Annonce

11. april 2002 - 16:16

Europa-parlament: Drop samarbejde med Israel

Efter vedtagelsen af resolutionen besluttede flertallet, der består af socialdemokraterne, de grønne, de liberale, venstresocialisterne, Junibevægelsen og Folkebevægelsen mod EU, ganske ekstraordinært at gå i demonstration til det amerikanske konsulat for at overbringe resolutionen.

Forud for debatten var gået en meget følelsesladet debat, hvor den franske grønne Alima Boumeddiene-Thierry, der netop var hjemvendt fra de besatte områder, gav en meget personlig beskrivelse af sine oplevelser og de overgreb Palæstinenserne dagligt udsættes for. Den italienske venstresocialist Luisa Morgantini græd i sit indlæg og håbede, at det snart var slut med vold og lidelse i Israel og Palæstina.

»Hvornår har EU tænkt sig at benævne det som Sharon, hans soldater og hans bosættere gør, nemlig at dræbe i tusindsvis af civile og uskyldige - mænd, kvinder og børn - som det, det er: terrorisme?«, spurgte Ulla Sandbæk fra Junibevægelsen i sit indlæg, hvor hun opfordrede EU til at skride til handling istedet for blot at komme med henstillinger.

Presset for ophævelse af samarbejdsaftale vokser

I løbet af ugen er kravet om ophævelse af EU´s associeringsaftale med Israel vokset. Efter en kæmpe-demonstration i Bruxelles i søndags foreslog den belgiske regering som de første at ophæve aftalen. Et forslag som Spanien og Frankrig ikke var sene til at tilslutte sig.

Kommissionens formand Romani Prodi vil ikke afvise, at en ophævelse af aftalen kan komme på tale, selvom han i første omgang foretrækker en dialog i det fælles associeringsråd.

Der er imidlertid ikke meget, der tyder på, at de 15 medlemslande kan nå til enighed om en ophævelse af aftalen. Primært tre lande vender sig imod sanktioner: Tyskland, England og Danmark.

Af Thorbjørn Maigaard

Læs mere på euobserver

Læs Ulla Sandbæks tale

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce