»Løndumpning hindres kun gennem organisering«

De tyske slagteriarbejderes arbejdsvilkår har i de sidste 15 år været i frit fald. Mere end 60 procent af arbejdskraften i den tyske kødindustri arbejder nu som ansatte i vikarbureauer og underleverandører med en ugentlig arbejdstid på 48-70 timer og lav løn, en endda meget lav løn.

Det er blandt andet resultatet af en fejlslagen fagforeningsstrategi mod social dumpning, mener Tina Møller Kristensen, der de sidste år har arbejdet som projektleder for Nordisk Union af Fødevarearbejdere. Her har hun gennemført et forskningsprojekt om udvikling af faglige strategier i kampen mod løndumping i Europa

Hun lægger den 1. februar op til diskussion ved et fyraftensmøde arrangeret af Modkraft Faglig og Klub Medkraft.

Læs mere om Modkraft Faglig og Klub Medkrafts fyraftensmødet den 1. februar kl. 17

Nødvendigt at ændre faglig strategi

De faglige organisationer må simpelthen revidere deres faglige strategier, mener Tina Møller Kristensen.

Udviklingen i arbejdsforholdene i den tyske kødindustri er et skrækscenarie, som må få den europæiske fagbevægelse til at ændre strategi, mener Tina Møller Kristensen, der holder oplæg ved Modkraft Faglig og Klub Medkrafts fyraftensmøde den 1. februar. Foto: Mark Knudsen/Monsun.

– De faglige organisationer må lave grundlæggende analyser af de globale branchevilkår for at dæmme op for truslen om social dumpning og underminering af arbejdsforholdene. Inden for kødindustrien udgør lønningerne f.eks. under ti procent af prisen i detailhandlen og størstedelen af salget foregår i dag i supermarkedskæder ejet af få store globale firmaer. Alligevel er presset på lønningerne enorm, siger hun.

– Den britiske fagforening Unite har derfor fat i den lange ende, når den eksempelvis lægger pres på de store supermarkedskæder for, at deres varer er produceret under vilkår, der respekterer fundamentale rettigheder. For det er i høj grad detailhandlen der er med til at diktere vilkårene inden for fødevareindustrien, siger hun.

– De danske fagforeninger satser i dag alt for entydigt på forsvar af af kernearbejdskraften, der er ansat på traditionelle overenskomstvilkår, siger hun.

Skrækscenarie

Udviklingen i arbejdsforholdene i den tyske kødindustri er et eksempel til skræk og advarsel for den faglige strategi, mener hun.

De tyske fagforeninger organiserer i dag under 10 procent af de ansatte i kødindustrien. Og arbejdsvilkårene er i frit fald. Mere end halvdelen af de tyske slagteriarbejdere arbejder uden minimumsløn, sikkerhed i ansættelsen og med en arbejdsuge på mellem 48 og 70 timer.

Arbejdsforholdene er ikke kun i frit fald for de uorganiserede, men også for de fastansatte, organiserede arbejdere.

– De organiseredes forhold var tidligere reguleret gennem nationale overenskomster og lokalaftaler. Men arbejdsgiverne i kødindustrien har nu opløst deres organisationer, fordi de ikke længere har brug for dem – og den samme tendens er på vej i andre brancher. Fagforeningerne kan derfor ikke indgå nogen aftaler med arbejdsgiverne – og EU-lovgivningen, der ellers skulle sikre minimumstandarter, omfatter derfor heller ikke længere slagteriarbejdere i Tyskland, siger hun.

Historisk kompromis brudt sammen

Racet mod bunden, som Tina Møller Kristensen kalder udviklingen for de tyske slagteriarbejdere, har flere årsager, blandt andet den multinationale organisering af kødproduktion og handel, den internationale liberalisering og dereguleringen af den nationale arbejdsmarkedslovgivning.

Fagforeningernes strategi byggede indtil for få år siden på et historisk kompromis med arbejdsgiverne, forklarer hun.

