Annonce

12. april 2002 - 11:21

Militærkup i Venezuela

Demonstrationen var indkaldt på baggrund af en 48-timers generalstrejke, som landets største fagforeninger netop havde annonceret ville fortsætte på ubestemt tid.

Efter optøjerne trådte 10 af landets generaler fra alle tre værn sammen, og erklærede derefter, at have taget magten. I spidsen for kuppet står efter al sandsynlighed hærens general, Efrain Vasquez Velasco.

Endnu er det uklart, hvad der er sket med præsident Hugo Chávez. Ifølge det franske nyhedsbureau AFP har landets informationsminister oplyst, at præsidenten har overgivet sig til tre generaler i paladset. Men andre mener, at Hugo Chávez har forladt byen i et privatfly. Det afvises dog af en sergent udenfor paladset.

Fredelig revolution

Hugo Chávez, der selv er tidligere faldskærmssoldat med tilnavnet ”Kommandanten”, har regeret Venezuela i tre år efter en massiv valgsejr i 1998, hvor 80 procent af vælgerne stemte på ham.

Han blev valgt på et program – ”en fredelig revolution”, som han kaldte det – der skulle udrydde fattigdom, arbejdsløshed og korruption. En del af dette program var nationalisering af landets største industrivirksomheder, heriblandt den magtfulde olieindustri.

Den aktuelle generalstrejke blev netop gennemført i protest mod regeringens planer om at få større kontrol over olieindustrien.

Venezuela er den tredje-største eksportør af olie til USA og har den fjerdestørste økonomi i Latin Amerika. Alligevel lever omkring halvdelen af landets 24 millioner indbyggere i fattigdom.

Hugo Chávezs modstandere var ikke overraskende hovedsageligt de rige, middelklassen, medierne og visse fagforeninger, der anklagede ham for at ville indføre et venezuelansk venstre-regime a la Cuba.

Også USA har anklaget Hugo Chávez for at have indført et ”autoritært styre”.

Af Martin Lindblom/Monsun Nyheder

Læs mere på DR

Læs øjenvidneberetning (engelsk)

Se mere på Indymedia (spansk)

Læs mere på BBC (engelsk)

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce