I et interview med Berlingske Tidende siger James P. Cain, der var USA’s ambassadør i Danmark 2005-2009, at han gerne ser, at folkene bag hjemmesiden Wikileaks idømmes dødsstraf.
– Ved du, hvad jeg synes, at der bør ske med dem, der står bag Wikileaks? De burde anklages for højforræderi, fordi de hjælper fjenden. Den slags plejer vi at straffe med dødsstraf, udtaler James P. Cain til avisen den 1. december.
Udtalelsen kommer efter at Wikileaks søndag den 28. november offentliggjorde de første af mere end 250.000 interne dokumenter sendt fra amerikanske ambassader i hele verden – herunder den danske.

Læs artiklen »USAs eksambassadør: Jeg kæmpede for Fogh« hos Berlingske Tidende.
Den tidligere ambassadør er ikke den eneste, som har ytret sig i stærke vendinger mod lederen af Wikileaks, Julian Assange.
– Vi har hørt trusler fra regeringer og kommentatorer - nogle af dem helt absurde - som endda opfordrer til at myrde Assange, siger Kristinn Hrafnsson, der er talsmand for WikiLeaks.
– Det har bestyrket ham i, at han skal være bekymret for sin sikkerhed. Når man har folk, der eksempelvis opfordrer til mord på ham, så er det bedst at holde lav profil, siger talsmanden videre om Julian Assanges sikkerhedssituation.
En rådgiver for den canadiske premierminister har sagt i et interview, at Assange »burde myrdes«. I USA har Mike Huckabee, der er i spil som næste republikanske præsidentkandidat, påpeget, at folkene bag lækagen har gjort sig skyldige i forræderi og bør henrettes, skriver Ritzau.
Læs artiklen »WikiLeaks-stifter frygter at blive myrdet« hos TV2.
Læs artiklen »Canadisk politisk rådgiver: Dræb Assange« hos Politiken.
Julian Assange er eftersøgt i hele verden igennem Europol på grund af anklager om voldtægt i Sverige. Wikileaks-stifteren, der nægter sig skyldig, er gået under jorden og har anket sagen til den svenske Højesteret.
Imens er Wikileaks blevet udsat for en række voldsomme hacker-angreb, der har betydet at hjemmesiden i perioder har været utilgængelig. Angrebene har desuden medført, at Wikileaks har skiftet server til Amazon.com.
Men politisk pres fra flere amerikanske politikere har nu fået internetudbyderen til at nægte Wikileaks adgang til deres server.
Læs artiklen »Amazon Removes WikiLeaks From Servers« hos New York Times.
Læs artiklen »WikiLeaks bukker under for »ekstremt pres«« hos Politiken.
Blandt de nyeste Wikileaks afsløringer, som har skabt vrede i USA, er, at den amerikanske Udenrigsministerium har opfordret sine diplomater til at spionere mod FN.
USA er ifølge dokumenterne gået så langt som at indsamle DNA, fingeraftryk og kontooplysninger på blandt andre FN’s generalsekretær Ban Ki-Moon.
Afsløringen er fra Wikileaks blevet fulgt op af en opfordring til USA’s udenrigsminister, Hillary Clinton, om at træde tilbage, hvis det viser sig, at hun havde kendskab til udspioneringen mod FN.
– Hun (Hillary Clinton, red.) bør træde tilbage, hvis det kan bevises, at hun var ansvarlig for at beordre amerikanske diplomater til at deltage i spionage mod FN, i overtrædelse af internationale bestemmelser, som USA har skrevet under på. Ja, hun bør træde tilbage, hvis det forholder sig sådan, siger Julian Assange til Time Magazine.
Læs artiklen »Lækage: Amerikanske diplomater udspionerede Ban Ki-moon« hos Politiken.
Læs artiklen »Wikileaks-stifter: Clinton bør gå« hos Politiken.
Læs hele interviewet med Julian Assange hos Time Magasine (engelsk).
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96