Stakkels lille Danmark

Engang kunne danskere gifte sig med hvem, de ville, og slå sig ned her i landet. En person, der boede i Danmark, og var 18 år og ugift, kunne finde en person i udlandet og gifte sig. Ingen stillede spørgsmål. Det blev regnet for grundlæggende frihed.

Men gradvist over de sidste 10 år er denne ret blevet indskrænket. 7. november 2010 indgik regeringen – bestående af Venstre og Konservative – endnu en stramning af udlændingeloven, en »modernisering af reglerne for ægtefællesammenføring«, som nu vil gøre det meget svært for danske statsborgere at gifte sig med udlændinge og næsten umuligt for de udlændinge, der bor her i landet.

I 1964 blev den danske turistattraktion Den Lille Havfrue halshugget, angiveligt som led i en kunsthappening af Jørgen Nash, der skulle provokere danskernes selvforståelse. I dag er det regeringen, der skamferer Danmarks image udadtil.

Foto: Wikimedia Commons

En del af denne lovgivning er allerede gennemført, og en del er ved at blive gennemført i et lovforslag fremsat af regeringen 3. februar, som skal behandles i Folketinget i løbet af foråret. Der er endnu tid til at protestere.

Kernen i den nye lovgivning er en række pointsystemer. For det første skal man have point for at være værdig til komme ind i landet. Og hvis man ikke selv er udlænding – så skal man også have point for at få lov til at tage sin ægtefælle til landet. Derefter vurderer udlændingestyrelsen hvor, man hører mest hjemme – tilknytningskravet.

Når man så har været gift i mindst 4 år, skal man skal have flere point for at få permanent ophold. Det er en labyrint af mange og uoverskuelige krav, og disse krav er, som regeringen og Dansk Folkeparti understreger »håndfaste og ufravigelige«.

Ved hver ansøgning og hver prøve skal man desuden betale penge.

Uoverskuelig labyrint

Den danske udlændingelovgivning er en uoverskuelig labyrint af krav, hvis man vil gifte sig med en udlænding og bosætte sig i Danmark

Jeg skriver »gifte sig« – men lovgivningen gælder også for homoseksuelle, der indgår registreret partnerskab.

Denne gruppe er særlig diskrimineret, for i mange lande er det i praksis og nogle gange også juridisk umuligt for homoseksuelle at leve sammen, og så er parrets eneste mulighed at leve sammen i Danmark, men dette tager lovgivningen ikke hensyn til.

Den nye lovgivning

Den nye lovgivning – som altså ikke er vedtaget endnu, og som du kan nå at protestere imod - diskriminerer stærkt mellem danskere og udlændinge, der bor fast her i landet. En udlænding, der har permanent ophold i Danmark kan således kun gifte sig med en udlænding, hvis vedkommende har haft fast arbejde i 4 ud af de sidste 4 ½ år.

Det skal være fuldtidsarbejde. Har man taget en uddannelse – eller været arbejdsløs i sammenlagt et halvt år – eller valgt at have deltidsarbejde, eller været ude at rejse – så kan man ikke få sin ægtefælle til landet. Du kan dog nøjes med 2 ½ års arbejde ud af de sidste 3 år, hvis du har taget en længere uddannelse. Du skal også have bestået danskprøve 2 – må ikke have gæld til det offentlige, og du skal underskrive en erklæring om integration og aktivt medborgerskab.

Tilknytningskravet

Hvis ægteparret skal bo i Danmark, så skal deres samlede tilknytning være større til Danmark end til noget andet land … Det gælder dog ikke for danske statsborgere, der har været statsborgere i over 28 år, eller hvis
man har boet i Danmark fra barn og været her i mere end 28 år.

Loven diskriminerer med andre ord mod udlændinge, der bor fast i landet. Den etablerer en forskelsbehandling mellem personer, der har et gammelt
statsborgerskab og personer, der har et nyt statsborgerskab. Ved den nye aftale har regeringen og Dansk Folkeparti skærpet kravene til udlændinge.

Hvis du er herboende, skal du som udgangspunkt have haft opholdstilladelse i mindst 15 år, for at opholdet kan anses for længerevarende, og du derfor kan anses for at have væsentlig tilknytning til Danmark.

Du skal også have haft fast beskæftigelse igennem 8-9 år, og det skal være et sted, hvor du har »nærmere kontakt til kolleger eller kunder på dansk«, ellers skal det være længere tid.

Det er imidlertid ikke nok. Også den, der vil flytte til landet, skal have en tilknytning til Danmark, og det skal ske ved at have været på mindst 2 ophold i Danmark, og hvis man ikke kan dokumentere, at man kan dansk, så skal man også have gennemført et kursus i dansk, som man selv skal betale.

Pointsystemet

Uanset om det er en dansker eller en herboende udlænding, der vil giftes med en udlænding, så stilles der krav til denne udlænding – vedkommende skal opfylde bestemte betingelser for at få lov til at flytte til Danmark.

