Annonce

24. december 2010 - 15:36

Brevbomber i protest mod drab på anarkister

Torsdag den 23. december sprang to brevbomber på henholdsvis den chilenske og den schweiziske ambassade i den italienske hovedstad, Rom. Begge steder blev en ansat såret og bomberne udløste terroralarm over hele landet.

I en kortfattet aktionserklæring vedlagt bomberne tager aktionsgruppen »Lambros Fountas Revolutionary Cell« fra den italienske anarkist-gruppering Informal Anarchist Federation (IAF/FAI) ansvaret for sprængningerne.

Lambros Fountas er navnet på et medlem af den græske byguerillagruppe Revolutionær Kamp, som blev dræbt af politiet den 10. marts i år. En episode som førte til optravlingen af guerillagruppen, og udløste en serie af militante protestaktioner.

De italienske myndigheder har desuden oplyst, at de tolker brevbomberne som en hævnaktion efter at de nationale myndigheder i Chile og Schweitz har fængslet flere anarkister.

Læs artiklen »Italy: anarchists wanted revenge on Chile, Swiss« hos AP Press.

Læs artiklen »Report: Anarchist group says it is behind mail bombs at Rome embassies« hos CNN.

Læs artiklen »About the killing of the anarchist Lambros Fountas« hos Indymedia.

Læs mere om Revolutionær Kamp i artiklen »Græske anarkister: Vi bombede børsen« hos Modkraft.

»International solidaritet«

Gruppen Informal Anarchist Federation har tidligere taget ansvaret for en bombekampagne i 2003, som ligeledes fandt sted i december måned, og havde navnet Operation Santa Claus.

JPEG - 65.5 kb
Den 35-årige Lambros Fountas fra den græske gruppe Revolutionær Kamp blev skudt af politiet i marts og har nu givet navn til en italiensk brevbombe-aktion. Foto: Indymedia.

Dengang var målet en række politiinstitutioner under EU samt daværende formand for EU kommissionen Romano Prodi.
Tidligere i år er gruppen desuden sat i forbindelse med mordtrusler mod Italiens premierminister Silvio Berlusconi.

De aktuelle ambassadebomber er alene blevet forklaret med følgende besked: »Vi har besluttet at lade vores stemmer blive hørt igennem ord og handling. Ødelæg det undertrykkende system. Længe leve FAI, Længe leve anarki«.

Trods den sparsomme erklæring så ligger politiets tolkningen af en internationale forbindelse i tråd med aktiviteter indenfor den sydereupæiske anarkistbevægelse – eller »den antiautoritære bevægelse«, som de betegner sig selv.

Der har således været gennemført solidaritetsaktioner flere steder i Sydeuropa til fordel for ligesindede i Chile, hvor flere anarkister er blevet fængslet og dræbt det seneste år. Et styrket politisamarbejde mellem Italien og Schweitz har desuden ført til anholdelsen af en række anarkister, hvilket har givet anledning til vrede i miljøet.

I november tog en græsk gruppe ved navn Conspiracy of Fire Cells ansvar for afsendelsen af 14 brevbomber til en række udenlandske ambassader, herunder den schweiziske.

Ifølge myndighederne i Italien er der et tæt samarbejde mellem de militante grupper i Spanien, Italien og Grækenland.

Læs artiklen »Anarchists blamed for Rome embassy bomb attacks« hos BBC.

Læs om Informal Anarchist Federation på Wikipedia.

Læs erklæringen »Call for International Solidarity to Comrades in Chile« hos Occupied London.

Læs artiklen »Græske anarkister tager ansvar for brevbomber« hos Modkraft.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce