To højreekstremister, hvoraf den ene menes at være en kvinde, gennembankede søndag morgen en 37-årig mand af etiopisk afstamning i Potsdam i det østlige Tyskland, skriver dagbladet Politiken.
Manden fik alvorligt kraniebrud og svæver i yderste livsfare efter overfaldet, hvor han blev kaldt en »beskidt nigger«. Det fremgår blandt andet af en optagelse på mandens mobiltelefon.
Umiddelbart inden overfaldet lykkedes det nemlig manden, der gift med en tysk kvinde og far til to børn, at ringe til sin hustru.
Anklagemyndigheden har udlovet en dusør på 5.000 euro og vil sigte de to racister for drabsforsøg og groft røveri.
Af Martin Lindblom/Monsun
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96