Det er det nye i den lovgivning, der nu er fremlagt, og som Folketinget skal behandle i foråret 2011 med forventet ikrafttræden 1. Juli 2011.

Den tilflyttende udlænding skal have 60 point, som kan opnås på en række måder: Det vil bl.a. sige 2 ½ års erhvervsarbejde indenfor de sidste 3 år. Man får 40 point for alle slags arbejde og 60 point, hvis ens arbejde er fra positivlisten, dvs. erhverv, som er på en liste, Integrationsministeriet fører over erhverv, hvor de mener, der mangler arbejdskraft.

I mange lande er det svært eller umuligt at dokumentere arbejde – hvis man arbejder på landet i et familielandbrug, har man ingen dokumenter – hvis man er i den uformelle sektor – eller hvis man har været arbejdsløs i hjemlandet.

Dette krav er også kønsdiskriminerende, for det vil ofte være kvinder, der går hjemme og passer børnene, eller arbejder i den uformelle sektor – og ja, det rammer de fattige, for i mange lande er arbejdsløsheden meget stor.

Man kan også få 40 point for at have taget en uddannelse, men
niveauet skal mindst være en »professionsbachelor« – dvs. håndværkere m.fl. er ikke omfattet. Der er 20 point for at have taget danskprøve 2.

Du kan også få 20 point, hvis du »bosætter dig udenfor et udsat boligområde« – det er en del af regeringens politik for at bekæmpe dem, der bor i ghettoer.

Skærpet indvandringsprøve

Allerede 15. november 2010 blev den såkaldte »indvandringsprøve« taget i anvendelse. Prøven koster 3.000 kroner at gå til – og består af to dele – en sprogdel og en »vidensdel« – det sidste kunne dog i højere grad kaldes en indoktrineringsprøve, for den »skal vise, at udlændingen har kendskab til danske normer, værdier og grundlæggende rettigheder, fx de demokratiske principper, det enkelte menneskes frihed og personlige integritet, ligestilling mellem kønnene, tros- og ytringsfrihed.«

Det er ironisk, at denne svada af dansk selvros benyttes til at indskrænke friheden, sætte barrierer for kærlighed og indføre et princip, hvor mennesker måles efter deres nytteværdi i en liberal tankegang.

Den økonomiske tankegang om mennesker viser sig i bemærkningerne fra regeringen til den nye lov, hvor formålet med lovgivningen defineres. Det drejer sig om at »tiltrække og fastholde dygtige udenlandske studerende og højtkvalificerede udenlandske arbejdstagere for at sikre Danmark den nødvendige vækst og velstand«.

Regeringen skriver, at »demografien fordrer ny arbejdskraft, men – der skal ikke komme udlændinge hertil, som undergraver den danske velfærdsmodel«.

Det ville være mere præcist at sige, at udlændingene ikke skal omfattes af den danske velfærdsmodel, for de skal nemlig være selvforsørgende – og skulle de komme til at tage imod socialhjælp, så kan de ikke få permanent ophold.

Omskæring

For at bestå indvandringsprøven skal udlændingen også vide, at der i Danmark er forbud mod omskæring (af kvinder, går jeg ud fra, da mænd stadig kan blive omskåret lovligt i Danmark).

Kvindelig omskæring er modbydeligt, men at nævne den i en basisprøve om Danmark er absurd. I de fleste af de lande, hvor der kommer indvandrere fra til Danmark, har man i forvejen ingen kvindelig omskæring. Det gælder f.eks.
Pakistan, Kina, Philippinerne, Thailand og Tyrkiet, som er de største.

Man kræver altså, at indvandrere fra disse lande skal finde ud af, hvad omskæring overhovedet er, for derefter at finde ud af, at det er forbudt i Danmark.

Prøven skal aflægges på en computer ved, at computeren stiller én spørgsmål mundtligt – på dansk – og der er ikke mulighed for at høre spørgsmålene igen eller holde pause.

Den skal aflægges indenfor de første 3 måneder, man er i landet, og det skal være i Tåstrup.

Med den nye lov vil regeringen og Dansk Folkeparti skærpe lovgivningen, så udlændingen skal kunne dansk på A2 niveau efter europæisk standard, dvs. at udlændingen kan forstå »sætninger og hyppigt anvendte udtryk, der omhandler forhold af umiddelbar betydning … personlige og familiære forhold, indkøb, lokal
geografi og beskæftigelse« … alt dette skal de altså lære indenfor de første tre måneder af opholdet.

Gebyrer

Regeringen er meget stolt af sit skattestop – det er perlen i regeringens politik. Men det gælder ikke for udlændinge, der bor i Danmark.

Her er der fra 1. Januar 2011 indført en række gebyrer bl.a. med det formål, at »bidrage til at forbedre de offentlige budgetter«, som Integrationsministeren skriver i en pressemeddelelse.

Gebyrerne er betaling for at ansøge om noget hos Udlændingeservice, uanset om du får ja eller nej.

Hvis du f.eks. vil ansøge om at få en kone eller et barn til landet – så koster det 5.975 kr.

I forvejen skal ægteparret deponere 63.413.39 på en spærret konto for at få lov til at bo i landet. Dette beløb foreslår regeringen sat op til 100.000 kroner.

Og den ægtefælle, der skal komme til Danmark, skal bestå en prøve,
som det koster 3.000 kroner at gå op til.

Hvis en udlænding – fra et land udenfor EU og Skandinavien - allerede er i landet og ansøger om at få forlænget sin opholdstilladelse – så koster det mellem 1600 og 2800 kroner.

Hvis en udlænding, der har været i Danmark i mere end 4 år, ansøger om permanent ophold, så koster det 3.550 kroner.

Dette er skat på at være udlænding i Danmark – det er at tage penge fra de fattigste mennesker, der ofte arbejder for ca 130 kroner i timen med rengøring og andet hårdt arbejde.

Prisen for ægteskab med en udlænding

Hvis man vil gifte sig med en udlænding fra et land, hvor der kræves visum, så må man regne med, at det koster et par hundrede tusinde kroner.

Heri er ikke medregnet udgifter til officielle oversættelser af dokumenter, rejser til Danmark og i Danmark, eller sygesikring.

Yderligere kommer der gebyr for forlængelse af opholdstilladelser og senere
for permanent ophold, medborgerskabsprøve mm.

Det er altså en ganske bekostelig affære at få en udlænding til landet – hvilket vil sige, at en stor del af befolkningen ikke har råd til det – især ikke i krisetider
som disse.

De 100.000 kroner får du ganske vist igen, når din ægtefælle har fået permanent ophold – men du skal altså have dem på forhånd, du kan ikke vælge at leve billigt af kærlighed og kildevand.

Undtagelser

Der er undtagelser i lovgivningen – visse grupper af udlændinge er ikke omfattet af dem. Det gælder først og fremmest nordiske statsborgere og borgere fra EU.

Endelig har EU indgået en associeringsaftale med Tyrkiet, der undtager tyrkere fra en del af lovgivningen, bl.a. gebyrer.

Det har naturligvis heller aldrig været meningen, at amerikanere fra USA ikke skal kunne komme ind i landet. Så hvis du kan engelsk på gymnasieniveau, så giver det 50 point ud af de 60 der skal til, for så er du godt på vej til at blive integreret!

Dette er så blevet udvidet med tysk, fransk og spansk. Men hvordan skal det hjælpe at kunne fransk, det er der stort set ingen danskere, der kan?

Og hvad med portugisisk? Hvorfor skal det give 50 point at have en
studentereksamen fra Mexico – men 0 point for én fra Brasilien?

Regeringen har lavet en eksotisk undtagelse for meget højtuddannede mennesker med ph.d. grad.

Det har givet anledning til overskrifter om, at 24 årsreglen er blevet ophævet. Man kan nemlig komme ind i landet, selv om man ikke er 24 år gammel, hvis man har 120 point – og det kan man få, hvis man har en ph.d. grad fra et af verdens 20 bedste universiteter eller en ph.d. grad fra et andet universitet plus 2 ½ års erhvervsarbejde.

I praksis er der få eller ingen, der kan nå det, inden de bliver 24, men så kan aviserne skrive, at regeringen lemper reglerne på dette punkt.

Diskrimination mod udlændinge – og synd for danskerne

Den nye lovgivning er stærkt diskriminerende mod udlændinge. Men den indskrænker friheden kraftigt for alle, der bor i landet.

Danmark er ved at lukke sig inde i sin egen lille egoistiske boble. Egoistisk mod
alle andre – men ødelæggende også for os selv.

Hvorfor må vores unge mennesker – og de ældre med for den sags skyld – ikke tage ud i verden – og hvis kærligheden møder dem, hvorfor må de så ikke tage imod den?

Hvis du vil gifte dig, skal staten så gå ind og veje din elskede for at se, om vedkommende er værdig til at bo i det fornemme, lille Danmark?

Er vi så bange for de fremmede, at vi ikke tør gøre dem til vores venner og elskede – meni stedet måle og veje dem i kroner og ører og plukke håret af deres hoveder for at fremme vores velstand og vækst?

Det rammer os i dag, for vi indskrænker danskernes egen frihed – og det vil ramme os i morgen – for hvis vi vil rejse ud i verden, så vil man i fremtiden sige – vi husker hvordan danskerne bød udlændinge velkommen – de kan blive hjemme i deres egen tilskidte rede.

Det er godt på vej til at blive vores omdømme i verden - eller også må vi ændre den udlændingepolitik – det haster.

Mikael Hertoft er medlem af Helsinki-komiteens bestyrelse