Familien til den afdøde kurdisk-syriske asylansøger Ramazan Hajji Ibrahim kan ikke få tilladelse til at få liget bragt hjem til det syriske Kurdistan.
Den fortvivlede mand tog sit eget liv søndag den 12. december i flygtningelejren Center Auderød.
Læs artiklen »Kurdisk-syrisk asylansøger begår selvmord« på Modkraft
– De syriske myndigheder nægter at godkende en hjemsendelse af Ramazan med henvisning til, at han er ikke er syrisk statsborger, fortæller Hassan Abbas fra Sammenslutningen af Kurdiske Foreninger i Danmark til Modkraft.
– De syriske myndigheder vurderer vel, at de ikke har brug for en død kurder, siger han.

– Vi har dog ikke opgivet håbet, men har rettet henvendelse til blandt andet det danske udlændingepoliti for at få hjælp til udsendelsen. Det er er jo dybt dobbeltmoralsk, hvis politiet kun vil hjælpe ved udvisning af levende, men ikke af døde, siger Hassan Abbas.
– Vi ved desuden, at Ramazans familie også forsøger at få hul igennem til myndighederne i Damaskus. Det er jo offentligt kendt, at det er nødvendigt med bestikkelse, for at få de nødvendig tilladelser, siger han.
Ramazan Hajji begik selvmord tre uger efter at han var kommet til Danmark. Han søgte asyl under en falske identitetspapirer.
Ifølge Hassan Abbas led den nu afdøde af kronisk hovedpine efter at være blevet tævet under afhøring af udlændingepolitiet i Grækenland, hvor han mellemlandede på vej til Danmark. Han gav før sit selvmord indtryk af at være panisk angst for at blive tvangsudvist til Syrien eller Grækenland.
Lørdag den 18. december blev der holdt en mindehøjtidelighed for Ramazan Hajji i den kurdiske forening FEY-KURDs lokaler i København. Her deltog omkring 150 personer, og to fætre en tale for den afdøde.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96