Samtidig med disse store demonstrationer til fordel for Hugo Chavez stod det i løbet af weekenden klart, at store dele af Venezuelas militær ikke bakkede op om kuppets militære leder, general Efrain Vasquez, der tog magten fredag efter voldsomme demonstrationer vendt mod Chavez.
Det står endnu ikke klart, hvorvidt general Vasquez nu atter vil bakke op om Hugo Chavez som præsident.
Præsident Chavez har med sine kontroversielle sociale reformer været en torn i øjet på landets olieindustri, kirke og overklasse. Samtidig har USA gennem længere tid kørt kampagne mod præsidenten, der ikke bare har nægtet at deltage i den omstridte frihandelsaftale FTAA, og nægtet USA at benytte Venezuelas luftrum til militære togter mod nabolandet Colombia, men også har opretholdt politiske og økonomiske forbindelser til Cuba.
Selvom Chavez ved to valg 1998 og 2000 vandt med stort flertal – henholdsvis 80 og 57 procent af stemmerne – er han gentagne gange blevet beskyldt for at lede et ”autoritært regime”.
Lokale venezuelanske medier har i de seneste måneder ført en voldsom kampagne mod Chavez’ politik, samtidig med at fag- og arbejdsgiverforeninger har gennemført massedemonstrationer og generalstrejke.
Og for nogle kom kuppet ikke som en overraskelse: allerede i februar i år skrev det alternative sydamerikanske nyhedsbureau Narco News, at ”den Internationale Valuta Fond og investeringsbanken Morgan Stanley åbent støtter en ”overgangsregering” for Venezuela med henblik på at fjerne Chavez fra embedet”.
Og selvom mange latinamerikanske regeringsledere kritiserer Hugo Chavez’ politik, var det kun de færreste, der anerkendte weekendens kup-regering i Venezuela. Den nærmeste fremtid vil vise, hvor mange kompromiser Chavez må indgå for at undgå yderligere uroligheder og militære aktioner.
Af Martin Lindblom/Monsun Nyheder
Følg udviklingen på Indymedia (spansk)
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96