Kommentar: Venstrefløjen glemte protesten

Med ni års forsinkelse landede Ruslands premierminister, Vladimir Putin, tirsdag i København på sit første officielle besøg i Danmark.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen og dronning Margrethe stod klar til at modtage Putin, der i 2002 blev så forbandet over, at Danmark tillod eksiltjetjenere at holde en verdenskongres i København, at han aflyste sit planlagte besøg og lagde Danmark på is de næste syv år.

I den forbindelse begrundede RCT (Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre), hvor jeg arbejder, sin protest mod eventuel dansk udvisning af den tjetjenske modstandsleder Sakajev til Rusland med, at han ville være i fare for at blive udsat for tortur. Dengang var Putin præsident, men den rolle er nu overladt til Dmitrij Medvedev. Ingen tvivler dog om, at Putin stadig er manden, der fører det store ord i Rusland.

Vladimir Putin. Foto: Wikimedia Commons.

– Jeg glæder mig over, at premierminister Putin og jeg nu igen får mulighed for at drøfte en række emner, som har stor betydning for begge lande, siger statsministeren i en pressemeddelelse. Forbrødringen mellem Danmark og Rusland kom kort før klimatopmødet i København i 2009, hvor Lars Løkke Rasmussen først talte med Putin og siden mødtes med Medvedev i FN.

Det kom samtidig med, at præsident Barack Obama signalerede, at USA ønskede et mere pragmatisk forhold til Rusland frem for at betone, hvor man var lodret uenig.

Verdens supermagter har det til fælles, at de nødigt taler om tortur og slet ikke retsforfølgelse af de ansvarlige for tortur.

Nu handler det om handelspolitik. Enhver tale om menneskerettigheder, tortur og Tjetjenien, synes nu at være, hvad man populært kalder »en by i Rusland«. For slet ikke at tale om undertrykkelsen af folkene i andre områder som Georgien og Kaukasus.

Der er al mulig god grund til, at den danske regering burde markere sin principielle modstand mod den udbredte tortur og mishandling, som fortsat finder sted i russiske fængsler, og som er veldokumenteret af internationale organisationer.

Og venstrefløjen, som de traditionelle forsvarer af menneskerettighederne, burde være ude med en protest mod Putin-styrets overgreb.

Europarådet offentliggjorde sidste år i november en rapport, hvoraf det stod klart, at der stadig er problemer i forhold til de mest basale demokratiske frihedsrettigheder. Oppositionspartierne har f.eks. kun få muligheder for at stille op og deltage i valg. Overgreb på folk, som ytrer sig mod lokale magthavere, hører desværre til dagens orden, sammen med overgreb og ligefrem mord på kritiske journalister, der udfordrer magtens pidestal.

Medvedev lovede forbedringer, men foreløbig synes der ikke at være sket afgørende forbedringer. En bebudet politireform er ikke blevet gennemført, og hverken morderne eller torturbødlerne bliver retsforfulgt.

– Der er en lang række af politiske og økonomiske områder, hvor vore to lande vil kunne få gavn af at forstærke samarbejde og samhandel yderligere, siger statsministeren.

Putin skal derfor under det daglange besøg mødes med danske erhvervsorganisationer og i audiens hos dronning Margrethe. Danmark underskrev som det første land en aftale, så Rusland kan videreføre en gasledning til Tyskland gennem Østersøen nord om Bornholm.

DR Nyheder kunne fortælle, at cementgiganten FLSmith glæder sig til samarbejdet med de russiske kunder.

– Der er meget stort potentiale..., og vi ser også gode muligheder. Der vil altid være usikkerheder, for der er jo en række forudsætninger, der skal falde på plads, men der er da gode muligheder. Og det er her, Putins besøg er et meget positivt skridt i den rigtige retning, siger direktør Jørgen Huno Rasmussen.

Arbejdet mod tortur og fremme af menneskerettigheder bliver der tilsyneladende ikke tid til. Det tjener bestemt ikke regeringen til ære, at den lader handelspolitiske interesser vige til fordel for fremme af frihed for tortur og andre fundamentale menneskerettigheder.

Men fraværet af en fælles (venstrefløjs)politisk demonstration var desværre også udtalt.

Menneskerettighedsorganisationer og andre skal naturligvis glæde sig over, at Mubarak tilsyneladende vil blive retsforfulgt, men det må ikke betyde, at vi glemmer at holde de ansvarlige fast og om fornødent retsforfølge både Bush, Rumsfeld og Cheeney, men også fra erklærede europæiske demokratier: navne som Putin, Berlusconi, Lukasjenko og måske endog Anders Fogh Rasmussen.

Danmark har naturligvis brug for et godt forhold til Rusland. Men det skal være til et demokratisk Rusland, hverken et tsaristisk eller et Putin-regime.

Og i mangel på et demokratisk Rusland må vi ty til »det andet Rusland«. Og det var det Rusland, som Carl Eril Foverskou fra den danske Helsinki-komite solidariserede sig med i sin tale ved den beskedne demonstration, som herboende overvejende georgiere med kort varsel havde arrangeret tirsdag eftermiddag foran den russiske ambassade.

Og nok var man få, men protesten mod »terroristen Putin« blev udtalt med desto større styrke mod den lukkede russiske ambassades mure.

Kommentaren bringes også stærkt forkortet på www.rct.dk