Annonce

21. februar 2011 - 19:14

Aktion mod EU’s danske hovedkontor

Natten til mandag overhældte asylaktivister fortovet foran Europa-huset med rød maling. Huset repræsenterer EU-kommissionen og er parlamentets officielle informationskontor i Danmark.

I en aktionserklæring fra gruppen Stop Udvisningerne, sendt til Modkraft, skriver aktivisterne, at aktionen sker i protest mod EU’s asylpolitik, udvisningen af 26 irakere fra Sverige i sidste uge samt EU’s grænseagentur Frontex.

»I protest mod Frontex-flyet, der d. 16/2 deporterede irakiske flygtninge, et system der agerer efter markedslove frem for menneskerettigheder, Frontex’s voldelige praksis, Det internationale Migrationsregimes opretholdelse af den globale arbejdsfordeling, Europas kontrolfællesskab over menneskers bevægelighed,« står der i erklæringen.

JPEG - 179 kb
Aktion. Aktivister kastede natten til mandag rød maling på Europa-huset i København.

Det er ikke længere end en uges tid siden, at den græske ambassade i København ligeledes blev udsat for politisk hærværk. Her havde asylaktivisterne også gang i malingen, da fortovet foran ambassaden blev overmalet med ordene »We are 300«.

Budskabet var en solidaritetserklæring til 300 sultestrejkende asylansøgere i Grækenland.

Læs artiklen »Svensk aktion forsinker masseudvisning til Irak« hos Modkraft.

Læs artiklen »Aktion mod græsk ambassade« hos Modkraft.

Læs mere om Frontex på Wikipedia.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce