne tager dog Quereshis udmelding med sindsro

– Vi er enige om, at et pointsystem kan være fornuftigt. Qureshi begår efter min mening den fejl, at han ikke venter og ser, hvad der helt konkret kommer ud af det. Jeg tror, at Socialdemokraterne og SF kan finde fælles fodslag, siger Henrik Dam Kristensen, socialdemokratisk integrationsordfører, til dagbladet Information.

Liste Ø: Vanvittig social apartheid

Længere til venstre køres de bogstaver i stilling, når Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen skal beskrive den nye udlændingeaftale.

– Det er en syg tankegang, at din ret til at leve sammen med den, du elsker, gøres afhængig af uddannelse og indtægt. Det nærmer sig en slags social apartheid, hvor veluddannede og velhavende har særlige rettigheder skriver hun i en pressemeddelelse.

Johanne Schmidt-Nielsen mener, at aftalen vil få »dybt alvorlige konsekvenser« for danskere, der forelsker sig i en knapt så veluddannet udlænding.

– De, der forelsker sig i en udenlandsk tømrer eller sygeplejerske, ikke vil få samme muligheder for at leve med deres ægtefælle i Danmark. Det er vanvittigt.

Græsrødder: Aftalen er diskriminerende

Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination er også særdeles betænkelige ved udspillet.

– Tidligere gjaldt de stramme regler alle. Men nu rammer de kun særlige grupper, som så skal have at vide, at de ikke er gode nok. Så jeg mener, at aftalen er meget diskriminerende, siger centerleder Niels Erik Hansen til Ritzau.

Praktiserende menneskerettighedsadvokat Kåre Traberg Smidt tilføjer, at det reelt bliver umuligt for lavt uddannede at få familiesammenføring med de nye regler, da folk ikke vil kunne opnå det krævede antal point. Det er efter hans mening et brud på menneskerettighedskonventionens bestemmelser om retten til familieliv og dens forbud mod diskrimination.

Også foreningen Ægteskab uden Grænser er i oprør.

– Det er utroligt, at man bliver ved med at gøre det sværere og sværere at leve et familieliv i Danmark. Det kommer til at betyde en markant stigning i antallet af dansk-udenlandske familier som frivilligt eller påtvunget vælger at bo i et andet land, udtaler talsmand for foreningen Lars Kyhnau Hansen.

Rønn: Vi gi’r integrationen et puf

Regeringen mener, at denne stramning vil fremme integrationen i Danmark.

»Der er af flere grunde behov for en stramning: Vi har jo stadigvæk nogle parallelsamfund, og nogle hvor det endda går meget langsomt med integrationen, og vi vil gerne give integrationen et puf« siger integrationsminister Birthe Rønn Hornbech til Ritzau.

Hun tilføjer at børn af indvandrere lettere bliver integreret, når deres forældre i højere grad er integrationsparate.

Integrationsministeren var ellers ikke så begejstret for Dansk Folkepartis stramningskurs til at starte med. Ifølge Politiken var hun villig til at gå af som integrationsminister, hvis Dansk Folkeparti fik sit krav om en 28-års regel gennemført. Men sådan gik det som bekendt ikke.

Skepsis fra midten

Tonen er knapt så begejstret fra de borgerlige midterpartier, hverken De Radikale eller Kristendemokratierne har ret meget pænt at sige om aftalen.

– Jeg synes, det er meget utiltalende og usympatisk, at danske statsborgere ikke kan gifte sig frit og frejdigt - om man så må sige, siger De Radikales integrationsordfører Marianne Jelved til Berlingske Tidende.

Hun ser aftalen som et angreb på den personlige frihed og tilføjer, at det værste ved aftalen efter hendes mening er, at man fejlagtigt tror, at mennesker fra visse lande ikke kan indgå i det danske samfund.

– Der er jo lige så stor forskel på de borgere, der kommer fra ikke-vestlige lande, som på de borgere, der bor i Danmark allerede i dag.

Kristendemokraterne, hvis enlige folketingsmedlem Per Ørum Jørgensen sidder på det afgørende mandat for at aftalen kan vedtages, er heller ikke glad ved situationen.

Han er dog heller ikke mere ked af det hele, end at han stemmer for den samlede finanslov, som udlændingeaftalen er en del af.

– Det er slet ikke Kristendemokraternes politik, men jeg ved jo også, at i politik er det sådan, at man må tage det sure med det søde, forklarer Kristendemokraternes landsformand Bjarne Hartung Kirkegaard.

Det er i øvrigt første gang siden 2001, at man har været nødt til at hente kristen forstærkning. Tidligere har regeringen og Dansk Folkeparti haft mandater nok til at vedtage finansloven alene.

Læs mere i artiklen »Forstå udlændingeaftalen på 5 minutter« på dr.dk

Se den fulde liste over de nye krav i Jyllandsposten »Her er kravene man skal bestå«