– Fagforeningerne troede, at en modernisering af kødindustrien automatisk ville medføre bedre forhold for deres medlemmer. Det er sket ud fra en tese om, at hvis det går godt for kødindustrien, vil det også smitte af på ansættelsesforholdene. Men det tyske eksempel viser, at sejre ikke er en selvfølge. Hovedingrediensen i undermineringen af de tyske arbejdsforhold har været arbejdsgivernes øgede adgang til billig, uorganiseret arbejdskraft, siger hun.

Den har i Tyskland især været betinget af især tre forhold, fortæller Tina Møller Kristensen: murens fald, omfattende arbejdsmarkeds- og socialreformer (blandt andet de såkaldte Hartz-reformer) samt tilvæksten af nye sårbare grupper på arbejdsmarkedet, bl.a. (øst)immigranter, unge og kvinder.

– De tyske fagforeninger har fokuseret snævert på beskyttelsen af den organiserede kernearbejdskraft via decentrale forhandlinger, som tidligere havde givet gode resultater. Men nu er styrkeforholdene vendt og det har givet smæk, siger Tina Møller Kristensen.

De tyske fagforeninger har accepteret arbejdsgivernes ønsker om større fleksibilitet, ikke for sine egne medlemmer, der fortsat har en vis sikkerhed i ansættelsen, men for de nye uorganiserede ansatte i vikarbureauer og underleverandører. Fagforeningerne er gået ind på at fravige overenskomstforholdene gennem de såkaldte »åbningsklausuler«, fortæller Tina Møller Kristensen.

– Fagforeningerne har ført en fagpolitik, der lod de nye arbejdergrupper sejle deres egen sø. Det har udviklet sociale og politiske modsætninger mellem kernearbejderne og de løsere tilknyttede arbejdere i skoven af underleverandører – og det vil sige mellem organiserede og uorganiserede arbejdere. De nye ansatte i industrien må som resultat arbejde på meget dårligere og mere sårbare vilkår, siger hun.

– Men den traditionelle kernearbejdskraft kan heller ikke længere presse indrømmelser ud af arbejdsgiverne, fordi de efterhånden ikke har brug for den. De tyske slagteriarbejdere er sat skakmat.

Organisering, lovgivning og internationalt samarbejde

Ser du tilsvarende tendenser til nederlagsstrategier i den danske fagbevægelse?

– I Danmark roser fagbevægelsen sig meget af fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, den såkaldte »fleksicurity«. Men Danmark er ikke en isoleret ø. Og selv om de danske slagteriarbejdere indtil videre har undgået lønnedgang, står Nærings og Nydelsesmiddel Forbundet over for afgørende udfordringer. Arbejdspladser flytter til Tyskland i tusindtal og også i Danmark er hovedkravene fra arbejdsgiverne lønnedgang, større fleksibilitet, indslusningsløn og bedre vilkår for udlicitering og brug af underleverandører, siger Tina Møller Kristensen.

Hvilken faglig strategi kan i Danmark dæmme op for en udvikling som i Tyskland?

– Først og fremmest ser jeg ikke nogen vej uden om den grundlæggende organisering af arbejdskraften – uanset hvor den kommer fra. Fagbevægelsen er nødt til at forholde sig til de nye grupper, der strømmer ind på arbejdsmarkedet, og tage fat på organiseringen af dem. Arbejderbevægelsen er nødt til at forholde sig til dem og deres behov, og den er nødt til at kunne tilbyde dem noget i form af rettigheder og beskyttelse her og nu. Ellers taber fagbevægelsen kampen.

– En anden ting, som jeg tror, er nødvendig for en effektiv faglig strategi, er at kombinere organisering med institutionelle løsninger. Det kan f.eks. være i form af statslig regulering af løndannelsen, f.eks. en begrænsning af løndumpning gennem »almengøring« af overenskomsterne - ligesom i Norge - og indførsel af kædeansvar i forhold til underleverandører.

– Endelig er det også nødvendigt at udvikle et fagligt samarbejde på tværs af landegrænserne. Fagforeningerne må finde ud af hvordan man kan hjælpe de tyske fagforeninger for ikke selv at havne i samme situation. Og arbejderbevægelsen må diskutere, hvordan man udvikler EU-regulering, der ikke sætter de enkelte lande skakmat i kampen mod løndumpning.

Læs også Modkraft Faglig-artiklen »I Norge melder østarbejdere sig i fagforening«