Klima-aktivisternes sejr over politiet i Københavns Byret torsdag den 15. december har givet genlyd verden over.
Flere internationale medier fokuserer på den nedværdigende behandling af COP-15 demonstraterne, som nu har rettens ord for at de blev uberettiget anholdt - og har krav på erstatning.
Den amerikanske avis Washington Post beskriver, hvordan folk sad bagbundet i adskillige timer på frossen asfalt uden adgang til drikkevand eller toiletter. En behandling, der bliver kaldt »inhuman«.
Læs artiklen »Danish police ordered to pay over summit arrests« hos Washington Post.
Det tyrolske dagblad Tiroler Tageszeitung hæfter sig ligeledes ved det problematiske i de administrative anholdelser, som avisen finder vanskeligt foreneligt med menneskerettighederne.
Læs artiklen »Gericht: 250 Festnahmen bei UNO-Klimagipfel illegal« Tiroler Tageszeitung.
Den engelske avis The Guardian sammenkæder byrettens uventede støtte til aktivisterne med PiratTVs offentliggørelse af lydoptagelser af politiets interne kommunikation, da en række klimaaktivister blev arresteret.
Læs artiklen »Danish police ordered to compensate climate protesters« hos The Guardian.
Efter at 250 demonstranter har fået tilkendt erstatning har endnu flere aktivister, som blev anholdt under COP15-topmødet, meldt sig på banen.
Allerede på selve dagen, hvor byretten fældede sin dom, har omkring 50 personer - som ikke var med i det første søgsmål - tilkendegivet at de vil sagsøge politiet.

Ifølge advokat Knud Foldschack, der sammen med kollegaen Christian Dahlager repræsenterede de klimafængslede demonstranter i byretten, strømmer det ind med henvendelser fra flere af de knapt 2.000 folk, der blev præventivt anholdt under klimatopmødet sidste år i december.
– Det er overvældende, at så mange henvender sig. På otte timer har jeg modtaget 10 mails fra folk, der var med til demonstrationen den 12. december sidste år, og som ikke har fået erstatning, siger Knud Foldschack til Ritzau.
Han er nu ved at udarbejde en strategi for, hvordan de mange sager skal føres.
– Vi kan ikke nå mere inden jul, men i begyndelsen af det nye år vil vi så gøre regnebrættet op og se, hvor mange der har henvendt sig, udtaler han.
Rettens afgørelse har fået justitsminister Lars Barfoed til at sætte spørgsmålstegn ved Lømmelpakken – nemlig om hvorvidt politiets beføjelser er vidtrækkende nok.
– Lømmelpakken blev lavet, fordi vi ville sikre, at politiet kunne holde folk tilbage for at undgå vold og hærværk. Det er er vigtigt for mig, at politiet har betingelser, der gør, at de kan gribe ind for at undgå demonstrationer med vold og hærværk til følge, siger Lars Barfoed til TV2 News.
Han mener, at det kan blive nødvendigt at opjustere politiets beføjelser i forbindelse med præventive anholdelser endnu en gang.
– Når der kommer en dom af den art, må vi vurdere, om det er i orden, eller udtryk for, at vi skal lave skærpelse af lovgivningen, tilføjer Lars Barfoed.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96