Annonce

9. november 2010 - 17:16

Point-strid i SF: Midlertidig våbenhvile

SF’s folketingsgruppe har tirsdag den 9. november holdt et møde, hvor partiet skulle tage stilling til regeringens og Dansk Folkepartis forslag til stramning af 24-årsreglen. Op til mødet har flere folketingsmedlemmer udtalt sig yderst kritisk om forslaget, blandt andet Özlem Cekic og Kamal Qureshi, mens Astrid Krag, partiets integrationsordfører, ikke har afvist ideen.

Gruppemødet udskød imidlertid afgørelsen af partiets holdning til ordlyden af forslaget foreligger. Efter gruppemødet oplyste SF’s gruppeformand, Ole Sohn, og integrationsordfører Astrid Krag, at partiet først vil se det endelige lovforslag.

JPEG - 65.2 kb
»Jeg kan ikke lade folks familieforhold blive afgjort af, hvor rige eller kloge folk er. Det strider mod alle mine socialistiske grundholdninger,« siger Özlem Cekic, socialordfører for SF. Pressefoto: Thomas A.

Kritikere holder fast

Kamal Qureshi og Özlem Cekis fastholder dog efter gruppemødet begge modstanden mod et pointsystem, der skal kombineres med 24-årsreglen.

– Et pointsystem kan efter min mening kun være en god ide, hvis det handler om at skaffe udenlandsk arbejdskraft til bestemte job. Men jeg kan ikke lade familiesammenføringer eller ægteskaber afhænge af om man har gået på et bestemt universitet, siger Özlem Cekic, der er socialordfører for SF, til Modkraft.

– Jeg kan ikke være til at lade folks familieforhold blive afgjort af, hvor rige eller kloge folk er. Det strider mod alle mine socialistiske grundholdninger, siger hun.

Også Kamal Qureshi, SF’s menneskerettighedsordfører, fastholder sin kritik.

– Min holdning er uændret. Da jeg voksede op i Pakistan blev ægtefæller udvalgt efter uddannelse og penge. Det havde jeg håbet lå bag mig. Men det er det, som regeringen og Dansk Folkeparti nu er ved at indføre. Det er trist, at danske unge nu skal påtvinges at vælge partnere ud fra nytteværdi i stedet for kærlighed, siger han til Modkraft.

Udskød folketingsgruppens kun sin afgørelse, fordi ordlyden af regeringsforslaget ikke foreligger?

– Jeg kan ikke fortælle, hvad der er sket på et lukket møde. Men det er da klart, at hverken jeg eller folketingsgruppen kan tage endelig stilling til et pointsystem, som regeringen og Dansk Folkeparti ikke selv kan blive enige om ordlyden af, siger han.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce