De private bevæbnede vagtværn er angiveligt betalt af banankoncernen Noboa, ejet af præsidentkandidaten Alvaro Noboa. Noboa eksporterer bananer under navnet "Bonita".
Omkring 1.400 arbejdere har siden den 6. maj strejket fredeligt på plantagen for at opnå en kollektiv overenskomst, men torsdag den 16. maj brød en gruppe bevæbnede mænd ind på plantagen, tog 25 arbejdere som gidsler og truede med at dræbe dem.
Siden da er ni arbejdere og en betjent såret af skud fra vagtværnet, der også har voldtaget en kvindelig arbejder og besat alle huse på plantagen. Først efter et døgn angreb politiets specialstyrker, og anholdt 20 af de cirka 80 paramilitære. De strejkende arbejdere kontrollerer fortsat vejene ind til plantagen, og konflikten ser langt fra ud til at være slut.
Kort efter det væbnede angreb på Los Alamos-plantagen beordrede den danske arbejdsgiver på den Tvind-ejede plantage, Bjarne Hjort, cirka 20 bevæbnede mænd til at angribe strejken og bryde den faglige blokade, der er i gang der.
Men de strejkende arbejdere flyttede sig ikke, og indtil videre er blodsudgydelser forhindret på Rio Culebra.
Af Martin Lindblom/Monsun Nyheder
Flere arbejdere skudt i Ecuador
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96