Annonce

15. december 2010 - 16:48

Politiet anker sag mod klimakvinder

Da Københavns Byret den 25. november idømte talskvinderne for ulydigheds-netværket Climate Justice Action fire måneders betinget fængsel for vold, så var det en alt for mild straf.

Det mener politiet og anklagemyndigheden, som modsat de to dømte kvinder, Tannie Nyboe og Stine Gry Johansen, nu har valgt at anke sagen.

– Vi har anket til skærpelse. Vi mener, at det skal koste en ubetinget frihedsstraf, siger statsadvokatassessor Henrik Aagaard til Ritzau.

Som tidligere omtalt på Modkraft, så blev de to kvinder dømt for vold, på grund af at de havde råbt »Push!« under en demonstration under COP15-klimatopmødet i København i december sidste år.

Læs artiklen »Klimakvinder risikerer igen fængsel« hos Berlingske Tidende.

Læs artiklen »Københavns Byret: »Skub er vold«« hos Modkraft.

Læs artiklen »Voldsdom mod klimaaktivister vækker opsigt i udlandet« hos Modkraft.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce