Kommentar: Israelsk mareridt

Selvom det er hårde tider for palæstinenserne, med belejringen af Gaza, fordrivelsen fra Østjerusalem og udsigtsløse »fredsforhandlinger«, så har de også noget at glædes over, nemlig den internationale og hastigt voksende BDS-kampagne.

BDS står for boykot, deinvestering og sanktioner imod Israel.

For godt fem år siden blev BDS-kampagnen dannet. Det skete præcist et år efter, at den internationale domstol i Haag havde udtalt, at Israels mur på Vestbredden var ulovlig og skulle rives ned.

Da der så ikke skete noget som helst i forhold til Haag-beslutningen, fandt 175 palæstinensiske NGO’er, græsrodsorganisationer, fagforeninger og politiske partier sammen om BDS-kampagnen.

Kampagnen har været lang tid om at slå igennem. Men efter Gaza-massakren ved årsskiftet 2008/2009 og angrebet på nødhjælpsflotillaen Marmara i maj 2010 har kampagnen på det nærmeste fået et internationalt gennembrud.

Den er nu også nået over på den anden side af Atlanterhavet, hvor et fødevare-kooperativ i Washington har opfordret til boykot af Israel, og hvor flere universiteter har dannet BDS-komiteer.

Det har haft stor betydning for kampagnen,, at man har set flere kommuner og stater beslutte sanktioner og deinvesteringer i forhold til Israel og de israelske bosættelser på Vestbredden:

Således har det chilenske parlament besluttet at boykotte produkter fra de illegale israelske besættelser, og samme overvejelse har det hollandske parlament gjort sig.

Det sker i overensstemmelse med det palæstinensiske selvstyre, som for længe siden besluttede at opfordre til boykot af bosætterprodukter.

I september 2009 meddelte den norske finansminister, at en statslig pensionsfond ville sælge sine aktier i Elbit Systems, fordi selskabet deltog i byggeriet af den israelske mur.

Danske Bank besluttede i januar 2010 at ekskludere de to firmaer Elbit Systems og og Africa Israel Investments fra sine investeringer:

»Vi varetager kundernes interesser, og vi ønsker ikke at placere kundernes penge i selskaber, der overtræder internationale normer«, lød begrundelsen fra Danske Bank.

Det britiske TUC (der nogenlunde svarer til det danske LO) opfordrer til boykot af israelske bosætterprodukter. Havnearbejderforbund i Sverige, Indien, USA og Tyrkiet har efter angrebet på nødhjælpsflotillaen besluttet at opfordre til at nægte at losse israelske varer.

Over hele Europa og nu også i USA og Canada ser man stadig flere forbrugere, som boykotter israelske frugter og grøntsager.

Sidste år blev der spillet Davis Cup-tennis i Malmø – men uden tilskuere! Som et resultat af, at paraply-organisationen Stoppa Matchen opfordrede til boykot af kampen.

Boycott from Within er en israelsk protestbevægelse, som blev dannet i 2009, og den har tilsluttet sig BDS-opfordringen.

Der er næppe tale om at kampagnen truer Israel økonomisk, der skal mere til!

Betydningen ligger mere på det politisk- symbolske plan: Kampagnen sætter fokus på Israels konsekvente negligering af FN-resolutioner og internationale normer.

Kampagnen påvirker dermed Israels internationale image og kan på lidt længere sigt få betydning for den politik, som landene fører i forhold til Israel. F.eks. styrke kravet om at EU skal opsige associeringsaftalen med Israel.

BDS anbefales af en række kulturpersonligheder som Naomi Klein, Alice Walker og John Berger. En række koncerter og andre kulturelle begivenheder er blevet aflyst i Israel af f.eks. Elvis Costello, Meg Ryan og the Pixies, hvilket har bidraget til at gøre boykotkampagnen kendt i Europa og USA.

BDS tager – til forskel fra den sydafrikanske boykotkampagne, der støttede den venstreorienterede bevægelse ANC – ikke stilling til nogen politiske partier eller strategier, men forsøger at insistere på de basale FN-garanterede rettigheder:

• Stop for den israelske besættelse

• Stop for Israels diskrimination af landets palæstinensiske borgere (af kampagnen benævnt apartheid)

• Anerkendelse af palæstinensiske flygtninges ret til at vende tilbage

BDS tager helt klart afstand fra racisme, og dermed også fra enhver form for antisemitisme.

Men det har ikke afholdt israelske lobbygrupper i Europa fra at forsøge at hive Boykot Israel aktivister i retten, bl.a. i Frankrig, hvor Alima Boumedienne-Thiery, senatsmedlem for De Grønne, blev anklaget for at »opfordre til racehad« og »diskrimination mod den israelske nation«, fordi hun deltog i en BDS supermarkedsaktion.

Retssagen mod hende blev frafaldet, fordi sagen – ifølge dommeren – ikke var korrekt forberedt.

BDS Kampagnen er vokset ud af det sidste halve århundredes palæstinensiske modstandsbevægelse og er inspireret af den sydafrikanske boykot apartheid-bevægelse, som startede på græsrodsniveau, men endte med at blive vedtaget helt op på FN-niveau.

Det er sådan en udvikling, som Israel frygter. Og det er på baggrund af en sådan frygt, at man skal se et forslag i det israelske parlament Knesset om at gøre deltagelse i BDS-kampagnen ulovlig for israelske statsborgere med risiko for idømmelse af bøder.

Israel frygter helt åbenbart en »sydafrikansk« udvikling af boykotkampagnen.

Irene Clausen, Johnna Mortensen og Gerd Berlev er aktive i Boykot Israel, der er tilsluttet BDS-kampagnen (bdsmovement.net)